Nostalgi og tak til min søde MOAR.

Nostalgien vil ingen ende ta’. I weekenden var jeg hjemme hos mine forældre, og der havde min mor to skønne ting til mig.

Først havde hun mit gamle broderede fødselsbillede. Det er et min mormor i sin tid har lavet, og min mormor og morfar havde den gang fået det rammet ind. Jesper sys vidst det er lidt hæsligt, men jeg, jeg elsker det, og alle minderne der følger med omkring sådan et billede.

En mormor der har siddet og broderet og tænkt på lille bitte mig, en mormor og morfar der sammen er gået ned og fået det lavet fint i ramme, og har set frem til at gi det som gave. Og nu min mor der havde gemt det, og synes at nu var tiden inde, til at det måtte videre, og hænge her hjemme hos mig selv.

Samtidig havde hun den smukkeste lyngby vase til mig. Det blir min første i samlingen, jo jo jeg har den lille med blomster, men har en drøm om at få en lille samling af dem i hvid/creme. De må gerne være blandet. Og nu har jeg så min første.

TUSIND TAK TIL MIN SØDE MOR.

En anden lille detalje er puslespilssneglen, den fik Merle da hun blev født, den har ligget godt gemt et eller andet sted, og pludselig igår blev den fundet frem. Heldigvis for det, for den er da ret sød, og temlig dekorativ når den sådan er samlet. Neel elsker at bide i den, og Merle, hun kan efterhånden tælle til 10, så hun får meget glæde af den nu.

Håber i alle må få en dejlig mandag.

Bemærk også den smukke buket på bordet, den er netop hevet ind fra haven.