Idag har jeg afleveret min lille Neel for første gang. Og det gik faktisk helt ok. Jeg græd ikke, og min lille pige smilede og så tryg ud i favnen på sin nye daplejer (tak Christina for dette ord).
På min vej hjem, der ser jeg denne smukke stokrose, og den fik mig til at tænke. En stokrose her i november, det må være et sjældent syn. Men hvor var den fin og elegant der midt i alt det visne.
Den holder fast i livet tænker jeg, den tror på det, og den håber på at overleve!!!!
Sådan vil jeg også ha det, sådan vil jeg også tænke. Så jeg rettede ryggen, tørrede øjnene (som alligevel løb lidt på vej hjem) og så gik jeg med raske skridt hjem af.
Jeg vil tro på, at det her er det bedste for min lille pige, det bedste for mig, og den eneste vej frem lige nu. Dette var nu den første lille epoke i Neels liv som er ovre, og nu starter en ny. De næste to måneder skal bare nydes og bruges og udnyttes til fulde. Helt 100% i mit og børnenes gear.
Jeg vil nyde livet, holde fast i det og leve i nuet.
9 Kommentarer
Julie
7. november 2011 at 9:58For dælen troede ikke det var NU hun skulle starte. Sluttet din barsel ikke først til januar? Håber Neel har haft en dejlig dag, når du henter hende:-)
Kram
Malene
7. november 2011 at 10:01Det lyder klogt, Louise. Dejligt at du er ved godt mod og mon ikke de første par dage er det hårdeste og mest mærkelige indtil du finder ud af at bruge tiden på DIG:) Det tror jeg:)
Marie
7. november 2011 at 10:24Jeg kender alle dine tanker, har for en måned siden været igennem det hele selv. Og jeg tænker det er en god måde du tackler det på, og så er det altså okay at man synes det er lidt svært, det er vel bare fordi man er en god mor 🙂
Velkommen hos indretning med farver.
7. november 2011 at 10:34Dejligt at høre:-)
Det skal nok gå Louise, det er jeg sikker på.
Nu kan du glæde dig til, at hun skal hentes igen…
Så kan du nusse hende hele vejen hjem.
Hun er nok vokset et par centimeter imens hun har været der…
Så følte jeg det hver gang jeg skulle aflevere min den største hver anden weekend hos hans far.
Det var ind imellem hårdt.
Men husker også den glæde, der var når jeg hentede ham igen..
Knus Susi
Charlotte Bergstrøm
7. november 2011 at 11:07En dag som denne er hård men ufattelig god for jer begge 🙂
Min datter, der næsten lige er startet i børnehave, var i de første år af sit liv hos dagpleje, og det er nok det bedste vi overhovedet kunne gøre for vores lille pige. I børnehaven fortæller de hvordan hun nu skiller sig ud (altså på den positive måde) i forhold til vuggestuebørn der starter børnehave, og meget af dette kan jeg takke dagplejen for. Og jeg går da stadig og tæller timer hver dag til jeg skal hente hende, for man er jo stadig forelsket i sit barn, og dem man er forelsket i vil man jo gerne se hurtigt igen.
Så dub øjnene, og smil til dig selv over den fantastiske gave DU giver hende, ved at lade hende opleve verden og blive et super stærkt barn!
Kreahilsner Charlotte
Sine
7. november 2011 at 11:20Skøn historie med blomsten!
betine
7. november 2011 at 12:31Nårh… Hvor er du sød, Louise…
Jeg håber Neel har haft en dejlig første dag!
Knus til dig!
Helle Jakobsen
7. november 2011 at 17:13Du er en dejlig mor 🙂
Louise
7. november 2011 at 19:19Hvor er i bare søde, tusind tak for de rare ord…
Neel blev hentet igen kl. 11. Så havde hun nået at få leget lidt, sovet halanden time og lidt at spise. Og så hjem til mor igen.
Sådan blir de næste 2 dage også, og så ser vi hvad torsdagen skal byde på.
Heldigvis starter der en lille pige mere på 10 måneder og en på 9 måneder. Og det blir så indtil videre kun de 3… Det synes vi er ganke godt.
Og dagplejeren, hende er jeg faktisk ret tryg ved. Hun lyder oprigtig lykkelig for at arbejde med små børn, og var meget begejstret for min lille Neel…. MEN, kunne man dog være andet 🙂