Jeg er ramt, jeg har erkendt det, jeg må leve med det….. Og nu må jeg forsøge af finde en vej igennem det.
Jeg har længe tænkt tanken, men har nok bare skubbet det fra mig, håbede på hverdagen aldrig ville indfinde sig, men det gjorde den… Og det gør ondt. Det gør så ondt, at jeg ikke føler jeg kan være til.
Jeg har siden fredag grædt og grædt og grædt…..
I er nok nogle stykker (i ved hvem i er) som længe har tænkt, at mit korthus ville vælte, og i har forsøgt at løfte mit humør… Og tak skal i ha… Desværre er det bare ikke lykkedes.
Jeg må krybe til korset, min læge er indvoldveret, og efter sammebrud på arbejdspladsen, ja så er de nu også indvoldveret…. ØV…. Det var ikke den start jeg havde drømt om, men følelser, dem er vi bare ikke herre over….
Jeg er ikke den hustru jeg gerne vil være, jeg er slet ikke den mor jeg gerne vil være, jeg er generelt bare ikke den glade pige jeg plejer at være…. jeg må være en anden!!!!!
Nu må vi se hvordan jeg så kan få en hverdag til at fungere…..Imorgen må jeg tale med en masse mennesker…..
48 Kommentarer
Christina
8. januar 2012 at 14:51Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Mini ministeren
8. januar 2012 at 14:55Mine bedste tanker til dig.
Der vil være en vej ud, og du skal nok finde den.
Kram
Louise
8. januar 2012 at 15:05Årh kram! 🙂
Jeg vil bare fortælle dig, at jeg har smuglæst om dine skønne piger længe, al din indretning og andre skønne sager.
Jeg kan desværre alt for godt sætte mig ind i hvordan du har det. – Jeg har selv lige fået "stegepanden" i hovedet og været virkelig ked flere dage! – Og jeg ved det bliver ved, kræver mange tårer, erkendelser og ting der skal ædes. – Men ved du hvad, nu er posen åbnet, og nogle gange er det sgu godt nok, selvom det gør ondt! Vi kommer ud på den anden side. Dét er jeg sikker på…
– En anden Louise.
Kine
8. januar 2012 at 15:23Nå kan det vel bare gå oppover? Det er sånn jeg føler det også, du er tøff som tør dele det på bloggen din. Jeg tar en dag av gangen, og prøver å glede meg over de små ting. Som at dagene blir lysere, vi er over den mørkeste tiden! Takk for at du deler <3 godt å vite vi er fler
hyggetroldeogbulderbasser
8. januar 2012 at 15:24Kære Louise
Hvor er jeg ked af at læse dit indlæg i dag…
Du skal nok finde en ved ud, det er jeg sikker på!!!
Det er hårdt når hverdagen rammer og der pludselig skal prioriteres anderledes – det er svært at få det hele til at hænge sammen, men det kan lade sig gøre selvom det ta'r tid og måske kræver at der må vælges noget fra…
Held og lykke med det hele – godt du har en forstående og dejlig familie som støtter dig!!! 🙂
Mange kærlige tanker
Tina
Anonym
8. januar 2012 at 15:38Jeg ønsker alt det bedste til dig 🙂
Mange hilsner fra Lisa.
Hos Frøken Jensen
8. januar 2012 at 15:54Kæreste Louise.
Nogen gange SKAL ens korthus væltes omkuld og rystes grundigt. Det er først når vi når bunden at vi ved hvor godt det hele er når det ER godt.
Du er blot et menneske og som jeg fornemmer, når jeg følger dig på din blog, et meget sødt et af slagsen ;O)
Du skal nok løfte dig min ven – det er jeg sikker på.
Du skal tage imod 1 råd fra mig til dig: Rejs dig i DIT tempo og tænk ikke på hvad andre måtte mene. Det er kun DIG det gælder.
Kys og tanker fra Betina Jensen
Julie
8. januar 2012 at 15:56Søde Louise, æv hvor er det træls. Du skal nok komme oven vande igen, det er jeg sikker på. Du er en stærk kvinde og omgivet af søde mennesker. Brug dem alt det du kan til at få overskud igen.
Mange kram og tanker, sig til hvis jeg kan gøre noget:-)
Fru Thornholm
8. januar 2012 at 16:25Uha.. det vækker tanker. I det spæde forår sidste år var jeg også nede og ramme bunden. Det er på ingen måde sjovt! Øv. Heldigvis kommer der ofte noget godt ud af det. Som en længere oppe skrev, så er det sundt at få rystet korthuset lidt. At få tænkt tanker om ens liv og de prioriteringer man har, de valg man tager. Jeg håber du får den hjælp du har behov for – så er jeg sikker på, at du kommer stærk ud på den anden side.
Jeg sender dig gode tanker og et stort kram.
Camomilla
8. januar 2012 at 16:38Sikke dog, det lyder ikke så godt… Det må være super hårdt at erkende, men det er første skridt frem mod den forandring, der nu skal ske. Pas rigtig godt på dig selv! Sender de bedste tanker til dig og din familie. Kh Camilla
Belinda
8. januar 2012 at 16:58Øv øv øv men du skal vide at vi er mange derude der selv er blevet ramt – og indhentet.
Pt er jeg selv sygemeldt med stress – troede aldrig det skulle ramme mig!
Knus herfra!
Anne
8. januar 2012 at 17:53Tanker fra mig!
Kender det alt for godt!
Mit korthus vælter alt for tit! Og bliver li rejst halvt for så at vælte igen. Føler ik jeg slår til nogen steder ..
Og ik for at snakke om migselv.. ville bar si at jeg kender det.. lidt .. Knuz
Mia
8. januar 2012 at 18:10Varme tanker til dig Louise, håber du finder vejen ud.
Knus Mia
Kirkesjov
8. januar 2012 at 18:50Kram her fra! Mærk efter og kom helskindet ud på den anden side. Vi er her alle sammen, når du har brug for at læsse af 🙂
Kh. Mette
Marianne Norup - Dig-Mig
8. januar 2012 at 18:58Ked af at høre sådanne heftige ord fra en ellers meget glad blog. Jeg ønsker dig en masse medvind fremover og håber du snart får det bedre.
KH. Marianne
Fr. Høll´s skriverier
8. januar 2012 at 19:35Jeg sender dig positive tanker og glad energi.
Giv det tid, grav dybt, find kernen og du vil finde vejen tilbage til livets værd.
Husk, at du har de to dejligste tøser, der elsker deres mor uanset sindstilstand.
Fie
8. januar 2012 at 19:40Også en masse positive tanker til dig fra mig… Jeg håber at humøret snart vender:-)
Velkommen hos indretning med farver.
8. januar 2012 at 19:55Øv øv Louise! men jeg er sikker på det nok skal blive godt igen.
Nogen gange er det bare svært at komme igang igen, når man har haft så meget tid og pludselig skal finde overskud til alt få hverdagen til at køre igen med job, børn og og det derhjemme.
Men jeg er sikker på du nok skal komme til hægterne igen.
Tag den tid det tager og find dit nye jeg:-)
Og lad vær med at stille så store krav til dig selv, du er kun et menneske…
Mange Knus Og Tanker Fra Susi
mumi
8. januar 2012 at 19:56kære louise
hvor gør det mig ond at læse…ved ikke hvad jeg skal skrive, men ved hvordan det føles, desværre…håber alt det bedste for dig
knus fra mig
Stine -Auvills univers
8. januar 2012 at 20:07Kære Louise
Jeg er ked af at læse, at du har det så skidt. Men som jeg husker, så har du også i et tidligere indlæg givet udtryk for, at det hele ikke helt var som det skulle være.
Du skal nok få rejst korthuset igen, men nogen gange skal man der ned og vende, hvor det gør ondt, før det kan blive godt igen.
Det vi ikke dør af, gør os stærkere.
Håber du får den hjælp du har brug for, for at finde dit glade jeg igen.
Det er så hårdt at gå med følelsen af ikke at slå til nogen steder, men som du kan fornemme, er du bestemt ikke den eneste derude, så har det sådan.
Jeg sender et kram og en masse kærlige tanker. Du skal nok finde tilbage til rette vej:-)
sannepkunst
8. januar 2012 at 20:24Øv hvor er det synd for dig, har selv lige været hele turen igennem. Læs under stress på min blog. Tror vi er ramt af det samme.
Jeg startede arbejde i tirsdags efter pause på 1,5 mdr.
Det skal nok gå, det lover jeg dig.
Varme tanker til dig
Knus Sanne
betine
8. januar 2012 at 20:38Søde Louise…
Du har været i mine tanker hele dagen. Hvor er det godt at du har fået hul på bylden og at du får snakket med nogle, der forhåbentlig kan hjælpe dig, så du kan finde vej tilbage til glæden igen… Det er så forfærdeligt at have det sådan… Det ved jeg!
Masser af tanker til dig.
Knus – Betine
Louise Sloth
8. januar 2012 at 20:55Hej med dig Louise
Jeg kender dig ikke så godt, men følger dagligt med på din blog og synes, den er fantastisk. Du skal vide, at jeg (udfra din beskrivelse her) står fuldstændigt i det samme som dig, omend 4 mdr længere fremme i forløbet. Jeg blev sygemeldt i september med depression og stress, og jeg vil blot love dig, at der er en vej igennem det, men det kræver ærlighed (fra dig)så du får forståelse (fra de andre).
Masser af tanker og knus herfra. Håber du søger den hjælp du har brug for…
Dorte
8. januar 2012 at 20:55Ønsker det bedste for dig Louise, også selvom jeg ikke kender dig personligt.
Hvis du har en go læge kunne du få en sygemelding, som helt sikkert vil gi dig en ro til du kommer ovenpå igen.
Jeg selv har det på samme måde for tiden, så kender det – ikke rart;(
Mette/DigogMig
8. januar 2012 at 21:33Øv Louise, det er jeg rigtig ked af at høre. Jeg sender dig et kram og positive tanker, og håber du får den hjælp og ro der skal til, for at du kan komme ud på den anden side, og blive den glade Louise igen.
Knus fra Mette
Pimp me up! ... on detour
8. januar 2012 at 22:37Kære Louise.
Jeg er helt sikker på, du finder vej igennem – du har en vidunderlig familie, som nok skal få dig hel ud på den anden side. Og så har du jo alle os – i blogland – som du kan dele lyspunkter med.
Det gør mig virkelig ondt, at du skal opleve sådan en modgang, pas nu på dig selv.
Knus
Line / Xo Ein Ding
8. januar 2012 at 22:54Søde Louise
Tag en pause fra det hele og mærk rigtig godt efter, så du ikke presser dig selv til noget, du ikke er klart til. Måske skal man også holde lidt pause fra blogland i sådan en situation – eminente overskudsmødre er jo lidt frustrerende, når man ikke føler, man kan følge med. Men på den anden side skal du jo bare huske, at blogland er facaden – bag bloggen smuldrer det mere eller mindre hos os alle. Jeg er heller ikke den mor, kæreste, veninde, søster, datter, medarbejder, kollega eller studerende, jeg ville ønske, jeg var, men med så mange forskellige 'roller' til én person, er det ikke underligt, at jeg, og du, ikke kan give 100% til dem alle. Fordeling, prioritering og bevidste fravalg er nok det bedste, når man når til et punkt, hvor man ikke længere har nok at give af – når man er brugt op.
Jeg ved, det løser sig for dig – og for alle os andre, der før eller siden er brugt op. Energi og overskud kommer og går, og har du brug for hjælp til at finde det frem igen, så skal du tage imod al den hjælp, du kan få 🙂
Kh Line
Linsens
8. januar 2012 at 22:57De bedste tanker og et virtuelt kram skal du have med på vejen.
Nu er ballonen sprunget, nu skal der arbejdes, håber du hurtigt og på en god måde kommer ud på den anden side.
Boselade
8. januar 2012 at 23:17Alle de bedste tanker her fra!
Det er så svært at står der midt i det, men det er super godt at du får hjælp! Det er altså nødvendig nogle gange…..
-Og det er ikke meningen at man skal gå rundt og være så ked af det!
Anne T.
8. januar 2012 at 23:22Det lyder som noget jeg selv kender til. Jeg krydser fingre for, at alting løser sig – og den gode nyhed er, at det BLIVER bedre! Det tager bare lidt tid, men man kan samtidig lære noget om at passe på sig selv. 🙂
Flot du skriver om det her, det synes jeg virkelig er modigt.
Held og lykke fremover.
De bedste hilsner
Anne 🙂
Monica Pedersen NORGE
9. januar 2012 at 0:40Kjære Louise…..
VET så godt hvor vondt og vanskelig det føles , bruk tiden DU trenger til veien opp Louisemor …, jeg har fulgt din blogg en stund nå og gjennom den synes jeg virkelig at jeg har fått følge med på veien til en mamma og familie som er EKTE , ærlig og ujålete , jeg er faktisk meget glad i bloggen ( du og dine ) selv om jeg faktisk ikke kjenner dere …, det er noe med deg Louise og din formiddling på bloggen som gjør oss glade for å ha funnet frem til din herlige blogg ……, du vil finne veien Louise OG bruk tiden DU trenger…….MANGE varme tanker til deg og dine …: ) Monica
Nina
9. januar 2012 at 1:04Kære Louise
Erkendelse er den første vej til hjælp, så du har allerede taget det største og sværeste skridt!
Jeg kender dig ikke – kun som moren og hustruen, som eg har tænkt havde et VILDT overskud, med alt det du har nået og formået. Men, som en anden skriver….vores blogge er kun et visuelt billede af os, og vi kan alle skjule os bag skærmene – og i realiteten, kan vi lade vores "blog-veninder" blive i troen om, at vi virkelig ér overskudsmødre…
Men super flot du har erkendt. Håber du har en masse dejlige mennesker omkring dig, som står klar med åbne arme (og ører…) Mit bedste råd er : VÆR ÅBEN … og ÆRLIG. Ikke mindst overfor dig selv!!
Knus og tanker fra Nina
Nina
9. januar 2012 at 1:04Kære Louise
Erkendelse er den første vej til hjælp, så du har allerede taget det største og sværeste skridt!
Jeg kender dig ikke – kun som moren og hustruen, som eg har tænkt havde et VILDT overskud, med alt det du har nået og formået. Men, som en anden skriver….vores blogge er kun et visuelt billede af os, og vi kan alle skjule os bag skærmene – og i realiteten, kan vi lade vores "blog-veninder" blive i troen om, at vi virkelig ér overskudsmødre…
Men super flot du har erkendt. Håber du har en masse dejlige mennesker omkring dig, som står klar med åbne arme (og ører…) Mit bedste råd er : VÆR ÅBEN … og ÆRLIG. Ikke mindst overfor dig selv!!
Knus og tanker fra Nina
Marolle
9. januar 2012 at 7:38Kære Louise
Jeg tror vi er mange her som forstår hvad det er du går igennem.
Jeg vil ikke komme med nogen gode råd, da det kan være svært at forholde sig til lige nu.
Vil bare ønske dig alt det bedste.
FamilienG
9. januar 2012 at 9:18Sender tusindvis af positive tanker og kram din vej, fra en som ved præcis hvad du går igennem nu…
Tina
Michelle Faber
9. januar 2012 at 10:36Rigtig god bedring Louise, jeg er sikker på du finder vejen ud af mørket. Giv dig selv lov til at slappe af og gøre hvad du har lyst til. Er sikker på folk forstår hvis du ber' om en pause.
Ønsker dig alt det bedste!!
Kh Michelle
Conner's Nest...♥
9. januar 2012 at 10:42Kære Louise
Ja, der er kommet mange kommentarer på dette indlæg – og forståeligt nok! For ja, vi er mange, der "følger" dig i din hverdag gennem bloggen.
Jeg husker, som flere andre, at du tidligere har haft skrevet om depression, og godt nok har jeg ikke selv haft en depression, men været på vej derhenad et par gange og har yderligere 2 veninder, der har kronisk tilbagevendede despression og angst 🙁 Efterfølgende har jeg erkendt, at det jeg selv har følt og mærket, bl.a. er bundet i for store forventninger til, hvad jeg som person skulle kunne rumme og kunne yde i lige præcis den helt almindelige hverdag, som trækker tænder ud, når der er så mange ting, man ønsker at gøre så godt!
Jeg skal ikke sige, at jeg ved præcist, hvordan du har det, for vi har jo og mærker vores følelser på hvér vores måde! Men jeg vil i hvert fald sige, at jeg både fra mig selv og gennem mine veninder, kender til de fornemmelser, du har beskrevet her og også ind imellem har åbnet en lille smule op for i nogle andre indlæg. Og jeg kan kun tilslutte mig alle de andre her, som sender dig kærlige tanker med ønsket om bedring og bearbejdelse på lige præcis DIN helt egen måde og i lige præcis det tempo og med den støtte fra dine omgivelser, som DU har brug for..
Kærlige hilsener,
Maja
Helena
9. januar 2012 at 11:25Jeg sender de varmeste tanker herfra og et virtuelt kram.
Elisabeth
9. januar 2012 at 19:01Varme knus og medfølende tanker til dig, søde Louise!
chathoms
9. januar 2012 at 19:33Sender dig nogle varme tanker og håber snart du finder dig selv igen!
Når du er trist og har overskud, så læs nogle af dine gamle indlæg – ved godt det ikke hjælper på den lange bane, men du har skrevet så mange fine ting med super lækre billeder, så man kan ikke andet end at smile… You know what i mean…
Charlotte
charlotteshule.blogspot.com
Louise
9. januar 2012 at 19:45Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Belinda
9. januar 2012 at 20:09Hold nu op hvor bliver du slået meget ned!!!
Jeg synes det er virkeligt vigtigt at få fat i en psykolog(det har du også ret til og kan få igennem din læge) INGEN kan komme igennem det du nu står overfor alene og selv om du siger dine børn er det vigtigste så har de brug for DIG og du kan ikke være den mor de kender hvis ikke du passer på dig selv og taler med en professionel!!
De varmeste tanker og knus får du herfra!
Dolls and Darlings
11. januar 2012 at 19:51Varme tanker til dig, Louise.
Kreativista i Boligrum
11. januar 2012 at 20:13Tænker på dig i en svær tid. Du skal give dig selv tid, så er jeg sikker på du kan se lyset igennem tunellen igen.
Margit
11. januar 2012 at 20:58tak for at du deler din historie. Jeg håber alt godt for dig.
x
Margit
Christina Ravn
11. januar 2012 at 21:11Kære Louise, der er skrevet mange kloge ord. Så jeg vil blot sende kram og masser af tanker!
Kh Christina
Tina
25. januar 2012 at 8:23Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Louise
25. januar 2012 at 20:22Tina – jeg ser lige nu din besked i min indbakke. Tak for de søde ord, det var pænt af dig… Selvom de nu er slettet 🙂