I sidste uge startede jeg hos Thomsons, I der følger mig på insta har nok set en del billeder der fra, desværre fik jeg ikke blogget så meget om det i sidste uge….. En nær ven af familien, måtte desværre opgive kampen mod kræft, og min fokus forsvandt derfor fuldstændig….. Når sådan noget sker, så sættes livet og tankerne og hele ens eksistens utrolig meget under observation. Det gør det i hvert fald for mig…. Jeg tænker meget over om jeg nu gør nok for mine børn og for min familie, får jeg husket at leve og har jeg fokus på rette sted…. Samtidig spekulerede jeg meget på de efterladte, i det her tilfælde er det nogen som står mig og min familie nær, og lørdagens begravelse var derfor en meget hård dag. Men jeg håber og tror på, at vi fik taget afsked med værdighed.
For længe siden var en tur til Vesterhaven planlagt, og den var planlagt i netop denne weekend. Ingen kunne jo vide, at der lige præcis i samme weekend skulle være begravelse. Men sådan blev det, og så var det sådan det var…. Og faktisk tror jeg, at lige præcis Vesterhavet var det helt rigtige sted at være, både dagen før og dagen efter. Der var plads og luft og masser af vind i håret…… Vi fik gået nogle ture, vi fik nydt hinanden og mærket at vi lever. Det var der brug for i denne weekend.
Neel har nu også fået øjnene op for blomsterplukning, og bordet var derfor fuld at fine buketter, og de dufter i hele stuen. Jeg har nemlig taget dem med mig hjem…
9 Kommentarer
Lisbet / *LLL og Co.*
27. maj 2013 at 15:10Smukke fotos, og fin beskrivelse af dine tanker…!
Der sker ind imellem noget for os alle sammen, hvor vi (i hvert fald de fleste af os) stopper op og stiller os selv de skrøbelige spørgsmål omkring livet.
Det gør ondt, når nogen, der står os nær, går bort… men det er også sundt at få sat tingene i relief, så vi ikke tager alt det gode for givet – så længe vi er her.
*SMIL & SOLSKIN* fra Lisbet
PS. Labre klipklappere (leopard/pink). Må jeg spørge, hvor de er købt? De er bare lige mig!
Stinemor
27. maj 2013 at 15:31Pu ha, den sygdom er så ond så ond og jeg bliver helt tom indeni hver gang jeg hører om endnu et menneske der ikke vandt over den. Jeg håber, at I hjælper hinanden så meget i kan, og kommere ud på den anden side med dejlige minder om én, der engang var.
De varmeste hilsener
Stine
Helena
27. maj 2013 at 18:27Tanker til dig. Det er aldrig rart at miste en og så oven i købet en person der burde have levet et meget længere liv. Har selv mistet min far i en alt for ung alder, så kender skam til hvilken sorg du går med lige nu. Knus og tanker herfra.
Louise Kærholm Moritsen
27. maj 2013 at 21:10Tak fordi du deler ud af dine tanker. Har en mor med lymfe kræft, som lige nu er i bero, men den kan hurtig blusse op, og det sætter nogle tanker igang!!! Du har ret livet er så usikkert for en stund og man retter fokus. Det er som om tankerne bedre kan tænkes ved havet, der er bare mere plads og ro i hovedet!!!
Sikke nogle gode billeder….
Vh Louise
http://kaerholmkrea.blogspot.dk/
Didde-Louise
28. maj 2013 at 12:20Dejlige billede, tungt stof. Jeg er sikker på, at det var godt for jer at være af sted og være der midt i alle de hårde tanker.
Mama Lola
28. maj 2013 at 14:10Sender dig en masse tanker Louise og et stort kram også. Knus
Louise
30. maj 2013 at 20:13Tusind tak for Jeres tanker, jeg har værdsat dem højt, jeg ved og kan læse nogen af Jer også har sygdommen alt alt for tæt inde på livet, og det gør mig så frygtelig ondt. Jeg håber og ønsker det bedste for Jer alle.
KH Louise
MUS
21. juni 2013 at 17:48<3
Regina Melo-Jocknevich
23. juni 2013 at 3:58Beautiful photos, made me want to go to the beach.