Da jeg startede med at blogge for ca 2 ½ år siden, der havde jeg netop forvandlet vores hjem fra svensk/fransk bondeidyl til en Rice farvebombe….. Det var et besøg hos et Rice lagersalg der startede det hele. Jeg kom hjem med et par smukke pink detaljer, og jeg fornemmede hvordan jeg konstant blev draget mod den pink taske der hang i gangen. Pludselig tog det fart, og det slidte/hvide som vi havde haft i 7 år, måtte vige pladsen for noget nyt. Det var ikke fordi det var IN, det var fordi det bare var den vej jeg havde lyst til at gå….. Pludselig ramlede jeg så ind i blogland, og aldrig har jeg dog fundet så mange ideer og så meget inspiration som her…. Det var som at åbne det ene fine boligmagasin efter det andet, og det bedste var, at man også kunne kommunikere med de folk der boede der….. Jeg blev hurtigt draget mod en ny ide, tapet og retro bølgen ramte mig….. Jeg har i sin tid haft utrolig svært ved at skille mig af med mine ting, tænk nu hvis jeg fik lyst til at vende tilbage igen…. Så kælderen var fuldstændig proppet til randen…… Jesper brokkede sig en del over det, og mit første rigtige kældersalg blev startet. En helt fantastisk måde at forny sig på. Andre mennesker fik glæde at de ting jeg ikke længere brugte, og vi fik muligheden for at forny os i hjemmet. Tapetbølgen var skøn og farverig og helt vildt hyggelig, jeg var, og er stadig meget betaget af den…. Men alle de farverige vægge og virkelig mange ting, de gjorde bare, at vores lille bitte hus virkede endnu mindre…..
Derfor har jeg brugt dette år på igen, at begive mig ud på helt nye retninger….. Jeg har før omtalt vores have som mit store hjerte, alle mest fordi den minder om min mormor og morfars kolonihave…. Men lige så stille er min morfars ånd også sneget sig ind i vores hjem. Min morfar var nemlig møbelsnedker, og han var virkelig virkelig dygtig. Han værdsatte virkelig de gode gedigne design møbler fra hans tid, så som Wegner og Børge Mogensen, og de møbler min mormor og morfar købte sammen for næsten 40 år siden, dem har min mormor stadig den dag idag, de holder bare. Og for hvert et lille teak møbel der er rykket ind i vores hjem, der tænker jeg på min morfar. Jeg ville elske at have ham til at give mig gode råd til at holde det rigtigt, til at hjælpe mig når der er kommet en skramme, og til at bygge mig et helt særligt møbel. Både min mor, min onkel og min mormor har møbler og smukke træfigurer kreeret af ham, desværre forstod jeg ikke helt at værdsætte den slags da han levede, så jeg har ikke selv nogle af hans ting endnu, men jeg ved hvor de er og jeg nyder dem hver gang jeg ser på dem.
Hvor om alt er, så føler jeg, at vores hjem har fået et strejf af min morfar, et strejf af de gode gedigne 60’er tider, hvor man virkelig forstod at lave møbler, og så lige et strejf af neon, som viser at vi befinder os i det 20’ende århundrede nu.
Vores hjem har bevæget sig i en mere voksen retning den her gang, og jeg kan mærke helt ind, at vi endelig er landet på et sted, hvor jeg har lyst til at blive…… Dermed ikke sagt, at dims og plakater og puder kan skiftes ud i ny og næ, men møblerne, dem er jeg virkelig virkelig glad for nu. De er godt nok ikke arvet og har en historie med sig som jeg kender, men de udstråler alligevel en tid og en værdi som er helt særlig for mig.
26 Kommentarer
Anna Svenning
26. oktober 2013 at 20:47Jeg ELSKER dine boligindlæg! Det er fedt at se forandringerne, og – jeg har sagt det før – I er godt nok effektive! Gulvene beundrer jeg hver gang. Jeg drømmer om, at vi også får malet vores, men først skal de lige skiftes.
Kh
Anna
Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com
26. oktober 2013 at 20:55Hvor er det blevet fint, Louise:) Og dejligt at det minder om din morfar:)
Anja Bach Christensen
26. oktober 2013 at 21:54Følger dig fast på IG – og lurer til tider dine indlæg her på bloggen. Er helt vild med dine forandringer du laver lige nu – mit hjerte banker også for de skønne teak træs møbler. Er selv heldig at have spisebord og stole til låns fra mine svigerforældre, samt et hjørneskab fundet i genbrug. Glæder mig til at følge flere spændende boligideer fra dig – for blogland inspirerer mig og jeg bliver helt klart en fast følger :o)
Anja
camilla staack
26. oktober 2013 at 22:33Det ser knageme lækkert ud! Misunder dine lækre trægulve….. Vi har et mørkt flisegulv i stue og køkken! Øv….
Simone Eriksen
27. oktober 2013 at 1:09Åhh sikke et fantastisk hjem I har… Er vild med din indretning..
Med venlig hilsen
Simone
Medvingerbagud.blogspot.dk
Rebekka
27. oktober 2013 at 6:51Dansk design holder max. Vi har arvet et wegner spisebord, som er noget af det smukkeste, og med det blev en passion for godt (og desværre dyrt) design sat igang.
Til gengæld har jeg det ligesom dig; møblerne kan holde rigtig længe, og den historie og kvalitet de indeholder gør, at man (jeg) ikke bliver trætte af dem, som det fx kan være tilfældet med et ikea møbel.
Og så vil jeg i stemme koret: smukke gulve
Mama Lola
27. oktober 2013 at 8:02Smukt indlæg Louise om din morfar, sikke en dejlig tanke bag ved indretningen og din nye stil er også så fint, jeg elskede også den anden….. Men du kan bare det der og du er bare så dygtig….
Kram
Emilie Ejlsborg
27. oktober 2013 at 9:09Sikken fin historie! 🙂 Jeg nyder virkelig at følge bloggen og her hos dig, finder jeg virkelig inspiration, så tusind tak! 🙂
//Emilie
http://gravidmedlupus.blogspot.dk/
Inger Johanne
27. oktober 2013 at 11:13Du har et nydelig hjem! Vi har malt golvet vårt nylig, men synes at ditt ser så blankt ut. Hva maler du golvene med?
Klem fra Inger Johanne
Louise
27. oktober 2013 at 12:39Anna – Tusind tak for din altid søde kommentar hos mig, den værdsættes højt, det skal du vide…. Effektiviteten skyldes helt sikkert, at det med at forandre skyldes nok, at det med at dimse og flytte rundt, det er MIN passion, det er der jeg bruger min tid, hvor andre syer, løber, svømmer eller maler…. Jeg elsker det, og bruger utrolig mange timer på det… Mange sportshobbyer er rigtig dyre, den slags bruger vi aldrig penge på, jeg bruger penge på mit hjem, men sælger utrolig meget ud, for at få råd….. Jeg gør det fordi jeg simpelthen ikke kan lade vær…. Gulvene er vi også blevet rigtig glade for, de var selvfølgelig også malede før, men frisk ny maling, der ER bare flot.
Knus fra mig
Louise
27. oktober 2013 at 12:40Elisabeth – Ja der er jo en del debat om tingene og deres værdi i disse dage, den slags betyder ikke helt så meget for mig, men minder og tanker sætter jeg stor pris på… og lige den her slags ting, de minder om min morfar, og også derfor specielt teak og træ har fået stor værdi for mig.
Louise
27. oktober 2013 at 12:47Anja – Først tak for din søde besked, og velkommen til både blog og ig. et skønt og inspirerende sted at befinde sig. Håber i får lov at beholde bordet, der er bare noget over de gode gamle teak møbler. De fungerer bare….
Louise
27. oktober 2013 at 12:48Camilla – tusind tak for de søde ord, vores gulve er også blevet rigtig fine, vi har dog ingen varme i gulvene som alle de nyere huse, men så har vi så mange andre sjove detaljer. En del af charmen ved et gammelt hus. Er sikker på Jeres gulve er rigtig fine alligevel.
Louise
27. oktober 2013 at 12:48Simone – tusind tak for de søde ord, dem blev jeg rigtig glad for.
Louise
27. oktober 2013 at 12:50Rebekka – Wegner møbler er noget af det smukkeste danske design nogensinde, men ikke noget vi nogensinde kommer i nærheden af at eje… Dog forstår jeg til fulde den kærlighed og glæde der er ved at have det i sit hjem, det var netop den begejstring min morfar også havde for det…. jeg kan se ham for mig endnu når han plejede deres sofabord. Hvordan han nærmest kærtegnede træet og dets struktur. Han forstod virkelig at værdsætte det.
Louise
27. oktober 2013 at 12:51Tak Vicki. du aner ikke hvor stor betydning dine ord faktisk har 🙂
Louise
27. oktober 2013 at 12:52Emilie – Jeg var glad for at dele min historie, det er ikke så tit jeg skriver så personligt, men nogen gange er det bare den mest rigtige måde at udtrykke sig på. Jeg er glædes over at kunne inspirere andre, ligesom jeg selv også finder inspiration her og der og alle vegne.
Louise
27. oktober 2013 at 12:53Inger – Vores gulve er malet med epoxy maling, jeg mener der har en glans på 80, eller i hvert fald der omkring.
Og tusind tak for de søde ord om vores hjem, de varmer rigtig meget.
Stel
27. oktober 2013 at 15:58I love your house. Will be stealing an idea or two here 🙂
ulla
27. oktober 2013 at 16:35Det er blevet rigtig flot Louise og den mere "voksne stil" ser jeg tydeligt. Det der med, om man kender historien bag et møbel, betyder heller ikke alverden for mig; gamle brugte møbler har bare noget over sig, som jeg elsker. Jeg vil gerne indrømme, at jeg har "grædt" lidt hver gang du har malet de fine tapeter over, hihi, men det har været sjovt og spændende at se din udvikling;-) Og jeg ville nok også føle det for trangt med alle de blomstrede vægge, selvom de var flotte;-)
det ALLERBEDSTE...
27. oktober 2013 at 19:48Kære Louise, jeg elsker dine boligindlæg, og jeg holder især meget af hjemmet dit som det ser ud lige nu! Det har altid været smuk og inspirerende, men lige nu…suuuuk…. ville elske at hygge mig i sådanne omgivelser med dem jeg holder af:0) Ha' en dejlig aften.
Knus fra Louise
Louise
29. oktober 2013 at 8:35Stel – thank you so much, happy to inspirrer you 🙂
Louise
29. oktober 2013 at 8:37Ulla – Tak for dine søde ord, vi føler os også rigtig godt tilpas i huset. Der er jo stadig ingen tvivl om at det er OS der bor her, og det er det vigtigste, at vi trives og at vi føler os til pas. Tapeterne var flotte, og har kostet mig mange penge…. Men det var noget der måtte prøves, og jeg er glad for jeg fik det prøvet af, det havde jeg behov for, på det tidspunkt.
Ha en rigtig god dag.
Louise
29. oktober 2013 at 8:38Louise – Noget at det jeg elsker, det er jo at rykke i store mængder en gang imellem, men nogle stilarter hænger ved længere end andre. tak for de søde ord om hvordan vi indrettet os og hvordan vi bor, det blev jeg glad for at høre.
Elisabeth - fyrstenogfruen.blogspot.com
29. oktober 2013 at 14:40Jeg tror også, at det er meget individuelt – jeg er vokset op i en familie, som går ekstremt meget op i loppefund og arvegods. Så for mig har det stor vigtighed, at tingene har en historie – nogle gange den, jeg selv giver det. Og så er jeg vist bare ikke lige så stilsikker (kan man sige det??) som dig. I mit hjem er der ingen rød tråd! Det kan jeg godt nogle gange savne, for det skaber bare en ro. Jeg duer bare ikke til det:) Jeg ser noget gammelt, fint og farverigt og må bare ha' det, uden at overveje om det passer ind.
Clem
3. november 2013 at 22:47So beautiful !!!!! Oh i love It !