Jeg sad forleden og lurede lidt rundt i vores hjem, og jeg kan godt se, at jeg har arvet et gen efter min mor. Hun har ALTID haft en ret stor svaghed for æsker. Mest små æsker, men bare æsker generelt. Vi havde altid æsker med hjem fra vores ferier, og mine forældres hjem gemmer også på mange små og sjove opvaringsmuligheder…. Og så er det jeg nok må erkende, at det gen har jeg vidst arvet.
Rundt omkring her i huset har vi utrolig mange skåle, æsker, krukker og dåser…. Jeg kan simpelthen bare ikke lade vær. Hvis hylder og sætterkasser også går under kategorien opbevaring, så har vi også en del på den front 🙂 Jeg elsker det bare…. I den seneste tid er min Hay kasse samling også steget, jeg blev mættet af alle de forskellige tapetkasser, men har stadig lyst til farverne i hjemmet, og her synes jeg bare Hay kasserne er helt ideelle. Og fine til prisen. Jeg blev for nyligt interwievet til vores lokale avis, og journalisten spurgte om jeg havde noget i alle de kasser, og jeg må med flovhed erkende, at “ja” det har jeg. Jeg har ikke helt overblik over hvad der i hvilke, men der er noget i stort set dem alle….
Jeg elsker bare fin opbevaring, om det er til sukker, the, kaffe, dims eller dut….. Så har jeg bare en svaghed for det hele.
Jeg beklager, at der forekommer slørrede billeder på bloggen, men jeg læser, at det er et generelt problem hos mange der bruger blogger, jeg håber i den grad det snart vil blive fikset.
4 Kommentarer
Egholmvej 16
13. november 2013 at 8:51Det ser da hyggeligt ud med alle de kasser – hjemme hos os er der ikke så meget pynt, da min kæreste ikke er så glad for at have alt for meget stående – der sniger sig dog alligevel lidt ind engang imellem.
Hilsen Heidi
CUPCAKE-STYLISTEN
16. november 2013 at 19:05måske det er en "kvinde-ting" ikke at kunne stå for kasser, dåser, æsker, skrin m.m.
jeg har også en svaghed for dåser/opbevaring, men har en streng "person" siddende på min ene skulder der hvisker i mit øre; ikk køb flere æsker. Ikke køb mere opbevaring, du har ikke brug for det"……og derfor ligger jeg låg på mig selv, og kun køber det højst nødvendige…..men guuudd hvor jeg kender dette gen, Louise 😉
// Rikke //
CUPCAKE-STYLISTEN
Louise
18. november 2013 at 11:09Heidi – Nogle gange får jeg pludselig også nok, og så fjerner jeg simpelthen en hel masse, det er det der gør, at jeg kan køre en masse salg fra kælderen en gang imellem…. Jeg får også samlet mig alt alt for meget, men det er tydeligevis en passion / et gen der ikke helt kan kontrolleres 🙂
Louise
18. november 2013 at 11:10Rikke – Tro mig, jeg lægger faktisk også bånd på mig selv… hvis ikke jeg gjorde, så så her meget værre ud med den slags ting…. ha ha…. De er bare fine alle de ting med låg 🙂