Det her er et at de indlæg jeg havde frygtet…… Men samtidig også et af dem, som jeg naturligvis vidste ville komme, og som jeg er nødt til at skrive….
Nogle af Jer husker måske mine indlæg for ca 2 år siden, den gang hvor min barsel med Neel var ved at være slut, hvor hendes dagplejeliv skulle til at starte. Jeg frygtede det virkelig, og var slet ikke parat til det…. Men det tog mig kun ganske få dage, at føle mig 100% tryg ved den dagplejemor som Neel havde fået. Jeg havde aldrig forestillet mig, at man kunne få det på den måde, men det gjorde jeg. I de 2 år hvor Neel har gået der, der er jeg kun gået fra et grædende barn 2 gange, og jeg kan ikke en gang huske i hvad sammenhæng. Ellers har hun altid været det gladeste lille væsen, fuld at liv og spillopper og med masser af knus og kram til dagplejemor, hun har vundet hendes tillid lige så meget som min, og det siger ikke så lidt….
Men lige pludselig er 2 år gået, og imorgen har Neel sin aller sidste dag i dagplejen, og ærlig talt, så ved jeg ikke helt hvordan vi (læs jeg) kommer igennem den dag. At skrive det her indlæg er virkelig svært, jeg kan næsten ikke se ud af øjnene for de tårer der presser sig på, for jeg er ked af det helt ind. Neels dagplejemor har ikke kun været Neels dagplejemor, hun har også betydet utrolig meget for mig, hun har altid givet sig tid til at lytte og støtte og være der, hun er krøbet helt ind under huden på mig, og jeg har elsket hende for det…. Vi har ganske enkelt undgået at snakke om, at det en dag ville få en slutning, for det har været temlig uudholdeligt at tænke på….
Neel er selvfølgelig klar til børnehave nu, hun er klar til nye udfordringer, nye venner og masser af nye spændende leje og oplevelser, hun starter i samme børnehave som Merle, og de kommer til at få 4 måneder sammen inden Merle starter i skole, på det her område, der er jeg næsten tryg…..
Jeg er sikker på i er nogle der ved præcis hvordan jeg har det, hvordan man bare har knyttet bånd med et andet menneske, et menneske som man ser hver eneste dage, og som nu pludselig ikke længere skal være en del af ens hverdag, en del af Neels hverdag, en del af den tryghed som jeg har værdsat så højt.
Vi har følt at Neel næsten har været en del af hendes familie, og det har været fantastisk……
Kære søde du, jeg ved du læser med, du skal have tusind tusind tak for den her tid, den bedste start Neel kunne få i sit lille liv, du har været uvurderlig for os alle, og du vil blive savnet mere end du aner….
11 Kommentarer
Helle Rasmussen
27. november 2013 at 14:27Nåårh sidder næsten selv med tårer i øjene, jeg er selv dagplejer og jeg har bare lyst at skrive at jeres dagplejer nok sidder med næsten samme følelse og føler sig heldig over at have fået lov til at komme ind i jeres liv og uden at jeg kender jer er jeg sikker på at Neel er helt klar til livet som børnehavebarn :0)
A + K = ♥
27. november 2013 at 14:39Hvor må det være skønt, at have så godt et forhold til sin dagplejemor, det er trods alt meget af ens barns dag, hun er overladt til vedkommende (: Men rigtig meget held og lykke med børnehavestarten, er sikker på, hun nok skal blive rigtig glad for en flok af nye legekammerater.
– Anne
Lisbet / *LLL og Co.*
27. november 2013 at 19:13Jeg troede lige, dagplejemoderen var død. Det lyder næsten sådan! Heldigvis er det ikke så galt!
Søde Louise, hun er der jo heldigvis STADIGVÆK – dagplejemoderen, og hvis I er blevet så gode venner, som du så fint beskriver det, så er jeg ganske overbevist om, at du også er velkommen til at besøge hende, efter Neel er stoppet i dagplejen – selv om det selvfølgelig ikke bliver helt(!) det samme. Men … kan det ikke hjælpe bare lidt at tænke på det positive?
Held og lykke med begge piger i børnehaven. 🙂
*SMIL* fra Lisbet
AnnElis
27. november 2013 at 21:10Kan så udemærket følge dig, for vores datter har jo også lige afsluttet 2 fantastiske år hos selv samme dagplejemor. Hun er bare verdens bedste dagplejemor:-)
Pøj pøj med børnehavestarten!
Mie
27. november 2013 at 21:32Eva har lige holdt sidste dag i vuggestuen i dag og jeg kan SÅ meget følge dig. Jeg har elsket den vuggestue og de skønne mennesker, der arbejder der, netop fordi jeg kan mærke de og oprigtigt holder af mit barn. Det var også der Ida gik og nu skal de gå i samme børnehave og det bliver også godt. Heldigvis er vuggestuen i samme hus som børnehaven og det er et lille sted, så det er en mere flydende overgang, fordi vi stadig nemt kan komme på besøg nede i vuggestuen. Jeg tror slet ikke jeg ville have kunne være i mig selv, hvis vi rent fysisk skulle være rykket et andet sted hen. Så stort pøj pøj med i morgen her fra 🙂
Louise
28. november 2013 at 12:11Helle – Det var også et hårdt indlæg at skrive, og dagen idag, den er virkelig svær at komme igennem, lige nu vil jeg bare rigtig gerne nogle uger længere frem, hvor børnehavelivet forhåbenligt har fået en god start, og jeg har vænnet mig til en hverdag uden daglig snak og hygge med vores dejlige dagplejemor.
Louise
28. november 2013 at 12:12Anne – Det har været de 2 absolut skønneste og mest tillidsfulde år man kan forestille sig, vi havde en anden dagplejemor til Merle, hun var også rigtig god, men det var på en helt anden måde, og jeg havde slet slet ikke forberedt mig på, at man kunne blive SÅ knyttet som også jeg er blevet…. I virkeligheden er det nok mest mig og min daglige snak og hygge som jeg har det sværest med at skulle miste…..
Louise
28. november 2013 at 12:14Lisbet – UHA NEJ…. sikke da en frygtelig tanke….. sådan er omstændighederne heldigvis ikke…. Og ja, jeg håber og tror også på hun fortsat vil være i vores liv, omend på en helt anden måde…. Og det er nok den her overgang til en ny slags venskab jeg nu lige skal forholde mig til…. Og tak, i næste uge starte den nye del i Neels liv, og det bliver rigtig spændende…
Louise
28. november 2013 at 12:15Ann – Ja det må man sige, du ved jo lige præcis hvem jeg snakker om, og har oplevet den samme tryghed og Kærlighed i Jeres 2 år…. De minder kan ingen heldigvis tage fra os, og jeg er sikker på vores børn har fået den bedste og mest kærlige start på deres lange institutionsliv…. Og tak, i næste uge begynder det virkeligt….
Louise
28. november 2013 at 12:18Mie – Ja så ved du jo ret meget om hvilket følelsesregister man lige er igennem idag…. Det er godt nok hårdt…. Jeg er simpelthen bare ked af det…. Helt ind….. Og det har jeg givet mig selv lov til at være, det er nok den bedste måde at bearbejde det på….
Lige i disse dage ville jeg somend også ønske vi havde valgt vuggestuen, for så var det jo bare at åbne lågen, og så var dagligdagen i samme hus, blot på lidt anderledes vilkår…. Men sådan er det ikke, og vi må forholde os til de fakta som er gældende for os….
Tak for dine tanker…. De varmer specielt lige nu….
carinaholst
3. februar 2015 at 9:33Hej Louise! Jeg har det lige netop på samme måde som dig lige nu. Vi sagde farvel til vores dagplejemor i fredags og jeg er bare så trist :o( (Hun har passet begge vores piger og vi har derfor været der de sidste 4 år). Jeg er virkelig ked af det helt inden i… Over at skal undværre hende i vores hverdag. Hun har været som en mor for mig… Nogle gode råd? hvor lang tid var du trist? Tak