Uncategorized

Inspirerende Formland up/graded

18. august 2014
I torsdags var jeg på besøg på Formland messen i Herning, og mit hoved har summet af indtryk, lyde, dufte og samtaler lige siden…. Jeg har gået og fordøjet det hele her i weekenden, fulgt messen på Instagram på @formlandupgraded, og nu er jeg klar til at vise mine egne billeder 🙂
Vi var en dejlig flok damer, ca. 20 stk. der var inviteret på besøg. Det var dygtige Laura fra bloggen  Thesweetspot der i samarbejder med Anja, projektkoordinator i Herning Messecenter, havde inviteret os, og sat et spændende program sammen.
På ca. 2 1/2 time blev vi taget igennem alle 6 haller, fik et fint overblik over hallernes opbygning – der er 6 haller – og over hvor de forskellige områder holdt til. Afslutningsvis blev vi præsenteret for et fabelagtigt kagebord kreeret af Annemette Voss som vandt Bagedysten i 2013.
Så ikke nok med at hovedet var fyldt, maven var også temlig tilpas da bilen vendte mod Hedensted igen 🙂

Vores rundvisning startede i den store hal E som kun var optaget af HAY. Hay og Formland havde i år indgået et spændende samarbejde. Nordens største talentkonkurrence Hay Talent Award skulle afsluttes her på messen, og man havde derfor de 33 konkurrenter installeret i hallen. De havde hver deres egen smarte lille hytte, hvor der var seng, bord og deres egen personlige indretning, hvor i deres ide selvfølgelig indgik.

Hal E, også kaldet HAY CAMP,  var jeg meget optaget af. Jeg var kommet i go tid, og bevægede mig rundt her i hallen et par timer inden jeg mødtes med de andre. Det var utrolig spændende at snuse rundt blandt de meget kreative og dygtige unge mennesker, og se deres meget forskellige bud.

På vores rundtur fik vi en flot præsentation fra en af de danske forslag Studio FEM. De havde lavet en virkelig delikat og meget stilren bænk. Bendy Bench er beskrevet HER .

Videre på vores tur stoppede vi hos Walnut Street. Walnut street beskriver sig selv som samlingsstedet for nøje udvalgte designere og mærker, som fortjener at blive set og “købt” på det skandinaviske marked. Eller som udspringer i Norden og kan bringes ud i verden til internationalt designpublikum. Kort sagt. De kommunikere Design.

Pernille som står bag Strups var der bla. til at fortælle lidt om hendes kommende nyheder.

Videre på vores vej kom vi igennem mange spændende områder. FLY-HELSTED som er den lækkre sammensætning af fotografen Sofie Helsted og indretningskonsulent Mille Fly. De 2 er fuldstændig formidable til at lave opstillinger og danne små miljøer hvor diverse firmaer er repræsenteret. Mille Fly er klart en af mine store Guruer gennem tiden 🙂

Hos Georg Jensen fik vi også vist smukke smukke nyheder, fint og finurligt julepynt, en smuk kagedåse og virkelig pæne vægure som er lavet i samarbejde med All the way to Paris.

Et af de mere kreative hjørner vi kom igennem var  #thebluegoldstudio, et spændende hjørne som bla. Anette Eckmann har været med til at lave. Her kunne man igennem alle 4 dage, møde forskellige kreative bloggere, og lave sit eget bud på noget kreativt. Hvis jeg nu var sådan – på den måde kreativ – så var jeg nok strandet her i virkelig mange timer…. Men her bliver jeg fuldstændig sat til vægs. Sjovt og fantastisk er det dog at se hvad der blev tryllet frem. Det har jeg fuldt meget med i på Instagram. Dygtige og fabelagtige Lisbeth, som er bag LeizyB sad der hele lørdag. Hvis ikke der var så langt til Herning, så havde jeg helt klart taget turen igen…..

En af hallerne bugner også af mad….. En virkelig lækker hal… der emmer af rigtig torvestemning, der dufter af alverdens lækkerier, der er smagsprøver hos dem alle, og der er virkelig smukt pyntet.

Chokolade Kompagniet havde her inviteret os til en lille fortælling. Der var fokus på deres lækre Te T Town. Vi smagte en lækker isthe, fik præsenteret de forskellige varianter, med fokus på nyhederne og hørt lidt om selve firmaet. Med hjem fik vi også en lækker Goodie Bag med lækker Te. Nu glæder jeg mig til at nyde de forskellige varianter i de kølige efterårsdage.

Og til slut lidt billeder af de lækre lækre Annemette kager som vi fik lov at nyde til slut.

En virkelig dejlig eftermiddag, i meget hyggeligt selskab. Det var så fint et arrangement, og som i nok fornemmer, fyldt med dejlige oplevelser og indtryk.

  • Reply
    Penny Lane
    18. august 2014 at 10:18

    Wow – hvor ser det alt sammen lækkert og spændende ud – ikke mindst kagerne mums!! 🙂
    Sikke en oplevelse!

  • Reply
    LeizyB
    18. august 2014 at 14:12

    Fantastisk at nå alle haller igennem, ville så gerne have været med torsdag også 🙂 Vi nåede kun halvdelen af Hay og lidt af hal D – tiden fløj bare afsted! Tak for de søde ord – ville meget gerne have haft besøg af dig lørdag 🙂

  • Reply
    Anja Vind, White Wall Gallery
    18. august 2014 at 16:23

    Hyggelig dag!

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar