Merle fyldte år i efterårsferien, og vi ventede derfor til ugen efter, med at holde hendes fødselsdag for klassen. Det ville være så synd, hvis der var mange som ikke kunne, grundet ferien.
Så fredag efter efterårsferien, havde vi inviteret til fødselsdag. I Merles klasse er de 15 piger i alt, ret mange, og så blev de 16 tøser med Neel.
Jesper og jeg tog fredag eftermiddag en stor indånding, og så gik vi over på skolen, og hentede hele flokken. Det er vores debut i de her børnefødselsdage, så vi havde da lidt ondt i maven, over at have ansvar for SÅ mange tøser.
Jeg havde købt det lækreste fødselsdags udsmykning hos Børnenes Kartel, og så havde vi ellers pyntet med flagguirlander, balloner og masser af fødselsdags flag. Jesper havde bygget et gigantisk bord, som passede til 16 små tøser. Det var genialt. Sammen med tivoli pynten havde jeg sat Neels togbane på bordet, og det kørte så rundt med agurker, gulerødder og pepperfrugter. Pigerne var ellevilde, og det var med stor succes.
Desværre var vejret ikke med os, så skattejagten, vi egentlig havde planlagt, den måtte vi droppe torsdag aften. Jesper tænkte kreativt, og fandt på en indendørs skattejagt.
Han lavede 16 tegninger af et eller andet sted i huset, de små tegninger foldede han sammen, og puttede ind i 16 forskellige balloner. Pigerne fik så hver deres ballon, den skulle springes, og så kunne de gå på jagt i huset efter hver sin slikpose.
Til slut var der kage, hygge og Frost i fjerneren….. Og vi kunne konstatere, at det faktisk var gået ganske glimrende. Pigerne gav i hvert fald udtryk for, at de havde haft en dejlig dag…..
3 Kommentarer
Helena
9. november 2014 at 22:37Hvor ser det hyggeligt, er sikker på, at Merle havde en super dejlig dag.
Jeanette Renting
10. november 2014 at 8:10Bordet ser meget hyggeligt ud!
En god ide at bygge selv.
Tillyke med pigen.
Karina Viki
11. november 2014 at 20:18Ligner den perfekte tøsefødselsdag 🙂 og god ide at slutte med film, så de er nede i gear inden afhentning 😉