Det her indlæg har rumsteret i mit hoved et stykke tid, og nu kan jeg mærke det skal ud….
Vi er netop hjemkommet fra en fantastisk ferie til Rhodos, vi har nydt det helt vildt. Vi har fløjet med flyvemaskine, vi har kørt med lokale busser, vi har været på marked, vi har hørt det lokale græske sprog, vi har oplevet en helt anden kultur…. Og sidst men ikke mindst, så har vi været utrolig meget sammen om den her oplevelse.
MEN…. Desværre føler jeg, at man næsten betragtes som forbryder når man fritager sine børn fra skole, for at opleve lidt af verden. Og det gør mig faktisk temlig trist…. Og en lille smule gal….
I min opvækst har vi rejst rigtig meget, mine forældre har taget mig ud af skolen hele vejen fra 1. klasse og frem til gymnasiet. Og jeg føler bestemt ikke, at jeg er gået glip af noget skolemæssigt. Tvært imod, så har jeg oplevet en hel masse, som de færreste måske nogensinde kommer til. Jeg har følt mig top priviligeret, og jeg har elsket det.
Jespers og min økonomi er meget begrænset, og vi har derfor slet ikke mulighed for, at gøre det i samme format, som jeg er opvokset med, og vi har heller ikke råd til at rejse i skolernes faste ferier. Rejsebureauerne er jo smarte, de skruer helt ekstremt op for priserne i fx. sommerferien. Tag nu bare den ferie vi lige har haft til Rhodos, den har vi sparet 10.000 kr. på, ved at vælge rejsen 3 uger efter skoleferien…. 10.000 som det nok ville tage os endnu et halvt år at spare op.
I flyet hjem sidder jeg og læser en artikel, som giver mig sparket til dette indlæg…. Det handler om “PLEJER”. Altså alt det man bare plejer at gøre….. Og hvor der netop også er fokus på, at nu er det sommerferie, nu skal vi rejse, for det plejer vi at gøre.
Da vi meddelte Merles skole, at vi ville tage hende fri fra skole i denne uge, der blev vi mødt med et meget lidt smilende personale….. Temlig “frækt” og nedladende sprog faktisk, ikke en gang “god tur” blev der sagt….. Og det synes jeg simpelthen ikke er okay.
Merle har fx. lige fået engelsk, og på ferien har hun både bestilt popcorn, cola og spaghetti på engelsk. Hun har hørt et andet sprog, hun har oplevet en anden kultur, hun har set hvor heldige vi faktisk er med mange ting her i Danmark….. og jeg kunne blive ved.
Vi har naturligvis haft lektier med, og det har hun også lavet med glæde og interesse. Jeg er ret sikker på, at hun ikke kommer hverken bagefter eller føler sig udenfor ved at opleve lidt undervejs i livet. Tag nu også den nye skolereform, ikke nok med, at hun skal være i skole fra 8-14 hver dag, og så skal hun også have lektietimer…. For så er der ikke lektier i hjemmet, det er jo løgn, for vi skal da lige læse 20 min hver dag alligevel. Og så skal vi da også lige have “vis mig dit hjem” arrangement, hun skal ud til 17 pigefødselsdage hvert år i hendes klasse, og så skal vi til alverdens andre arrangementer i løbet af året, også skolemæssigt….. De skal også nå at lege, gå til en sport og lege med dem som de faktisk selv vælger….. Jeg synes deres hverdag er alt alt for presset, styret og helt hysterisk planlagt….. Jeg er IKKE fan af hendes hverdag. Og jeg kan også godt se på hende, at hun ofte er temlig udkørt af alt det hun lige skal…..
Derfor elsker jeg, at vi har mulighed for mindst ‘en gang om året, at trække stikket og suse ud i verden….. Allerede nu ved vi, at vi skal rejse 2-3 uger næste efterår…. og vi glæder os…. Men bare ikke til at fortælle det til skolen 🙁
Jeg havde behov for at skrive mine tanker om det her, da jeg er af den opfattelse, at jeg ikke er den eneste der ser sådan på det. Og jeg håber I vil give Jeres mening til kende her i indlægget.
32 Kommentarer
Jenny
30. august 2015 at 10:54Føler jeg bliver nød til at kommenterer på dette indlæg.
Da min søster og jeg var yngre holdte vi altid vores sommerferie her hjemme i danmark, men hvert år i Marts måned rejste vi altid, sammen med vores forældre. Vi fik lektier med på ferien også var alt i skønneste orden!
Louise
31. august 2015 at 16:06Vi havde også lektier med på ferien, og dem har Merle naturligvis lavet. Dejligt at høre i også rejste ud
Karina Bækkelund
30. august 2015 at 11:02Børn kan lære akkurat lige så meget eller mere og noget andet af at rejse med deres familie. Jeg vil overhovedet ikke have problemer med at tage Anders ud af skolen en uge fordi vi skulle ud at rejse.
Louise
31. august 2015 at 16:07Nej det har vi heldigvis heller ikke, men jeg havde bare behov for at skrive lidt om, hvordan man som forældre kan få en form for skyldfølelse, og det synes jeg ikke er okay.
Michelle Faber
30. august 2015 at 11:13Jeg er bestemt heller ikke fan af den hverdag de små bliver presenteret for! Jeg gruer allerede lkdt for næste år, hvor Celina skal hives ind i det. Jeg forstår ikke hvorfor børn pludselig ikke længere må være børn! Jeg forstår ikke at de danske børn skal have dobbelt så mange skoletimer som andre børn og jeg forstår ikke behovet for at adskille børn og bestemme hvem de må lege med. Det er som om at det pludselig er skadeligt at have en bedste ven og at man for alt i verden skal sørge for at få dem skildt ad. Jeg er sikker på at “de voksne” også har personer de har mere lyst til at være sammen med end andre og jeg er sikker på at de ville blive helt enormt frustrede hvis der kom nogen og bestemte at de nu skulle være sammen med nogle helt andre!
Og når nu det er blevet valgt for vores børn at de skal sidde på skolebænken så længe som gymnasieelever, så må det jo være op til os forældre at sørge for de får det frirum de har brug for! Hvad enten der er i form af en uges ferie midt i skoleåret eller en fridag i ny og næ. Jeg er sikker på at det på ingen måde er skadeligt for børn at holde ferie og rejse selvom det betyder at de misser en uge på skolebænken! Desværre er de fleste lærere af den holdning som du beskriver men der findes også dem der siger “GØR DET! Og skid på hvad de siger!” Selvfølgelig nytter det ikke at børnene kommer bagud men igen, det må være vi forældres ansvar at sørge for at det så ikke sker, samtidig med at vi forsøger at sørge for at de stadig får lov at være børn!!
Louise
31. august 2015 at 16:08Tak for dit fine input, er glad for at høre vi ikke er de eneste med disse tanker.
og Det er nemlig vores ansvar som forældre, som vi påtager os 100%, samtidig med vi giver dem de oplevelser vi synes de skal have.
Jonna
30. august 2015 at 12:10Jeg er folkeskolelærer og hvor er det ærgerligt at høre, at din datters skole ikke kan se den gode mening i at tage børnene ud. Jeg synes det er fantastisk og når mine elever har været afsted, så giver jeg turen opmærksomhed. “Hvad så du/oplevede du/sproget etc”. Der er så meget læring og jeg vil selv med glæde tage mit eget barn ud og opleve verden;-)
-super indlæg og kæmpe opbakning herfra, hvor jeg som klasselære for en 1.klasse også tydeligt oplever, at de er brugte.
Gode hilsner Jonna
PS: Læsningen med forældrene hvor der er tid og ro håber jeg dog I nyder trods travlhed. Det er så givende på mange fronter:-)
Louise
31. august 2015 at 16:09Det glæder mig at høre, at der stadig findes lærer som ser på tingene som du gør.
Og naturligvis elsker vi læsning og hyggestunder omkring bøgerne… Jeg er bare ikke så vild med at nogen skal bestemme hvor meget og hvornår….
Rebecca
30. august 2015 at 12:33Jeg synes nu ikke det ene behøver at udelukke det andet. Som barn (og menneske generelt) lærer man en masse ting uden for klasseværelset, som betyder meget for ens udvikling.
Men er dog nødt til at bakke lærerne lidt op her. Jeg er sikker på de også mener, at oplevelser uden for klasseværelset er vigtige. Men når danske skolebørn har 11-12 ugers ferie om året forstår jeg godt, at lærerne undres over, at det ikke er der de oplevelser skal ligge.
Louise
31. august 2015 at 16:11Ja det er korrekt at børnene har 11-12 ugers ferie, men det har vi som forældre jo desværre ikke. Min mand har faktisk kun 5 ugers ferie om året. Og det er altså ikke skolen der skal bestemme hvornår han skal holde den…. Vi vælger jo heldigvis selv hvilket erhverv vi ønsker at udfolde os indenfor.
Hanne
30. august 2015 at 13:01Jeg giver dig helt ret i det du skriver. Føler med de stakkels børn der da virkelig har en presset hverdag. Heldige Merle og Neel-at de vokser op i en familie som jeres. Kærlige tanker til jer
Louise
31. august 2015 at 16:11tusind tak for de søde ord
Kristine
30. august 2015 at 13:13Jeg er også skolelærer for en 2. Klasse og jeg synes det er helt okay og forståeligt at forældre vælger at holde noget ferie uden for den dyre industriferie. Og JA børnene lærer en masse af sådan en tur, så synes bestemt ikke du skal andet en være glad for de oplevelser du giver dine børn -også selvom de misser et par dage af skolen! Eleverne har alt for lange skoledage nu er jeg også enig med dig i!
Louise
31. august 2015 at 16:15Tusind tak for dit ærlige svar som lærer, det glæder mig virkelig at læse ….. Og jeg er glad for at høre, at der også findes lærere som synes der er for meget for børnene at se til…. det havde jeg simpelthen behov for at skrive i mit indlæg.
Louise
13. september 2015 at 10:11Fra en anden skolelærer – men er det OK at rykke en elev ud i 4 uger?
Jeg kan godt se, at en familie har brug for at trække stikket ud – især efter reformen, men 3-4 uger på ferie er for meget? Er der så plads til sygedage. Så jeg synes, grænsen burde ligge ved en uge. Man ved jo aldrig om man også skal ligge en uge-14 dage med influenza. Det bliver i sidste ende enormt mange timer.
Mvh en anden skolelærer i indskolingen
Linda
30. august 2015 at 13:34Jeg er helt enig med dig! Jeg tager også mine børn ud af skolen til fordel for ferie.. Ca. 1 gang årligt… Vigtigt at huske på, at der er ikke skolepligt – men undervisningspligt..
Louise
31. august 2015 at 16:15præcis Linda…. det er også det vi husker
Louise Tjørnehøj
30. august 2015 at 13:54Hej Louise 🙂
Da jeg læste dit indlæg tænkte jeg bare lige ud af posen: Dér er jeg bare ikke enig. Det behøves man jo heller ikke altid at være, men nu spørger du om andres mening, så her får du min:
Jeg bed også mærke i at du skrev “plejer” og altså jeg er vokset op med, at det plejer man bestemt ikke at gøre. Jeg kom på ferie hver sommer, men oftest i DK på camping, og kun et par enkelte gange kom vi på charter. Og jeg elskede vores ferier, dem allesammen… Når vi tog på ferie var det altid i skolernes ferier, også selv om det var lidt dyrere. Jeg tror at minde forældre gjorde sådan, fordi de gerne ville lære os, hvor vigtig skolen er. Og her tænker jeg, at vi måske begynder at ramme noget, i forhold til den “sure” mine du mødte i skolen, da du kom og fortalte at du tog børnene ud i en uge, for at tage på ferie. Jeg tror mange lærere oplever det som om, at de fleste er meget ligeglade med om børnene kommer i skole eller ej. Jeg oplever det i alt fald meget ofte, at man hører den historie med at børn tages ud af skolen for at komme på ferie, og så er der nok også dem, som tager fri-dage hjemme, fordi de trænger (Det er en hel anden snak) Jeg tænker bare, at lærerne nok føler, at man ikke anser skolen for værende så vigtig, og det tror jeg er frustrerende for deres arbejde. Og hvis der så oveni er en negativ holdning til skolen på grund af den nye reform, og så meget andet, man måtte mene de gør forkert, så ender det nok med, at man møder hinanden på en måde, hvor ingen kan se det fornuftige i hinandens argumenter.
Jeg synes faktisk man bør forsøge at holde sine ferier i skolernes ferier, og så kan det godt være det er lidt dyrere, men altså de penge kan måske findes et andet sted. Man kunne spare en designerstol eller andet væk, eller man kunne tage lidt mindre afsted, eller man kunne vælge et billigere hotel, hvor børnene stadig sagtens kunne opleve at flyve, køre med bus, markeder og et fremmed sprog…
På den måde undgår man at der i hver klasse ofte mangler en eller flere af børnene. Man kan aldrig vide, hvad børnene skulle have lavet i den uge i skolen. Måske skulle de opføre et teaterstykke, som de har brugt lang tid på at øve, og nu mangler der en rolle, måske skulle noget fremlægges, som de har arbejdet med over længere tid, måske skulle de på en tur, en vigtig oplevelse, at få som klasse sammen, eller måske går barnet glip af noget vigtigt nyt inden for nogle bestemte fag. Og hvis ansvar er det så, at få dem med igen? Dit eller lærerens? Hvis der ofte er nogen væk, er det nok svært for læreren at holde øje med, hvem som har glippet hvad i undervisningen. Og til slut nej – jeg er ikke folkeskolelære 😉 Men jeg synes vi skylder dem noget mere respekt for deres arbejde. De har helt nye forhold efter reformen og kæmpe med, og hvis de skal blive ved med at være optimistiske og tænke at vi må få det bedste ud af det hele, så bør vi støtte dem op, ikke modarbejde dem…
Det var min mening – og så fred være med, at vi altid vil være forskellige… Jeg respekterer at andre tænker anderledes om det her end mig, men jeg fik pludselig også lyst til at sige min mening… Måske kan den give stof til eftertanke?? 😉
Tak for en skøn blog og en fin fin IG-profil…
Louuise 🙂
Louise
31. august 2015 at 16:21tak for din mening her på indlægget. jeg er helt bevist om, at jeg naturligvis ikke ville stå med rene medfølgere i svarene…. Men jeg synes dog ikke designerstole osv. nødvendigvis skal blandes ind i indlægget her, så det undlader jeg at kommentere på.
Og ja… hurra for forskelligheden…. det ville da være kedeligt anderledes.
Camilla
31. august 2015 at 20:21Men hvorfor egentlig ikke nævne designerstolen, designertøjet ect? Det handler jo i bund og grund om hvad man bruger sine penge på. Hvis man bruger pengene det ene sted (designerstolen) så må man spare på sommerferien. Eller omvendt. Eller spare på noget helt tredje. Jeg kan sagtens forstå man er fristet til at tage afsted uden for ferien, men tænk på hvis alle børn gjorde det løbende, så ville der jo konstant mangle min. et barn hele tiden. Det må da være ret frusterende som lærer, særligt nu hvor børn jo faktisk har seks ugers sommerferie, en uge om efteråret, en uge om vinteren samt jul, påske og andre helligdage. Der burde være rig mulighed for at rejse, når ungerne har fri. (Det er første gang jeg besøger din blog og aner ikke om i bruger penge på designermøbler, det er mere princippet i det )
Louise
31. august 2015 at 20:48Nu er det jo naturligvis ikke mit budget der skal diskuteres her i indlægget, jeg har blot gjort opmærksom på, at vi ikke har råd til at rejse i skolernes ferie, og det får vi heller aldrig…. jeg har kun råd til at købe en stol, tøj eller en vase, hvis jeg sælger en anden. Så jeg kan ikke bare sælge alle vores stole for at rejse, for så har vi ikke noget at sidde på….. Men det er en helt anden debat, som jeg slet ikke synes hører hjemme her 🙂 Men tak for dit input, jeg er super glad for I gider tage tiden til at komme med Jeres mening…. I virkeligheden er danskerne nok delt 50/50 for imod de fleste ting… Og det er vel derfor der altid er så pokker stor uenighed generelt.
Rikke
30. august 2015 at 14:48Jeg er helt enig med Louise T. i, at ferie skal lægges i skoleferierne. Feks synes jeg ikke at børnene skal føle at der tit er kammerater der barefår lov at blive væk fra klassen fordi det lige passer forældrene
Louise
31. august 2015 at 16:20Det er jo heldigvis individuelt hvordan man ser på det…. Hurra for ytringsfriheden… ikke 🙂
Dorte
30. august 2015 at 15:23Hej
Læser ofte din blog og ser med på insta og denne her måtte bare have en kommentar..
Grundlæggende mener jeg det ikke er ok at tage sine børn ud SÅ TÆT på sommerferien. De har lige haft 6 ugers ferie, er startet op igen med kammerater, nye fag, nye lærere og rutiner. Jeg kan sagtens forstå at det er billigere at rejse uden for ferierne og det er også ok at gøre i ny og næ. Det jeg har lyst til at råbe højt er så tag den beslutning og stå ved den, men lad være med at blande reform, sure lærere, lektier mm ind i det..Børn har altid taget fri fra skole reform eller ej. Tag ansvar for lektier lad være med at tro at det er lærerens job at forberede ekstra til dine børn, for dine børn er ikke de eneste der tager fri det gør mange elever i en klasse på et skoleår og det Er frustrerende og arbejdskrævende at stå som lærer og hele tiden mangle nogen og skulle forholde sig til hvad den elev der har været væk mangler for at kunne følge med i det arbejde der foregår i klassen.
Bak op om skolen, gør det I synes bedst men lad være med at forvente at skolen er enig.
Vh en skolelærer ( der kom det frem) som er nød til at rejse i de dyre ferier
Louise
31. august 2015 at 16:19Hej Dorte
Jeg tænker ikke der er nogen grund til, at jeg går i detaljer med min mening her, den har jeg jo ligesom givet udtryk for i mit indlæg. Jeg synes bare ikke det handler så meget om at tage beslutning og stå ved den, det har vi jo allerede gjort.
Jeg har en del frustrationer omkring skolelivet generelt, og det havde jeg behov for at udtrykke.
Rikke
31. august 2015 at 0:06Er dybt uenig og et eller andet sted handler det vel om at sætte tæring efter næring.
Louise
31. august 2015 at 16:17Jeg er helt enig med dig i, at vi er uenige her…. Men det var jeg også klar over da jeg skrev indlægget. Tak fordi du også gav din mening til kende, selvom vi ikke deler den.
Tine
31. august 2015 at 20:41Hej Louise
Jeg er Så enig med dig. Jeg mener klar at du giver dine børn en meget stor gave ved at tage dem ud i verden og lære om andet end lille trygge Danmark. Jeg tager også mine børn ud i begrænsede perioder over skoleåret selvom der ikke kommer smil med på rejserne fra skolen, men jeg holder fast i, at det er mine børn og det er derfor mig der bestemmer hvad de skal lære og opleve. Jeg har børn der fagligt er stærke og jeg ville selvfølgelig tænke lidt mere over det hvis jeg havde et barn der havde svært ved at følge med i undervisningen generelt. Jeg er også sikker på at mine børn lærer klart mere på en uges ferie i udlandet end samme uge i skolen. Stol på dine egne fornemmelser Louise og giv dine dejlige piger alle de spændende rejser I kan 🙂
Tina Groth
1. september 2015 at 15:02Hej Louise
Jeg mener bestemt ikke at du på nogen måde er nødt til at forsvare, at I har valgt at holde ferie udenfor skolernes ferie-kalender!!!
Det er et valg I har truffet som familie og selvom lærerne på skolen ikke synes om dén beslutning, så skal I bestemt ikke lade jer gå på af det!!!
Jeg har fulgt med på jeres ferie på sidelinien via IG og det ser ud til at I har haft en fantastisk dejlig ferie sammen, som I kan leve højt på længe!! <3
Vi har skam også været på ferier, hvor vi har taget ungerne ud af skolen – og det har jeg på ingen måde haft dårlig samvittighed over… Og det vil jeg heller ikke have næste gang vi vælger at lægge skiferien i uge 10 😉
SÅ nyd at I har haft den dejligste ferie og lad være med at lade dig gå på af andres meninger… 😉
Hvor mon I rejser hen til næste efterår?? Det lyder spændende med 2-3 uger væk!! 🙂
Kram Tina
Heidi Kjeldgaard
4. september 2015 at 21:36Hvad nu hvis alle 28 børn i klassen skal have fri fra skole,fordi de skal på ferie??? Skal de så have.en uges.mindre ferie i sommerferie tiden??? Jeg er ikke tilhænger af at tage børnene ud af skolen fordi man så jar.bedre råd til at holde ferie. Jeg vil heller springe et år over, i stedet for. Jeg er helt med på det er udviklende og lærerig for børnene. Men det er det nok uanset om det er uge 28 eller først i september. Vi er enige om at skolertiden er lang. Det er den for alle børn og så din datters klassekammerater. Og de kunne måske.også.ønske sig et par ugers ekstra ferie,men det er ikke legalt at holde en uge fri hjemme. Og fair nok. Så hos os er alle ferie ture henlagt til børnenes sommerferie. Alle 4 har haft dejlige ferier. Vi har været på camping og sydpå i campinghytter. Det var hvad vi havde råd til i højsæsonen. Men jeg er ret overbevist om at børnene har haft en fantastisk tur,hvor de både fik talt engelsk, tysk,fransk osv….
Stina
6. september 2015 at 21:12Skriver som lærer (i udskolingen) og mor til skolebarn (i indskolingen) Jeg er ked af, at du har fået opfattelsen, at vi lærer synes, at det er hensigtsmæssigt med de lange skoledage til børnene. Vi har kæmpet og kæmpet for at dette ikke skulle ske men reformen er en politisk vedtaget beslutning, og vi kan ikke gøre noget ved det. Desværre kom debatten dengang til, at dreje sig så meget om vores arbejdstid, at alle andre opråb og kritikpunkter måske druknede, og det er beklageligt. Vi er tvunget til at gøre vores bedste under de nye rammer…og vi kæmper hver dag for at få det bedste ud af situationen til børnenes fordel. Når det kommer til rejser er mit barn også ude af skolen en enkelt uge i år, da jeg har noget ferie fra sygdom, der skal afholdes. Mange af mine elever tager også ferie udenfor skoleferier. Jeg er ked af, at din skole har fået jer til at få en negativ følelse omkring dette. På min skole giver ledelsen “fri”, når forældre henvender sig, og som svar gør de forældrene opmærksomme på, at det er forældrenes ansvar at arbejde med børnenes læring og dannelse, mens de er væk. Og iøvrigt ønskes god ferie til sidst 😉 Jeg vil bare gerne gøre opmærksom på, at det ikke er alle skoler (overhovedet) der sender børn og forældre afsted med dårlig samvittighed, for en familieferie kan under normale omstændigheder være meget givende.
Angående “lektier” efter skole forsøger vi på vores skole at begrænse os så meget som muligt, men ingen politiker har sagt, at børnene ikke også skal arbejde med deres læring derhjemme. Lige præcist de 20 min læsning, som jeg også er igennem med min datter, er noget som vi forældre kun kan gøre. Der er ikke 20 min ro til at hvert barn kan læse for læreren hver dag, og samtidig viser forskning, at de 20 min har så stor betydning. Jeg ser ikke de 20 min som lektier, men 20 min hvor vi forældre kan understøtte vores børns læring. Håber at du ser mit svar som om, at jeg sagtens forstår jeres familie prioriteringer og frustrationer, men jeg er ked af det, hvis det via din blog endnu engang handler om, at lærerne skal have en nedadvendt tommelfinger. Jeg elsker mit job på trods, og er meget glad for det arbejde min datters lærere udfører, og jeg værdsætter de 20 min jeg har sammen med min datter.
Klummemor IG
19. marts 2016 at 9:10Følger dig på IG, vi rejser selv meget… vi er selvstændige begge to, og vi har arbejde 10mdr af året og 2 hvor der er “venterferie” – vi rejser både til Thailand og de kanariske øer – vi rejser stort set aldrig under 14 dage og er det Thailand er det aldrig under 3-4 uger. … Vi viser vores søn verden og at man skal knokle meget for at leve godt og opleve ting… Det jeg vil sige er…. skid hul i de taber røve som prøver at få jer til at få dårlig samvittighed – vi ruster vores børn til at møde andet end Norden .. Vi har måske ikke brug for Thai og Spansk…. Men vi har brug for at trække stikket, og så længe vores børn passer lektierne (som vi også tager med og som er lavet i løbet af ferien – vi sender fotos hjem og modtager fotos, så de stadig kan følge med i hinandens hverdag) så kan jeg ikke se et problem… Det kan siges jeg måske kan er på “dit hold” fordi vi selv er sådan, men summer summarum er at de børn har fået presset en hverdag ned over hovedet de ikke lige kan vende sig til… Og hvor er det dejligt for de forældre hvis børn kan magte presset “hi 5 jer selv i ansigtet med en stol” – for børn er ikke ens….. Desuden har vores knægt også sine almindelige ferier og så længe vi selv tager os af ham og han trives må det vel være op til den enkelte familie? Så del endelig billederne med os