Et svært valg vi tog… Men det rigtige….

Det her indlæg falder ikke rigtig i tråd med de ting der sker i øjeblikket, men alligevel et, som jeg har haft lyst til at skrive.

Jeg ved, at jeg for et års tid siden skrev om vores tanker, og at vi havde et svært valg stående foran os i kommende fremtid, for nogle måneder siden traf vi valget, og vi har heldigvis ikke fortrudt.

Begge vores piger er lavet i kunstig befrugtning. Det var en hård proces. Vi havde forsøgt i et års tid før lægen sendte os videre til fertilitetsklinikken. Jeg husker tydeligt vores første møde. Der var ret mange komplikationer, både med Jesper og mig, så sandsynligheden for vi kunne lave en baby, bare sådan i kærlighed og kildevand, den var praktisk talt ikke til stede …… jeg griner derfor altid lidt når min gynækolog spørg om vi husker at beskytte os, for come on…. det sker jo ikke…. og hvis det gjorde, så skulle babyen være mere end velkommen….

Men efter vores møde på klinikken, lå der pludselig en helt ny verden foran os, barnevogne og gravide maver fulgte efter mig over alt, det var forfærdeligt. Jeg ønskede mig så brændende en lille baby, og pludselig viste jeg ikke, om jeg nogensinde fik en.

Opstartsfasen var lang, de skulle tage prøver med 3 måneders mellemrum, og først herefter kunne vi komme igang med vores første behandling. Nedregulering med næsespray hver dag, sprøjte i maven for at lave flere og modne æg, ægløsningssprøjte, æg ud, æg befrugtes…. vente vente vente…. var der æg der kunne bruges… vente to dage mere, æg op….. vente 2 uger, tage graviditestblodprøve…. vente vente vente…. svar “POSITIV”…. Merle var på vej….. Jeg får stadig kuldegysninger når jeg tænker på det, Jesper var på træningslejr i Florida da vi fik svaret, så jeg måtte ringe til ham derovre, midt om natten, og fortælle han skulle være far…..

I processen havde vi 2 æg tilbage som var frosset ned, dem havde vi mulighed for at bruge i ‘et forsøg indenfor 5 år. Det valgte vi allerede at forsøge da Merle var 9 måneder, men det lykkedes desværre ikke… Ønsket om en ny baby var stort, og vi kunne mærke, at vi gerne ville være forældre til endnu et barn.

Mine forældre var så fantastiske, at betale vores 3 forsøg i det private. Reglerne er nemlig sådan, at ønsker man flere børn i fertilitetsbehandling, så koster det ca. 50.000 for 3 forsøg + det medicin du skal bruge….. (men…. hvis nu Jesper og jeg ikke var sammen længere, og jeg havde fundet en ny mand, så ville det være gratis for os, for så havde VI jo ikke børn sammen) det er simpelthen en skandale… tænk at man ikke yder hjælp til familier som rent faktisk bliver sammen…. Det kræver vidst et indlæg helt for sig selv….

Men vi startede i behandling igen. Merle var her ca. 1 år gammel. Det blev en noget hårdere proces, jeg var igennem 5 opstartsforsøg, hvoraf kun 2 af dem førte til æg tilbage i livmoderen. Det var SÅ hårdt….. Et forsøg tager ca. halvanden til 2 måneder hver gang, og når man så endelig synes man kan se en ende på det, så var æggene overstimuleret, eller var ikke blevet til noget som man kunne arbejde videre med….. Sådan kørte det i et halvt år, 5 opstarter lige i rap, og endelig i marts 2010 havde vi et forsøg hvor æggene blev super flotte, de blev alle befrugtede… Jeg fik zoneterapi undervejs, og pludselig var Neel på vej….. I forsøget på Neel havde vi også æg til fryseren, de blev frosset ned i 2 strå, det vil sige, vi havde to fryseforsøg liggende i 5 år.

Det er ikke gratis at bruge fryseforsøgende, det koster 8.000 kr blot for at tø dem op, og få lagt tilbage + medicin.

De første 3-4 år tænkte vi ikke så meget over det, med 2 små børn har man virkelig hænderne fulde….. Men pludselig snerper tiden mod ende, overskuddet kommer langsomt snigende tilbage…. og en beslutning skal tages.

Vi tænkte og snakkede rigtig meget om det i hele efteråret 2014….. Og vi overvejede frem og tilbage, om vi skulle forsøge at bruge vores to fryseforsøg, og måske få en lille 3’er.

Jeg er ikke i tvivl, hvis vi havde kunnet på naturlig vis, så havde vi helt sikkert haft en baby mere. Men vi magtede faktisk ikke rigtig, at skulle hele møllen igennem  igen, vi har/havde det godt, vi har to sunde og velskabte piger, så hvorfor sætte det hele over styr, for noget som man ikke rigtig vidste, om det ville lykkedes. Jeg var også ret bange for, hvis fryseforsøgende nu ikke lykkedes, havde vi så fået skabt et behov, som vi nu ikke kunne leve uden?? Vi har ikke råd til at købe endnu en pakke til 50.000 kr, så det kunne ikke blive en mulighed hvis hvis hvis….

Anyway, da vi ramte marts 2015 valgte vi, at vores æg måtte blive destrueret, det var meget specielt, og en underlig følelse. Det var jo små embryoer, som blot ventede på at få en chance….. Det var virkelig en svær beslutning…. Som jeg nok også derfor, først er klar til at skrive om nu.

Vi kan mærke, at det VAR/ER den rigtige beslutning…. Men den var svær……