Indlægget er sponsoreret af Visit Norway
Jeg indrømmer blankt, da jeg for ca. 10 dage siden stod her hjemme i Danmark, med en weekend i fuld sol og termometret der næsten sagde 17 grader, der havde jeg meget svært ved at forestille mig sne og kulde, og at pakke bilen til skiferien. Men nu sidder jeg her, med den vildeste anti følelse af, at det er ovre. Vi har haft de mest fantastiske 5 dage i Trysil.
Fra vi kørte hjemmefra, og til vi landede i Trysil tog det ca. 12 timer. 4 timer hjemme fra og til Hirtshals, hvor vi skulle sejle fra, 4 timer med færgen og 4 timer fra Larvik til Trysil. Men i og med man får det afbræk på færgen, så føltes det bare slet ikke så langt. Sejlturen var også virkelig skøn. Vi fik den lækreste buffet på restaurant “catch me if you can”. Den måtte man benytte sig af helt indtil 1 time før ankomst, så vi var selvsagt IKKE sultne resten af dagen. 🙂 Sejlturen var også ret smuk, vi havde den fineste sol der mødte os I Larvik, og smuk sol hele vejen hjem mod Hirtshals. Heller ikke ret mange bølger, så alt i alt en meget behagelig sejltur.
Lad mig starte med at sige, at det har været en oplevelse, som er gået 95% udenfor min comfort zone. Hver dag var en udfordring for mig, men jeg overvandt den, og sluttede hver dag af med at føle det som en sejr. Den helt store optur ligger også i at se, hvordan pigerne fuldstændig tog det til sig. De var så forelskede i at være på ski, de synes det hel var sjovt, og farten kunne ikke være hurtig nok.
Efter halvanden dag var de med farmand ude og ræse på de stejlere pister, de havde helt styr på at være i både tallerkenlift, T-lift og den store hvor man sidder lidt i spænd. De var frygtløse, og det er helt sikkert derfor, de også lærte det så nemt.
T-liften var jeg dog ikke helt dus med, faktisk havde jeg en oplevelse hvor jeg ganske enkelt ikke nåede at dreje den, og jeg landede derfor fuldstændig ude i hegnet, og havde nær mejet 2-3 stykker ned på min vej. Her havde jeg lige en lille krise, det gjorde p…. ondt, og jeg nåede at blive lidt bange. Kunsten for Jesper var her, at få gejsten tilbage i mig. For vi stod aller øverst oppe, og ned skulle vi ligesom igen. Det tog lidt tid, hvor jeg bla. kørte sidelæns op af Jesper, indtil jeg stille og roligt fik skabt mod og balance igen til selv at fortsætte. Det er den slags man oplever som voksen første gang på ski. Men jeg må bare sige, hvis jeg kan det her, altså bare i det format jeg nu har lært, så kan ALLE.
Som jeg nævnte i mit sidste indlæg, var skiskolen helt sikkert det bedste vi kunne have gjort. Både for mig, men helt sikkert også for pigerne. De havde børnetække, de var sjove, og de formåede at lege det ind i pigerne. Og allerede på første dag, var ingen af dem bange for at prøve mere, og ingen af dem var til at drive ind om aftenen. Efter dag 2 var de stort set selvkørende. Når jeg var med ude på de lidt længere pister, så var Jesper nødt til at give dem afmærkninger de måtte køre efter, for de ville bare frem af. Det var bare svært når jeg også var med, for jo, jeg havde skam nogenlunde kontrol over at være på skiene, men farten, den havde jeg ikke for meget af. Dertil følte jeg mig slet ikke sikker. Så det var fuld fart frem, brems…. osv…. ha ha…. Den sidste time for lifterne lukkede tog jeg pigerne med hjem, så farmand også kunne få afprøvet om han kunne huske at være på ski. Jeg blev sgu helt rørt da jeg så ham komme tilbage første gang, hold nu op, hvor er han bare i sit es ude på de pister. Faktisk meget mærkeligt, at en mand man nu har været sammen med i 15 år, har så meget i sig, som jeg slet ikke havde set. Jeg har altid hørt meget om hans opvækst med ski, men jeg havde aldrig oplevet det, før nu. Her er han virkelig hjemme….. Knæet har desværre sat sine begrænsinger for ham, men har formåede dog at komme ned af de sorte pister, i pænt elegant stil. Jeg var IMPONERET.
Fredag aften var der aften åbent og lys på nogle af pisterne, her var Jesper og pigerne ude igen. Jeg havde ikke mere energi i kroppen, så jeg tog et langt bad og slappede af der hjemme. Mine morgener var jeg også nødt til at starte med noget smertestillende til muskelsmerter, jeg var simpelthen SÅ ØM over alt. Føles næsten som en slags influenza der var på vej. Men når først man så kom i udstyret, fik skiene på, og kom der ud, så glemte jeg alt om ømhed….. Indtil næste morgen… ha ha….
De andre aftner var vi faktisk fuldstændig færdige, pigerne gik lynhurtigt om kuld, og vi sad også og var helt stoned i sofaen. Frisk luft og et væld af nye indtryk, det er saftsuseme en go cocktail at gå i seng på.
Hjemmefra havde vi lavet madplaner til alle dagene, (1 dag med taco skaller, en dag med tarteletter og en sidste dag med kyllinge fillet, skivekartofter og jensenssauce). Vi havde masser af rugbrød og pålæg med, vi havde lækre goodies og juicebrikker til rygsækken på pisterne og vi havde masser af snack med til om aftenen. Vi havde ikke brug for at handle ‘en eneste gang på den her tur. Det kan absolut anbefales, at man planlægger maden så meget som muligt hjemmefra, da priserne her oppe er helt utrolig høje. Jesper lurede inde i en butik en dag, og en helt almindelig pakke hakket svinekød, stod til en pris af 79 norske kroner, det vil sige ca. 65 danske kr…. Puha, det ville i den grad blive nogle dyre frikadeller….
Summasumarun er, at nu er vi hjemme igen, vi har haft lidt tid til at fordøje det hele, vi har masser af billeder, masser af små sjove videoer, og i den grad en fantastisk oplevelse i bagagen. Og jeg tror faktisk godt jeg tør sige, at det IKKE bliver den sidste skiferie vi er på som familie. Det har været en helt anden måde at være sammen på, en aktiv ferie, hvor man alligevel hele tiden er fælles om det man laver. Man får brugt sig selv og sin krop, man for udfordret motorikken og alt sammen imens man faktisk har det helt vildt sjovt….
Tegningen her lavede Merle på vores tur hjem, og den siger vidst i virkeligheden det hele.
Ingen kommentarer