Mine piger er ved at nå en alder nu, hvor de er ret skarpe til at moderer rundt på diverse sociale medier. Eller i hvert fald youtube, det bruger de meget. Men efter Merle er startet i skole, så er hun også blevet meget mere opmærksom og dygtig i, hvad man faktisk kan bruge sådan en Ipad til.
2 gange har hun oplevet her i sit første skoleår, at hendes klasse har været i den lokale avis, fordi Hedensted Skole har haft et eller andet form for tiltag, som man har villet skrive om. Og begge gange har Merle så været på de fotos der er blevet brugt. Hun er kommet hjem, og var voldsomt stolt over, at hun sørme var i avisen. Det synes hun er kæmpe stort.
Jeg besluttede mig så for, at det nok var nu, at jeg blev nødt til at inddrage hende i, hvor meget hun allerede er “markedsført” på de sociale medier. Hvordan halvdelen af hendes navn, rent faktisk udgør min profil, og hvor mange billeder af hende, der kan findes på google.
Det var en lidt udfordrende samtale, og jeg synes faktisk det var lidt svært. For pludselige stod hun der, og havde en mening om, at jeg deler så mange billeder af hende. Jeg viste hende hvordan hun kunne søge på nogle forskellige ord, og på den måde finde fx vores skiferie, eller Totte, eller bare billeder af os og vores hus.
Efter et par dage, så kom Merle pludselig ned fra sit værelse, og udbryder “MOR, er du godt klar over, at der på det der google ligger et billede af mig uden tøj på”…. Først blev jeg helt fjern og flov, jeg tænkte at det gjorde der HELT SIKKERT IKKE, og bad hende naturligvis om at vise mig det.
Hun røg direkte på google, skrev sit søgeord, og ganske langt nede, dukkede der så et sødt billede op af hende, jeg tænker hun er 4-5 år, og ja, man kan se hendes bare overkrop, men ikke andet. Det synes hun så bare pludselig var helt vildt pinligt, og mærkeligt osv osv.
Det er første gang jeg sådan stod med en lidt usikker fornemmelse på, hvor meget jeg egentlig burde dele mine piger. Billedet er tydeligvis nogle år gammelt, jeg fik ikke set om det stammede fra instagram eller fra bloggen, og det var heldigvis meget uskyldigt. Med tiden har jeg også fået meget mere erfaring og mening omkring, hvad jeg deler og hvad jeg ikke deler.
Men jeg er også kommet frem til, at pigerne fremover, skal inddrages mere i, hvad billederne bliver brugt til, at de fremstår som en del af mig, mit “brand” og hele min profil.
Hvilke tanker gør I andre Jer om at dele Jeres børn på bloggen og på Instagram, at bruge dem som små “reklamesøjler” osv osv?
Billedet herover er ikke det som Merle fandt, men blot for at vise, hvilken vinkel der for mig er vigtig fremover når vi tager sommerbilleder.
8 Kommentarer
Dorte
26. april 2016 at 14:00Det er et emne der er meget vigtigt at tage op efter min mening. Jeg er meget opmærksom på at mit barn har et privatliv og lægger derfor næsten aldrig billeder af hende nogen steder. Hvis jeg lægger billeder op er det ofte bagfra, noget af kroppen eller andet. Man kan sjældent se hele hende eller hendes ansigt. Jeg ville ALDRIG lægge et nøgent eller halvnøgent billede op af mit barn. Nettet er et stort sted hvor ting aldrig bliver glemt eller forsvinder helt, og det skal man huske på.
Jeg mener at man kan gør hvad man vil med sig selv men man skylder sit/sine børn retten til privatliv. Børn skal være ret gamle for at de forstår til fulde hvad nettet kan og ikke kan. Jeg mener at man i Tyskland for nylig udsendte en opfordring fra myndighedernes side omkring børns ret til net-privatliv, en ret alvorlig opsang til forældre omkring netetik mm.
Det var min mening,en opfordring til at tænke sig om på det store net.
Louise
28. april 2016 at 9:11Hej Dorte
Tak for til tilkendegivelse, det er nemlig et vigtigt emne, og noget jeg først nu er blevet gjort rigtigt opmærksom på, og derfor også gerne ville sætte fokus på.
mvh Louise
Henriette // Blondinemor
26. april 2016 at 18:07Åh den er svær… Og meget individuel tænker jeg. Jeg prøver at tænke lidt på, hvordan jeg ville have det hvis det var mig der var mine drenge. Og jeg ville helt hånden på hjertet være okay med billeder af mig, så længe de er sobre osv. Så jeg satser på mine drenge har det som jeg og så må vi også tage snakken om nogle år 😉
Louise
28. april 2016 at 9:10Hej Henriette
Det er helt sikkert også den vinkel jeg har på det, nu har jeg bare en datter, der har fået en alder, hvor vi også kan snakke lidt om, hvad der er okay med hende. Mest af alt, så er hun heldigvis ret stolt at det som jeg fortæller hende om, og viser hende det bliver brugt til 🙂
Gitte
26. april 2016 at 19:38Efter min mening, hører det ikke hjemme at dele FOTO af sine børn så de havner på Google osv, børnene vælger ikke selv og burde ikke ufrivilligt “bruges” for at stille de voksnes behov, for at være synlige på nettet.
Louise
28. april 2016 at 9:09Hej Gitte
Tak for din tilkendegivelse, vi har alle forskellige udsyn på hvordan og hvorledes vi formidler vores historie på de sociale medier. Er sikker på du gør det der føles rigtig for dig, og jeg har nu fået et lidt andet syn på, hvad der er rigtigt for os.
Anna Svenning
26. april 2016 at 21:55Kære Louise
Jeg tror, du rammer ind i et ømt punkt for alle os bloggere/instragrammere/fb-brugere, som er mødre. Jeg fortrænger det lidt, må jeg sige – så dit indlæg gav stof til eftertanke og er meget relevant. For ingen længe skal jeg have en lignende samtale med Lara. Jeg forsøger at retfærdiggøre det ved (i hvert fald over for mig selv), at billederne af hende er sobre og pæne. Ikke noget, hun burde kunne blive mobbet med. Hun – og alle andre børn – vokser op i en tid, hvor der er en helt anden eksponering, end vi har oplevet. Hvad det kommer til at betyde – det må tiden vise.
Kh
Anna
Louise
28. april 2016 at 9:08Kære Anna
Ja du har helt ret, det er noget man bare pludselig skal tage stilling til. Jeg synes heller aldrig jeg har lagt noget op, som kan give anledning til mobning eller anden form for ubehageligheder. Men nu har hun bare en alder, hvor klassekammeraterne pludselig kan sidde og google sig til at snuse lidt i hendes liv. Og det skal man selvfølgelig forholde sig til. Er glad for du kunne bruge mit indlæg.
Hej fra Louise