Hvem har stjålet min sommerferie?…. Venligst returner den…. TAK !!!

Da jeg d. 1 juli gik på sommerferie, var jeg naturligvis godt klar over, at ugerne ville suse afsted hurtigere end lynets hastighed. Men sådan lige nu, hvor jeg sidder i min første uge tilbage på job, så føles det fuldstændig som om, at der er noget der nåede at stjæle den foran næsen for mig….. Eller næsten i hvert fald.

Jeg har jo dejlige minder inde i hovedet, skønne dage i Skagen, vores impulsive kærlighedstur til Paris, min fødselsdag og alle de rare stunder vi havde sammen.

I weekenden gik vi allesammen sådan lidt underligt rundt, forsøgte krampagtigt at holde fast i feriestemningen, men det der med, at hverdagen sad og lurede lige foran, det var svært at ignorere. Men vi forsøgte at fortsætte de hyggelige aftener med boller foran fjernsynet og en Disney klassiker på tv. Pigerne fortsatte stemningen helt frem til sent søndag aften…. Jesper og jeg, not so much.

I den her uge virker SFO’en og børnehaven stadig ret tomme, og idag på min fridag, har jeg også beholdt pigerne hjemme, de er dødtrætte. Et vækkeur der ringede kl. 6 mandag, var en stor omvæltning til de morgener hvor de pludselig kunne sove til 8… Så lige nu, hvor skolen ikke er startet endnu, så trækker vi stikket idag, fordi vi kan…..

Jeg ligger faktisk også stadig selv under dynen, vi har alle 3 indtaget morgenmad her i sengen, pigerne har Ipad, og jeg blogger lidt til jer.

Jeg ved godt, at allerede i næste uge, så er man i gang igen for fulde gardiner….. Men den her modsætning man møder, lige efter ferie, det er den jeg altid kæmper lidt med.

Specielt i weekenden ramte den mig, jeg var rastløs, ked af det og bed af mine nærmeste…. Jeg ved det udemærket godt, men det er den side af mig selv, jeg bare ved jeg har….. Og det er derfor, at vi har skabt en hverdag, hvor det opstår mindst muligt.

Jeg læser også rundt omkring, at jeg ikke er alene om det, der var mange der sad i weekenden, og planlagde ferie igen, nogle allerede i uge 42, andre for sommerferien næste år. Sådan er vi mennesker, i hvert fald mange af os. Vi har brug for en lille gulerod ude i horisonten, dem som giver os drivet……. At have noget at se frem til, det er faktisk ofte en stor del af selve oplevelsen…. Det impulsive er guld værd, men at glæde sig til noget, det skal man ikke kimse af. Jeg er i hvert fald af den støbning, at jeg har brug for det……

Håber I allesammen har haft en super dejlig sommerferie…..  Nu må blogverdenen gerne opstå igen…. Jeg glæder mig til at læse en masse dejlige indlæg om folks ferie og planer for efteråret.