boligindretning forandringer Hjem Inspiration mortilmernee.dk

Køkkenforandring på budget

17. august 2016

IMG_8745

Status pt…. Vores køkken ser ud præcis som på billedet her, for jeg har lige taget det for 5 min siden….. Det er typisk os. Bedst som vi faktisk havde rigeligt at se til og kun 7 uger til vi rejser på ferie, så synes vi lige, at vi skulle have et projekt mere ind over.

For 2 år siden lavede vi helt nyt køkken. Vi fik lavet terrassedør ud til terrassen og flyttet helt om på vand osv. Den gang havde jeg en drøm om, at få fliser hele vejen op af væggen, men Jesper nedlagde veto. Emhætten duede ikke, og en ny var der ikke plads til i budgettet den gang. Og fliserne ville han ikke montere rundt om en emhætte der på et tidspunkt skulle ned.

Jeg accepterede og elskede bare vores nye køkken. Desværre viste bordpladen sig ikke at blive som vi ønskede. Den er købt som en helt lys birketræsplade, men allerede efter første olie, der blev den alt alt for mørk, og helt forkert i sit udtryk….. SUK…. det irriterede os, og har gjort det lige siden. Så begyndte vi at undersøge, om ikke vi skulle få hele bordpladen beklædt med rustfrit stål. Vi har haft en pris stående og havde faktisk pengene sparret sammen.

Men så kom det mindre behagelige sommervejr og vi tog vores smukke og impulsive tur til Paris istedet. Pengene forsvandt i baguettes og andre lækre sager, så vi måtte forholde os til køkken på et andet tidspunkt.

I torsdags spurgte Jesper mig pludselig, er du ikke træt af vores køleskab. Og jo, det var jeg faktisk…. Looket var fantastisk da vi boede slidt og hvidt og fransk, men ikke nu….  Jeg spurgte ham “skal jeg ikke se om jeg kan sælge det” …. Det kan du ikke siger han så…. Og det skal man ikke sige til mig….. For ca 24 timer senere var køleskabet solgt og hentet….. UPS…. så stod vi der, med ingen køleskab og med hovedet fyldt med ideer….. For når nu der skulle et nyt køleskab ind, skulle vi så ikke prøve lave et andet look, nu hvor vi alligevel ikke var tilfreds med det vi har.

MEN….. Pengene har vi altså ikke så mange af for tiden, for vi sparer sammen til den næste ferie, og det var ikke overhovedet planlagt, at vi skulle bruge mange penge på et forholdsvis nyt køkken….

Og her kommer så hvad vi har valgt at gøre istedet:

Vi fik naturligvis penge ind for det gamle SMEG, og har puttet lidt ekstra i et nyt køleskab, det gik alligevel ikke helt op mod hinanden. Så vi har købt et (i min verden … MEGA) køleskab i rustfrit stål…. Det er ikke mega, men det er større end det andet, og kommer også til at syne stort, fordi det er stål og ikke cremefarvet. Det kommer senest på fredag…. juhuuuuuuu

Så har vi ENDELIG fået afmonteret emhætten, Jesper fik en gas grill i julegave, og siden har vi ikke stegt en eneste bøf i vores køkken, så vi kan sagtens undvære den, den har nemlig aldrig virket, har bare hængt der. Og vi har en stor dør vi kan åbne lige ved siden af…..

Så nu, hvor emhætten er væk, har jeg endelig fået mine hvide fliser hele vejen op af væggen. De er billige, koster kun 99 pr. kvm i Bauhaus.

Bordpladen bliver heller ikke beklædt med stål, til den har jeg købt en antracitgrå bejdse, og så må vi se hvor mange lag den skal have, før den rammer det vi ønsker. Jeg gætter på 2, men nu ser vi.

På væggen kommer i første omgang 1 lang fyrtræs hylde, den er 240 cm lang. Måske sætter vi 2 op, det kommer an på om vi synes der mangler hyldeplads. I første omgang havde jeg købt en tyk rå egetræshylde, men da Jesper holdt den op, der fungerede den simpelthen ikke, så den kom retur, og jeg gik efter den helt simple fyrtræs hylde istedet.

Og vupti…. Når vi rammer weekenden, så har vi for ca. 2000 kr fuldstændig forandret vores køkken…….

Jeg glæder mig til at vise det frem for jer…….

IMG_8716

IMG_8731

IMG_8743

  • Reply
    Gitte
    17. august 2016 at 12:33

    Det lyder spændende med det nye køleskab og bejsen 😄

  • Reply
    Sabrina hansen
    18. august 2016 at 13:15

    Det er altid skønt med en maksimal make-over for et minimumt beløb. Love it. Glæder mig til at følge med.
    Kh Sabrina

  • Reply
    Mormormedstiletter
    26. august 2016 at 20:39

    Hvor ser jeres nye køkken altså bare fint og hyggeligt ud:-) Kan godt forstå, at I er tilfredse!

    • Reply
      Louise
      29. august 2016 at 7:03

      Tusind tak 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar