Instagram MIG min uforbeholdne mening mortilmernee.dk tanker

Med IG-venskaber springer man lige et par led over….

7. september 2016

IMG_9324

Jeg har skrevet lidt på det her indlæg et stykke tid, og idag kom nok bare dagen, hvor det var på tide det blev udgivet. Ikke fordi der er skrevet noget vildt eller alvorligt. Men bare fordi, at jeg nu har sat ord på, hvad det er den visuelle verden faktisk også har givet mig.

Over tiden har jeg mødt mange blogkollegaer til forskellige arrangementer og events, og nogle gange, så har det også udviklet sig til mere. Der er nogle få som hænger ved helt fra starten, men det er også sådan, at når man rykker sig, enten familiemæssigt, jobmæssigt eller boligmæssigt, så rykker følgerskaren sig også, og dem man sådan fandt en masse fællesfaktorer sammen med for 3-4 år siden, det er ikke nødvendigvis dem man finder fællesskab sammen med idag.

Jeg har naturligvis mine “rigtige” venner helt tilbage fra barndommen, eller dem som man har fået gennem byfællesskab, skolen eller på anden vis. De er ikke rigtigt en del af den verden jeg deler med jer. Men mange af de mennesker jeg kommer sammen med privat, de har fx slet ikke en Instagram profil, eller har nogensinde hørt om en blog. Det kan derfor godt være lidt op ad bakke, og prøve at forklare, hvad det egentlig til tider er, jeg jeg bruger så meget tid på, og hvordan fanden vi sådan kan komme ud af rejse en gang imellem, og at andre simpelthen betaler for det….. Det kan være en lille smule svært at forklare. Så ofte beholder jeg bare den arbejdsmæssige forklaring på den der administrative deltidsstilling jeg også besidder.

Men…. Jeg har også mødt mange søde piger igennem Instagram efterhånden, og en go håndfuld af dem er faktisk også mine veninder idag. Nogle af dem har jeg tæt på, går ture med og vi mødes endda med mænd og børn, andre bor lidt længere væk, hvor vi forsøger at mødes til kaffe (læs cola) på fridage. Den første gang man mødes, den er altid ret skør. For man ved jo godt hvordan folk ser ud, det har man jo set på Instagram…. Eller i hvert fald den pæneste vinkel af folk, man ved også hvad børnene hedder, hvad de laver, hvor de bor og hvilken indretning de sådan går op i….. Ofte har man også styr på mændende og deres jobs og fritidsinteresser…. Men i bund og grund, så ved man egentlig ikke en skid, om man overhovedet kan sidde og føre en samtale der varer længere end 15 min…. Man ved det ikke, for man gemmer sig pludselig ikke bag en skærm og kan rende til og fra samtalen som man ønsker sig.

Det er ret syret, og ret skørt…. Men samtidig super cool, at finde sammen med piger, som man bare klikker med, deler interesser med og falder godt i spænd med. Og det er faktisk ret nemt, når man sådan i først møde, bare lige har sprunget alle de gængse led over, med hvad man nu laver, børnenes navne osv osv.

Idag har jeg haft besøg af endnu en sød Instagram pige, vi har haft SÅ meget kommunikation på sms, og besluttede derfor, at nu måtte vi hellere mødes… Og vupti, så fløj der lige 4 timer inden jeg havde nået at se mig om….

Det er skønt med sådan nogle stunder her…. Hvor man får vendt “verdenssituationen” set ud fra kvinders synspunkt… Jeg elsker det…

Jeg har stadig til gode at møde nogle dejlige piger ovre i det Københavnske, og også flere her på den anden side af Storebælt… Og hele tiden finder man nye sjove og søde piger man gerne vil møde…..

Det her indlæg var bare til jer, der går og er lidt nervøse over, at mødes med nogle af dem man pt kun er på “Instagram” med, så kan jeg kun sige GO FOR IT…. saml nogle stykker og gør en eftermiddag ud af det, det er simpelthen så hyggeligt, og så fedt at mødes med nogle, som ved hvad pokker man taler om, når man siger #, instavenligt og filter i hver anden sætning….

 

IMG_9321

    Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

    Svar