boligindretning forandringer Hjem Inspiration Kreativt Malede vægge tendenser

Efterårets nye farver på mine vægge…

14. september 2016

IMG_9550

Okay…. jeg ved godt, at det faktisk kun er halvanden uge siden, at jeg viste en meget smuk og meget markant bordeaux væg frem her på bloggen…. Det var en sindssyg smuk farve, jeg var vild med den, og troede ærligt, at den ville blive her længe…. Men så havde vi bare ‘en dag hvor solen ikke skinnede fra en skyfri himmel, og sikke et mørke vi fik i stuen. Samtidig oplevede jeg, at jeg faktisk var nødt til at finde en lampe op fra kælderen, fordi dem vi havde, ikke rigtig gav lys nok i stuen om aftenen. Det duede ganske enkelt ikke for mig. Jeg ELSKER lys og lyse rum, i hvert fald hvor jeg bor. Jeg er også vild med mørke, rå rum, gamle rum…. Jeg er vild med mange rum, men lige præcis dem jeg bor i, de er nødt til at have en del lys, for sådan trives jeg nok alligevel bedst.

Som sendt fra himlen modtog jeg en mail fra Sadolin…. De har 8 nye farver, som I kan se lige her under…. Og de ville høre om jeg havde lyst til at prøve dem af? Uh sådan en mail er farlig for mig at modtage, for naturligvis siger jeg IKKE nej til det…. Det var vildt svært at beslutte sig, og derfor valgte jeg både Cool Sand og Sandcastle, så kunne jeg lige smide et par strøg op på væggen, for at fornemme hvilken der skulle være i stuen…. Det var ikke svært, Cool sand blev det…. men så stod jeg der med en lækker spand maling, og det skal altså ikke gå til spilde, så jeg gik simpelthen i krig med en væg mere.

image001

Ude i vores gang har vi en ret høj væg, den er ikke særlig bred, men den er høj. Den går nede fra stueetagen og hele vejen op på til loftet på 1. salen. Den har jeg egentlig længe haft lyst til at male, for jeg tænkte det kunne skabe en fin samhørighed for huset at lade en farve gå fra enden af trappen og helt op.

Så jeg gik i gang med at male den væg i sandcastle farven….. Jeg malede den om aftenen, og blev først lidt bekymret, for uha det var mørkt, men da den tørrede op, og lyset kom ind, der fungerede det super flot…. Det skabte et helt andet rum at gå igennem.

Jeg er vild med mange af de lækre farver som Sadolin har at byde på i efteråret, og jeg kan sagtens forestille mig, at jeg skal prøve flere af dem af…. Men lige nu, der nøjes vi med de her 2 farver, og ser dem an…. Jeg er ret glad for den noget mere lyse og rolige stue vi fik, men samtidig også ret begejstret for, at den mere markante farve er kommet i gangen, og pludselig gav rummet en fed kontrast til alt det lyse.

Så hermed endnu et indlæg, som forhåbentlig kan give nogle af jer blod på tanden til at prøve farver af i hjemmet, jeg elsker selv den store forvandling man kan gøre med en bøtte maling…. GO FOR IT 🙂

IMG_9547

IMG_9551

IMG_9552

IMG_9553

IMG_9554

 

 

 

 

 

 

 

  • Reply
    Alexandra
    15. september 2016 at 13:12

    Hej,
    Jeg følger dig på instagram og har set alle dine forvandlinger med beundrende blikke!
    Jeg ville egentligt høre dig om, hvordan du maler den mørke farve over, bruger du en grunder for at neutralisere baggrunden igen?
    og til slut tak for inspirationen. 🙂

    • Reply
      Louise
      18. september 2016 at 20:02

      Hej Alexandra

      tak for de søde ord. Og nej, det gør jeg faktisk aldrig…. Kun hvis jeg virkelig er mættet af farven, så kan jeg finde på at smide hvid på i et enkelt lag indtil jeg får den rette farve på, men ofte maler jeg bare over med den nye farve.

  • Reply
    Karina Carmen Musaeus Schwartz-Arndal
    18. september 2016 at 17:39

    Du er for vild – og hvor er det fedt, at du bare lige uden videre, går i clinch med væggene, når vinden skifter. 🙂
    Troede først, at du viste et billede af, hvordan det havde set ud for noget tid siden, indtil jeg grinende forstod, at du faktisk havde droppet den mørke farve efter ikke engang to uger. Hahahah.

    Vil dog godt give dig, at I har fået væsentligt mere lys i stuen nu. Det pynter virkelig og liver op.

    • Reply
      Louise
      18. september 2016 at 20:03

      ha ha… tak for det, og ja, det er bare så meget mere lyst i stuen, som jeg har brug for. det var fedt det andet, og meget fotogent. Men alt for dominerende for mig 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar