Så er vi der igen…. Jeg har ramt den der anti agtige feeling, noget jeg har glædet mig voldsomt til er ovre, og hverdagen har ramt mig med en hammer lige midt i panden…
Jeg ved ikke helt hvor jeg skal gøre af alle de her følelser, eller jeg ved det godt, jeg har jo værktøjerne nede i “skuffen” , jeg skal bare hive dem frem og forsøge at bruge dem rigtigt.
Men jeg kan bare ikke rigtig få det rystet igang. Når nogen spørg om vi har haft en go tur, så bliver jeg først helt høj af at fortælle om det, men samtidig også voldsomt trist, fordi vi bare er hjemme igen, og nu kun har vores elskede tur i hukommelsen.
Det er selvfølgelig også dejligt at have minderne der, men jeg trives aller bedst når jeg er midt i dem. Altså oplevelserne… At have noget at glæde sig til, det synes jeg er helt fantastisk. Det er nok også derfor jeg trives bedst i konstante forandringer.
Jeg kan også mærke, at jeg er blevet rigtig god til at stoppe op, og virkelig NYDE når jeg er midt i noget godt, jeg tog mig selv i flere gange, at sidde på bagsædet af vores lejede bil i Florida, og bare tænke “hold kæft hvor er jeg lykkelig lige nu”, og da vi stod midt i Universal, som var et af mine absolutte højdepunkter på turen, da var jeg bare nødt til lige at takke min far og mor, for at invitere os med på den her vidunderlige tur. Eller da vi alle 4 sad midt i Paris og så på det smukke oplyste Eiffeltårn, der tænkte jeg også “hold op hvor er jeg heldig, tænk at vi står her lige nu, alle 4, og bare nyder den her stund sammen. Jeg får naturligvis også den her slags stunder der hjemme, men jeg mærker virkelig livet når vi er ude i verden, sådan er det bare.
Mit motto er som HC Andersens “at rejse er at leve” og det er det virkelig, jeg ELSKER det…. Men det sætter altid min hverdag lidt i perspektiv, får den til at føles lidt som noget jeg ikke er tilfreds med, noget jeg simpelthen bare ikke vil tilbage til. Og sådan er det altså ikke, det ved jeg godt, og det er værktøjerne til at finde tilbage her til, jeg lige skal arbejde lidt på i øjeblikket.
For nyligt læste jeg om en bekendt jeg har på facebook. Hende og hendes mand har solgt deres hus og de fleste af deres ejendele, købt en enkeltbillet til Australien, og hvad deres fremtid ellers bringer, det må kun tiden vise. Jeg mærkede et stort sug i maven, om det var misundelse eller beundring, det ved jeg ikke helt. Men hold kæft det gad jeg bare godt…. Eneste forskel på dem og os er, at de ikke har børn, og så er en sådan beslutning bare en anelse nemmere, man har ikke lige skolen og alle børnenes relationer at tage stilling til, man kan bogstavelig talt BARE GØRE DET….. Det tror jeg dog aldrig vi kommer til, så stor en beslutning tror jeg ikke vi ville være i stand til at tage, jeg ville heller ikke sådan bare kunne undvære mine forældre. Vi er tæt forbundet med dem, og har altid været det…. måske de vil med!!!!
Anyway….. Jeg havde brug for det her skriv, for at huske mig selv på, at hverdagen også er ok….. lige om lidt er det jul (se nu er den der igen, den der med at der er noget at glæde sig til)…. Og i 2017 skal vi ud og opleve verden igen….. Men imellemtiden, der skal hverdagen altså lige indfinde sig, vi skal tilbage i rytmen og sætte pris på det vi har, at vores lille land er så velfungerende som det er. Det ER fedt at opleve verden, men det er også OK at være hjemme igen….. Gi mig bare lige et par uger mere til at finde helt ud af det….. 🙂
Go weekend kære læsere
Ingen kommentarer