I sidste uge havde jeg en oplevelse, som jeg simpelthen ikke helt kan ryste af mig, og som jeg nok i hvert fald er nødt til at bearbejde igennem nedskrevne ord.
Vi var på vores årlige personaletur med arbejde, som plejer at være en super hyggelig og meget inspirerende dag. Indtil et par dage før, der er det kun de to som står for planlægningen, der ligesom ved hvad der skal ske. Vi andre ved kun, at hele dagen er sat af til personaledag.
Da vi får vores oversigt, og der står virksomhedsbesøg på et slagteri, der må jeg ærligt indrømme, at jeg aldrig havde forudset hvad jeg kom til at opleve. Jeg havde ikke skænket det en tanke, indtil jeg trådte ud af vores lejede bus, og de første ulykkelige brøl kunne høres fra det kvæg der netop stod for…. GUD i himlen hvor blev jeg bleg, min chef begyndte straks at tale til mig om en masse forskellige ting, for at aflede tankerne. På mystisk vis fik jeg også iført mig den hvide dragt, hårnet og fik desinificeret min hænder… Pludselig stod jeg inde midt imellem tusindvis af kødkroge, hvor den ene store halve ko kom kørende efter den anden. Hvad manden som rundviste os har sagt på den her rundvisning, det må jeg tilstå, det har jeg overhovedet ikke hørt…. Pludselig får jeg bare øje på, at det ikke kun er halve kroppe der kører rundt, det er også hoveder – fuldstændig uden pels – men stadig med øjne…. Jøsses det var en syret oplevelse…. På en eller anden måde, så kunne jeg godt afskære alt for mange følelser fra de her store kødklumper, jeg er altså ikke vegetar, det skal jeg skynde mig at nævne, så jeg ved jo godt, at den her slags skal foregår, for at der kan ligge kød på min tallerken. Men jeg må nok sige, pludselig at stå ansigt til ansigt med virkeligheden, det satte i den grad mine spisevaner i tankeperspektiv.
Efterhånden som vi bevægede os rundt i det ene frysehus efter det andet, så mærkede jeg en større og større angst for hvor den her rundtur ville ende, jeg havde ikke regnet med at vi decideret skulle besøge aflivning….. Da vi ramte det område, hvor køerne faktisk lander lige efter aflivning, der var alle slagterne til frokost. Alt stod stille, det hang yvere det ene sted, koskind et andet sted, tunger et 3 sted, lever og indvolde et fjerde sted osv osv ….. Jeg var totalt paralyseret…. Pludselig får jeg øje på det område hvor der hang hele køer, simpelthen HELE KØER. De var kun lige blevet skudt, og skåret i halsen, hængt på en krog og så landet her…. De hang i en række at ca 8-10 stykker. PUHA, det synes jeg var ret voldsomt, det var simpelthen et stort smukt dyr der hang der, næste step efter det her, der mister de allerede skindet, så I kan selv forestille jer hvordan krogende efterfølgende så ud….
Mens vi står her, der vender slagterne tilbage fra frokost, og vores kære rundvisningsmand, han synes tydeligvis vi skulle have det hele med…. Krogene sætte i bevægelse og jeg hører pludselig de her ko brøl højt og tydeligt…. Og nu kommer der flere hele kroppe kørende….. Her fra, der brød jeg fuldstændig sammen, det var simpelthen for meget for mig, virkeligheden totalt up front, lige i mit fjæs…. Det her er det der skal til, for at jeg får en bøf på min tallerken….. Jeg måtte ud derfra, og jeg måtte ha hjælp, for der var langt. Min chef og jeg for vild imellem alle de der kroppe der bare ræsede rundt imellem os, det tog altså sin tid før jeg var ude og mærkede luften igen…..
De andre blev der inde, de oplevede tilsyneladende både aflivning og det hele, jeg vil nok sige, det havde jeg simpelthen IKKE magtet…..
Jeg har før skrevet om økologi, det står mit hjerte nært, at både køer,grise, høns og æg er økologisk, det bakker jeg 100% op om. Men der kommer bare et tidspunkt hvor det økologiske liv slutter, og så ender de altså allesammen på et slagteri alligevel…..
Jeg kan godt mærke, at det skal jeg godt nok lige tænke over…. Selvom jeg stopper med at spise kød, så stopper den her sindssyge produktion jo ikke, det forholdsvis lille slagteri vi var på, der røg 850 køer igennem på en uge…. PÅ EN UGE……
Ja jeg ved ærligt ikke helt hvor jeg skulle hen med det her indlæg…. Jeg kunne bare mærke, at jeg var nødt til at sætte ord på min oplevelse, sætte mine tanker og vaner i perspektiv…… En ting er i hvert fald 100% sikker, jeg sætter ALDRIG mere mine ben på sådan et sted…. ALDRIG……
Resten af dagen forløb heldigvis roligt og hyggeligt, i godt selskab og med sjove indslag, vi havde som altid en dejlig dag…. Men mine tanker, de arbejdede i baggrunden…. det må jeg simpelthen bare indrømme….
Har nogen af jer nogensinde oplevet det??
Ingen kommentarer