Endelig kan jeg præsentere jer for Neels værelse også…. Det har taget lidt tid at finde den rigtige tapet…. Når man går all in hos Merle med super fed tapet, så gør man det selvfølgelig også hos lillesøster. Vi har snakket længe om hvilken tapet hun skulle have, men det var først da Louise fra Studiomineshop kunne præsentere mig for hendes seneste nyhed, at mit hjerte lige stod stille er par sekunder, og Neel fik julelys i øjnene…
Hun har også endelig fået sig en rigtig storpige seng, faktisk havde hun først fået en i teak, men hun blev ved med at synes Merles bare var så sej. Derfor solgte vi teak sengen, og købte den samme til hende. Den er fra IKEA og hedder Tarva.
Det har været svært for mig ikke at vise hendes værelse frem, for det har faktisk længe stået helt klar og kun ventet på tapet…. så derfor har der også været sneak peaks undervejs på instagram. Men igår ankom den smukke smukke tapet med posten, og vanen tro, så går vi igang selvsamme dag, så inden Neel blev puttet, der sad den smukke Nathalie Lete tapet på væggen.
Jeg er fuldstændig blæst væk så smuk er den, jeg håber I fornemmer det ud igennem skærmen, men dyrene er simpelthen så vanvittig smukke i virkeligheden, farverne er varme og lækre. Det hele er bare så fantastisk. Jeg var en smule bange for, om det ville være for dominerene med sådan en sort væg på et børneværelse, men det er det så overhovedet IKKE. Nu er hendes værelse også virkelig stort og meget lyst, men selvom det havde været lille og mørkere, så ville den her tapet kun skabe hule og skovstemning for alle pengene. Jeg må sige, det er bare helt vildt det her…..
De to fine edderkoppespind som også hænger på væggen, de er fra Minimexicocopenhagen, dem synes jeg bare er super fede sammen med tapeten. Merle har også en hængende på hendes junglevæg.
Anyway, her kommer en lille fotoserie fra Neels fine og helt færdige værelse…. Man fornemmer nok at vi her i huset er ret begejstrede over pigernes værelser, og jeg indrømmer også gerne, at de da har kostet lidt kroner. Men jeg må også sige, at vi faktisk har været rigtig gode til at få ryddet ud i det gamle, både møbler og legetøj, og så har vi solgt det. Pigerne har selv hjulpet og deltaget i hvad der skulle videre. Og de har derfor en god forståelse for, at man altså skal sælge noget af det gamle, for at man både kan få plads OG råd til noget nyt. Det synes jeg er vigtigt de også forstår under sådan en proces.
Hvis du ligesom mig, også er ret vild med at lege lidt med en mere skæv indretning, vælge nogle sjove og lidt anderledes løsninger, så sender jeg mine varmeste anbefalinger mod Louise og hendes shop studiominishop. Jeg er tosset med det her univers, virkelig…. Louise siger nogle gange til mig, at hun elsker jeg er modig med indretningen, det synes jeg er lidt skørt, men ja… Vi kan godt li at vælge noget lidt anderledes, både i vores egen indretning, men også i børnenens…. Og det er derfor jeg elsker bloggen her, for på den måde kan jeg altid dele ude af vores ideer og påfund.
Hvis du ikke lige kan huske hvordan Merles værelse ser ud, og hvilken tapet hun har, så kan du finde indlægget lige HER.
8 Kommentarer
Michala
16. november 2016 at 10:55Det er vanvittig smukt!! Det tapet gad jeg altså også godt have i mit nye soveværelse…. og også et spind fra Mini Mexi <3
Louise
16. november 2016 at 14:50Det er bare vanvittig smukt ja…. Og ha nu en fantastisk tur til Disney 🙂
Cecilia
16. november 2016 at 14:37Skønne metalskabe – hvor er de fundet? 🙂
Louise
16. november 2016 at 14:49de er fra Ikea, men ældre modeller
A+K/VenterPaaVinBlog
16. november 2016 at 14:46Hvor er det bare fedt – masser af plads til leg og personlighed, samtidig med at det er æstetisk. Er tosset med Bambitapetet.
– A
Louise
16. november 2016 at 14:49tusind tak, vi er også rigtig glade for det
Justine
16. november 2016 at 19:04Du er altså bare så god! Og fedt at de ikke bare vælger det lyserøde tapet og Frost sengetøj. Det kæmper jeg efterhånden lidt med herhjemme med min 5-årige 🙂
Louise
17. november 2016 at 12:18tusind tak 🙂 det var søde ord 🙂