familie MIG mortilmernee.dk tanker

HUSK tosomheden…..

17. februar 2017

img_2131

Når man er gift/kærester og har børn, så går hverdagen lynhurtigt op i logistik, pligter og gøremål. I det hele taget bliver hverdagen sådan et hamsterhjul der bare kører rundt og rundt… Sådan kan det i hvert fald hurtigt føles. Her hjemme har pigerne gymnastik mandag og tirsdag, Merle har aspirant træning om søndagen også, og så har Jesper badminton mandag aften. Det er sikkert ikke særlig meget i forhold til andre familier, men her føles mandag og tirsdag bare lidt hæsblæsende, og først onsdag synes vi der sådan er ro omkring aftenmaden.

I den her uge har pigerne og jeg holdt ferie, Jesper har desværre været nødt til at arbejde. Vi har hygget, og været helt nede i tempo, og det har været dejligt.

Det sidste døgn har pigerne været hos mine forældre. Jesper og jeg har haft et lille døgn i tosomhed…. Vi har altid været gode til at hygge og nyde alene tid sammen. Ofte taler vi om, at når vi har sådan en aften, så skal vi måske i bio eller ud og spise, men stort set hver gang, så ender vi med at blive hjemme, gå en lang tur og lave go mad som vi kan sidde og snakke over. Vi har altid elsket at dele en flaske vin eller to og snakke i mange timer. Før vi fik børn holdt vi også ofte nytårsaften alene, bare fordi, vi faktisk ret godt kan li hinandens selskab.

Jesper fortalte mig igår, at han havde hørt i radioen, at nogle var blevet skilt efter 23 år, og deres børn var flyttet hjemmefra…. Og det ser man desværre ofte. Pludselig flytter børnene over i deres eget hamsterhjul, og så skal forældrene til at finde en hverdag, hvor de fleste timer ikke udfyldes af børnenes pligter og gøremål. Hvor man skal finde hinanden igen og finde noget andet at tale om end børn.

Det har vi altid været gode til. Det er ikke fordi vi har de her døgn særlig ofte, og vi har aldrig haft mere en 2 sammenhængende døgn. Men når vi har dem, så værdsætter vi virkelig hinandens selskab, og hygger os.

Jeg tror det er SÅ vigtigt at holde fast i tosomheden. At afsætte tid til bare at være kærester og gøre ting der gør os glade sammen. Jeg føler mig overbevist om, at det også gør det nemmere at holde fast i kærligheden og gnisten i forholdet.

På vores gåtur igår snakkede vi om,  at vi virkelig kan mærke, hvordan vi er et helt andet sted som børnefamilie nu. Vi kan sagtens gå en tur, handle ind etc. hvor pigerne er alene hjemme sammen. Vi er ikke længere der, hvor man skal mase flyverdragtebørn ned i autostole for at hende en dum liter mælk. Vi har virkelig fået luft igen, fået tid til også at være os, samtidig med at vi er børnefamilie. Jeg er vild med det sted vi er i livet lige nu. Vi har to skønne piger, som har en alder hvor de stadig er små, sårbare og dybt afhængige af mor og far, samtidig med, at i hvert fald den  ene så småt begynder gerne at ville sove ude, og prøve langsomt at rykke sig lidt. Det er fedt at være her, jeg ville gerne bremse tiden lige nu…. Pigerne ELSKER at være sammen med os, og vi ELSKER at være sammen med dem, men de synes også, at legeaftaler ude er skønne og vi nyder en aften med rødvin i tosomhed.

 

  • Reply
    Rina
    17. februar 2017 at 12:42

    Hvor har du ret kære! Herhjemme er der virkelig også meget logistik der skal gå op med 4 børn.. (og den ene har ikke engang fritidsinteresser endnu).. Elsker at trække stikket med hele familien – væk fra hverdagen. Men tror slet ikke det kunne lade sig gøre at nyde det, hvis jeg ikke engang imellem har alenestunder med min kære mand. ! Så fint indlæg i dag. Nyd resten af ferien!

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar