MIG mortilmernee.dk tanker

Pænt forskrækket start på fredagen….

24. marts 2017

5c50e5f1-a0ef-4188-a573-21d0cbba4a70

I skrivende stund er jeg netop vågnet efter en lang lur på terrassen. Min fredag startede nemlig mindre rart.

Faktisk startede det igår, vi sad og spiste middag hos mine forældre, og min far bemærker pludselig, at min venstre hånd er helt tyk. Jeg tager straks mine armbånd af, og tænker, at nu falder den nok til ro igen. Men det gjorde den ikke, hele natten summede og snorrede det i min arm, og da lægen åbnede kl. 8.00 sad jeg klar med røret.

Jeg fik en tid allerede 8.40, og lægen bemærkede også med det samme, at den da var noget hævet. Så blev jeg bedt mig om at ligge mig på en briks, og så startede han ellers med at mærke både bryst, armhuler og hel armen igennem…. Jeg havde en helt og aldeles bevidsthed om, hvad det var han kiggede efter. Af selvsamme årsag havde jeg intet googlet i løbet af natten, for jeg ved godt, at sidder der enten en knude eller en blodprop i armen, så kan det betyde hævelse og snurren ud i armen. Og det er en meget alvorlig og trist diagnose pludselig at skulle håndtere.

Heldigvis mærkede han intet, men følte sig ikke særlig rolig ved bare at sende mig hjem, så han ringede til Horsens sygehus, med henblik på øjeblikkelig ultralydsscanning i armen. Han havde nemlig en mistanke om, at der kunne have været en blodprop, som nu var passeret, og derfor hævningen… Og det ville han gerne have mig undersøgt for.

Neel var alene hjemme på det her tidspunkt, jeg troede jo bare jeg lige skulle være væk en lille halv time, så da han ville til at have mig til Horsens, så var jeg naturligvis nødt til lige at skulle hjem efter hende.

Da vi ankommer til røntgen på Horsens sygehus siger den rare lægesekretær, at hun kan se jeg skal i akutmodtagelse for ultralyd, og sender mig videre…. Her bliver jeg faktisk igen lidt bange, sygeplejersker og sekretærer taler så sødt til en, de er virkelig søde, men det er på en eller anden måde, også med til at gøre hele situationen lidt alvorlig.

Da jeg lå der på briksen, fik armen smurt ind i gele og scanneren begyndte at mase sig rundt i min armhule og ned over brystet, der blev jeg sgu bange…. Lægen sagde ingenting undervejs, og hendes akut telefon ringede flere gange, så jeg følte jeg lå der i en evighed….

Endelig siger hun så, at hun altså intet kan finde, alt ser normalt ud, at hun nu har scannet alle vener og ikke kan finde hverken blodprop eller knude. Så den alvorlige del af mysteriet er nu i hvert fald aflyst.

Jeg blev sendt hjem igen, med beskeden om, at hvis ikke hævelsen/væsken i min arm er aftaget i starten af næste uge, så skal jeg have fat i lægen igen, og så skal man forsøge at tænke en anden retning….

Hurra for en lynhurtigt lægesystem, Hurra for vi har det så godt her i Danmark, tænk hvor hurtigt jeg rent faktisk blev udredt…. Det synes jeg ærligt talt er virkelig flot.

Da jeg sad i bilen tænkte jeg  “PYYYYYHHH”…. Jeg kunne mærke, at jeg rent mentalt bare var fuldstændig færdig. Neel og jeg tog direkte hjem, fik lidt frokost, og så lagde jeg mig på terrassen, hvor jeg faldt i søvn og sov som en sten i 2 timer….

Nu er jeg vågnet, stadig med hævet arm, men lettere i hovedet…. Hold nu op hvor kan man nå at brygge mange tanker i løbet af sådan en formiddag, ikke at forglemme natten hvor jeg også vågnede konstant.

Jeg tænker selvfølelig stadig, hvad pokker er det så, hvad er det kommet af…. Og hvornår går det væk igen, for det er da træls. Men jeg lever fint med det et stykke tid endnu, så længe jeg rent faktisk var sund og rask….

I aften skal jeg nyde middag, vin og skønne stunder sammen med 4 mødre fra Merles klasse, det glæder jeg mig meget til, jeg trænger til at grine og få tankerne lidt væk….

Weekenden byder på masser af sol, så jeg tror også, at vi skal en tur ud i det blå, ud og mærke solen mod kinderne, varmen på kroppen, børnenes og Jespers hånd i min….

Smuk weekend til jer alle…. og ps, skriv endelig hvis du kender til et par fifs til at fjerne hævelse i hånd og arm.

33cf00fb-5d40-47d7-b63d-2efe5c57b884

  • Reply
    Gitte Hansen
    24. marts 2017 at 18:13

    Noget en forskrækkelse..
    hånden skal op over hjertehøjde så meget som muligt. Dvs. Når du ligger ned, så op på en stor pude eller lign. Eller alternativt op på maven.
    Når du sidder er det op over hovedet – det er bedst med strakt arm (lidt som en vandslange – der må ikke være knæk på slangen). Det kan godt være lidt bøvlet men sæt dig evt, så armen kan hvile på ryglænet.
    Hvis man skal optimere skal man knytte og strække fingrene mens arm og hånd er oppe.
    Det kan tage meget hævelse.. men ikke alt. Det er da et forsøg værd.

    • Reply
      Louise
      26. marts 2017 at 19:48

      Hej Gitte

      Det er desværre slet ikke aftaget endnu, og jeg er ærligt ret bekymret igen…. Så nu tager jeg til lægen igen imorgen formiddag…. Snakkede med vagtlægen, som bestemt mente jeg skulle udreddes yderligere, for noget er der galt.

  • Reply
    Ane
    24. marts 2017 at 22:50

    Åh kære dig ❤ mange tanker herfra.

    • Reply
      Louise
      26. marts 2017 at 19:47

      tak søde… det er noget mærkeligt noget

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar