I forsøget på at fjerne tankerne tog familien mig med på tur….

I forlængelse af mit sidste indlæg omkring min forskrækkede fredag, er det desværre ikke gået helt så roligt som forventet. Jeg havde en stærk forhåbning om, at det nok ville fortage sig i løbet af weekenden, og så var den skid sgu slået…. Men sådan er det ikke gået, faktisk har jeg tænkt mere over, at jeg over den sidste tid faktisk har været ret træt, lidt svimmel on/off og knap så energisk som jeg synes jeg plejer… Hævelsen er på ingen måde aftaget, og igår aftes var også mit venstre ben lidt hævet… Det synes jeg altså slet ikke om, og jeg ringede derfor til vagtlægen igen imorges, bare lige for at høre, om hun synes der skulle foretages noget akut, eller om jeg kunne vente til imorgen og tage fat på egen læge igen.

Hun kunne ikke rigtig gøre noget idag sagde hun, men synes at jeg helt sikkert skulle tage fat på lægen, som det første imorgen tidlig, med henblik på yderligere udredelse, scanning, blodprøver osv…. Så jeg er selvsagt en anelse bekymret stadigvæk, og undrer mig da over, hvad der lige er årsagen til det her…. Rent psykisk er det nok også med til at forværre min “tilstand” lige nu, for uvished er faktisk ret hæsligt at gå rundt i….

Min familie er dejlig dog…. Min kollega havde for nyligt nævnt et dejligt sted tæt på Horsens, som hun var sikker på var noget for mig, så Jesper arrangerede picnic på det her sted, sammen med mine forældre. De vidste ikke hvor vi skulle hen, skulle bare holde ude foran os kl. 13.00, og følge efter vores bil. En halv time senere sad vi på picnic på et af de smukkeste steder, og så endda så tæt på mig. En perle som vi helt sikkert vil benytte os meget mere af fremover. Boller slotspark hedder det.

Det var i sandhed en rar eftermiddag…. Vi spiste kagedame og boller på tæpper, gik tur i slotshaven og gennem skoven, fik håret blæst igennem nede ved vandet, for til slut at plukke anemoner med hjem til vaser…. Solen skinnede fra en skyfri himmel, og sørgede for, at vores eftermiddag nu blev så bekymringsfri som det var muligt. Vi er alle lidt bekymrede, og venter nu bare på, at jeg forhåbentlig kan komme tættere på en forklaring og en behandling som kan få min krop tilbage på rette spor igen….. Lad os håbe jeg bliver klogere imorgen.