En uge er nu gået siden mit første indlæg vedr. mig selv oo mit helbred (eller mangel på samme)…. Og sikke en uge, det har i den grad være en rutsjebanetur, og det er ikke sagt på den fede måde. Jeg er normalt helt vild med rutsjebaner, jo vildere jo bedre, men når det er af den mentale slags, så takker jeg pænt “nej tak”…..
Men lad mig starte med at sige TUSIND TUSIND TAK for alle jeres beskeder, jeg har læst dem alle, nogle er dem flere gange, jeg har modtaget mails og private beskeder som aldrig før, og det har simpelthen ikke være muligt for mig at få svaret enkeltvis. Det har både været gode råd, et klap på skulderen og andre som har stået i lignende situationer. Det har simpelthen været så dejligt at høre fra jer. TAK…..
Siden sidst er der status quo på min hånd. Ingen forandring…. og da jeg mødte ind på arbejde igår siger min kollega “du er da også helt hævet i hovedet er du ikke?” Jeg gætter på hun kunne have ædt tungen af sig selv…. For det havde jeg så overhovedet ikke selv bemærket… Jeg fløj ud på toiletet og begyndte at føle hele mit ansigt igennem, “var der måske en hævelse, eller var der måske en begyndende lammelse”, pludselig slog det mig også, at en havde spurgt om jeg var blevet testet for borrelia…. OMG…. Altså, mine nerver arbejdede allerede på fuld tryk igen…. Jeg kan dog på ingen måde se eller mærke nogen forandring i mit ansigt, alligevel gik jeg direkte ind og sendte en besked til min læge, som svarede inden for kort tid. “Bestil en akut tid imorgen hvis det er blevet værre”…. Ej, stop nu dig selv tænkte jeg…. Og skrev tilbage til ham her til morgen, at jeg altså intet kunne se, så om vi ikke bare kunne se tiden an til i næste uge, hvor jeg jo allerede har en tid….. Og det gør vi så…..
Igår havde vi urnenedsættelse af min mormor, hvilket også var en bedrøvet omend naturlig del af processen…. Egentlig synes jeg det er lidt uretfærdigt, at man sådan skal “tilbage i stemningen”….. Det er jo ikke fordi jeg ikke stadig er ked af det og savner hende, for det gør jeg DAGLIGT…. Men selve den der tagen afsked, det synes jeg ligesom allerede vi havde til bisættelsen…. Og så står man pludselig der, midt på kirkegården, med en krukke på ca. 30 cm, som ens mormor nu befinder sig nede i, det er alligevel en meget underlig følelse…. Det var trist at stå der, og også sådan lidt tankevækkende på alle måder igen.
Pigerne var ikke med det til denne begivenhed, det havde vi besluttet, at det ikke var nogen god ide. Det var rigtig hårdt for dem i kirken, og som min overskrift også antyder, så sker der rigtig mange ting, når et barn er 5-6 år gammel. Jeg har haft dialog med børnehaven løbende på det sidste, for Neel har haft nogle voldsomme ked af det udbrud, hvor hun beskriver at hun savner sin Olde…. Det er helt naturligt at hun gør det, og vi sørger også for at give plads til sorgen. Men det er ofte noget helt andet hun faktisk har følt, men hvor det så har været den bedste følelse hun kunne sætte ord på. Hun har set hvor ulykkelige vi alle var omkring Oldes død, så ergo “når jeg er rigtig ked af det, så er det fordi jeg savner Olde”….. Men i virkeligheden har en anden måske kaldt hende noget grimt, glemt hende i en leg eller hun har bare lige oplevet noget hun ikke synes om.
Det der sker i et lille barn når de er 5-6 år er, at de pludselig får nye reaktioner og tanker. Det er en periode hvor deres hjerner udvikler sig og de kan nu tænker mere tilbage og frem i tiden. Det er med til at skabe mere usikkerhed og mange tanker, når en helt ny verden pludselig åbner sig inde i hovedet. Det er helt naturligt, og noget de skal igennem, men det er vigtigt at vide, fordi barnet har særligt behov for at blive lyttet til lige nu. Det er derfor også ret naturligt, at specielt Neel reagerer lidt ekstra på at have mistet sin Olde, og nu skal lære at sætte lidt mere ord på sine følelser.
Af samme årsag var pigerne derfor ikke med igår, de har haft svært ved det der med “hvordan kommer Olde ned i en krukke”. Og vi synes ikke sådan rent fysisk, at det var nødvendigt at se den….. Min mormor ligger på de ukendtes, men er placeret ret tæt på et stort smukt magnolia træ. Så vi besluttede, at når den står i fuld udspring, så kører vi forbi og ligger en lille blomst på plænen, det vil de nemlig rigtig gerne……
Om 2 måneder er børnehavetiden forbi, og skolelivet venter på Neel, det er store sager, både for hende og os…. Og vi snakker meget om det her hjemme…. Fordi jeg netop også er blevet gjort opmærksom på, at der foregår mange ting inde i hendes lille hoved lige nu…. Jeg håber I kan bruge denne viden til, måske også til at forstå jeres eget barn lige nu…. For det er nemlig helt naturligt, hvis man oplever de er særligt følsomme i den alder som jeg beskriver her.
Med ønsket om en dejlig weekend til jer alle….. Jeg håber i den grad at vores bliver mere bekymrings fri end den foregående…..
PS – Jeg glemmer helt at lave indlæg vedr. mine outfits for tiden, men jeg er bare nødt til lige at nævne det helt vidunderlige regntøj vi netop har fået til Neel, det er fra en hollandsk hjemmeside BON BON BLEU, som jeg for nyligt har fået øje på, de har virkelig fine sager både til værelset og til begge køn. Regntøjet kan du finde lige HER, men jeg anbefaler at du tjekker siden ud, udvalget er rigtig fint :-). De lækre pink gummistøvler er som tidligere nævnt fra Bisgaard, og de findes i alverdens farver.
På Billedet nedenunder har Neel den fedeste guld jakke, og fine strømpebukser på fra BangBang Copenhagen, kjolen er fra BOBO Choses og skoene igen fra Bisgaard. Min egen jakke er fra HM, fundet på tilbud til 200 kr… wup wup…. Nederdelen er fra Mads Nørgaard og skoene er fra altid lækre NATURE, det er mit første par her fra, og jeg er helt tosset med dem…. De sidder som smør på foden og findes ligeledes i mange mange fine farver, jeg sværger det bliver ikke mine sidste par der fra 🙂
Ingen kommentarer