Idag har jeg været på sygehuset….. For et par dage siden var jeg en anelse gnaven på selvsamme sygehus, men idag vil jeg sige, at de har overrasket mig positivt….
Jeg var af egen læge blevet henvist med henblik på røntgen og ultralyd af min fortsat hævede hånd. Ultralyd skal man indkaldes til og røntgen møder man op til i åbent tidsrum. Men da jeg efter halvanden uge stadig ikke havde modtaget nogen tid til ultralyd, så ringer jeg naturligvis der ind. Sekretæren (som var lidt træls) siger så, at deres overlæge altså havde vurderet at en ultralyd ikke var nødvendig i første omgang, så jeg kunne jo bare møde op til røntgen….. ØH, undskyld mig, men er der nogen der kunne have meddelt mig dette, her gik jeg jo og ventede på den indkaldelse, og så ville jeg naturligvis være mødt op i røntgen bagefter, men da jeg intet hørte, så var jeg ikke mødt op….. Amen det var altså ikke hendes ansvar at meddele mig, det siger hun bare. Men du kan da få en tid til røntgen siger hun, og giver mig så tiden idag….
Jeg var en smule uvidende om, hvad jeg så egentlig skulle møde op til idag, om jeg skulle vente i flere timer eller hvordan det ville gå. Men jeg kommer ret hurtigt til, og får taget røntgen af min hånd. Kort efter møder en læge op, som så fortæller mig, at de intet kan se på billederne, men at de i øjeblikket kører noget forsøg på en ny MR scanningsmetode, og hvor de gerne vil prøve lave en på min hånd, hvis jeg er interesseret i det. Og det er jeg naturligvis, da jeg super gerne vil have opklaret hvad det er der sker.
Har I nogensinde prøvet at være i sådan en MR scanner??? Det havde jeg ikke, og jeg må ærligt indrømme, at det var en anelse skræmmende. Man skal have høreværn på, for den larmer helt vanvittig meget, og så skal man ligge bom stille. Jeg skulle ligge på maven, i en slags superman stilling, så armen lå frit foroven, og kunne scannes. Hele kroppen blev kørt ind, og der lå jeg så i ca. en halv time, med hvad der føltes som en hel byggeplads af larmende apparater rundt om ørene…. Det var umuligt at finde ro, og bare følelsen af at ligge der, der syntes jeg godt nok, at det hele blev lidt alvorligt igen….. En gang imellem sagde en sygeplejerske noget sødt igennem mit høreværn, og jeg tror også hun følte, at jeg klarede det rigtig fint, men jeg var temlig ør og svimmel da jeg gik der fra….. Kort efter fik jeg svar fra lægen, at han godt kunne se der stod lidt væske i overhuden, men han kunne desværre ikke forklare hvorfor…. “Nogen gange ser vi, at en virus kan give gigtlignende symptomer i op til et halvt år”, sagde han, “men så burde du have ondt” sagde han også….. “Jeg gætter på du om et halvt års tid bare har en helt normal hånd igen” sagde han, og så var jeg ligsom tjekket ud af systemet igen.
Det var som sådan jo ganske beroligende, han troede i hvert fald overhovedet ikke på det kunne være alvorligt….. Så alt i alt, så er jeg natuligvis glad for, at jeg lige blev gjort til forsøg. At man faktisk gerne ville hjælpe mig….. Så den negative feeling, den har jeg nu næsten glemt.
Nu har jeg bare min mammografi tilbage, det er om ikke så længe, og den ser jeg virkelig frem til at være på den anden side af…. Mit hoved er så tungt af tanker og bekymringer efterhånden, så jeg synes næsten, at selvom jeg måske skal leve med hævede knoer på ubestemt tid, så f… det, bare jeg ikke skal bekymre mig om det!!!
I eftermiddags tog jeg pigerne med ud i nogle af de smukke gule sennepsmarker, det gør vi hvert eneste år, og vi gør det mange gange. Men med det kolde og blæsende aprilvejr, så havde vi stadig vores første besøg til gode. Idag trængte jeg bare til at få noget frisk luft og noget sol i hovedet, og pigerne er altid friske på sådanne ture…… Faktisk blev de lidt “overmodige” på et tidspunkt, de synes næsten de svedte…. Så strikbluserne røg af, og vi legede sommer. Bare lige for en stund…. Grinede vi ekstra højt, trak vejret helt ned i maven og glædede os over, at foråret virkelig er kommet……
Dejlig aften til jer alle.
Neels kjole og cardigan er fra Christina Rohde, Merles kjole og cardigan er fra Bobo Choses og deres sandaler er fra Bisgaard. Neels hårhånd er fra Ellies and Ivy
Ingen kommentarer