Blomster haven mortilmernee.dk naturen

Nyt bed i haven….. Men hvordan flytter man bedst muligt bærbuske?

15. maj 2017

img_4020

Vi har fået et nyd bed i haven. Muligheden opstod nemlig, at vi kunne få både en ribsbusk, en hindbærbusk og en stikkelsbærbusk helt gratis, og hvem søren siger nej til det…. Vi gjorde i hvert fald ikke.

Men nu ved jeg faktisk ikke en pind om sådanne buske, andet end jeg elsker deres bær. Specielt stikkelsbær, de smager af barndom og kolonihave for mig. Jeg husker i min mormor og morfars kolonihave, hvor jeg har tilbragt ubeskriveligt mange timer. Der havde min morfar anlagt en hel gangsti med bærbuske på hver side. Der var vildt mange hindbær, så var der solbær, ribs og helt nede for enden, de lækreste stikkelsbær, så søde og søde…. Så jeg må nok sige, da vi fik lov til at modtage den her busk, der blev jeg helt nostalgisk.

Nu er det bare, at jeg som sagt, ikke ved ret meget om de her bærbuske. Jeg ved dog, at det nok i virkeligheden ikke lige er tiden hvor man rent faktisk flytter dem. Men det var vi altså nødt til at gøre lige nu….. Så Jesper gravede så meget med rundt om som muligt, og så har vi vandet og vandet og vandet her i weekenden.

Mit spørgsmål er nu til jer, de hænger nemlig stadig lidt med bladene, specielt hindbærbusken…. Og stokroserne, sådan nogle fik jeg nemlig også lov til at få, men de ser altså lidt slatne ud…. Er der nogle der har nogle gode råd? Skal jeg gøde dem, eller bare fortsætte med at vande godt, eller hvad gør man lige???

Tulipanerne har jeg også med i indlægget her, mest fordi de simpelthen bare er SÅ smukke…. Jeg har faktisk 10 poser liggende med frø til stolt kavaler, de plejer at stå i samme firkant som tulipanerne står, men jeg har altså ikke fået dem sået endnu… Og det kommer heller ikke til at ske før de visner ned… Men hvornår gør de egentlig det?? Det ved jeg heller ikke så meget om….

De små valmuer pipler også frem der ude nu, og kæmpevalmuen har jeg idag spottet de to første knopper i. Løjtnantshjerte har blomstret et par uger nu og lupiner og bonderoser ligger også an til snart at gå i knop….. Åh hvor er det vidunderligt, livsbekræftende, og balsam for min sjæl…. Hvor kan jeg virkelig finde ro der ude, med fingrene nede i planterne, blandt dufte og farver 🙂

img_4022

img_4021

img_4019

img_4018

img_4017

img_4016

  • Reply
    Karin Laursen
    16. maj 2017 at 7:09

    Dejligt med bærbuske. Jeg tænker det bliver svært at holde buskene friske med struttende blade for som du selv skriver, så er det ikke lige den rette tid at flytte dem på. Men bare blev ved med at vande for så kommer de jo til næste år. Det kan hjælpe at reducere antallet af grene på fx ribs og stikkelsbær hvis det er store buske for jo mindre blade, busken skal trække vand op til, jo bedre. Hård sol tapper også bladene for vand, så skyg etv for dine planter.
    Mht tulipaner, så tager det lang tid inden de er helt visnet ned, så her er du nok ude i at skulle klippe dem ned til sidst hvis du vil have sået stolte kavalerer.
    Og ja, det er skønt og livsbekræftede at arbejde i haven.
    Held og lykke med projektet.

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar