Så sidder man her, med 4 vidunderlige dage med i bagagen…. Som jeg skrev lige HER, så var vi onsdag aften igang med at pakke til vores lille miniferie. Mine forældre havde nemlig lejet sommerhus ved Vesterhavet, og her skulle vi have tilbragt hele ferien…. Vi havde, som alle andre, set frem til det fremragende og længe ventede sommervejr. Godt nok vidste, at der altid er koldere ved havet, men vi havde ikke rigtig regnet med, at der ville være 10-12 grader lavere. Det var havgus der drillede, og det vil sige, mens vi hørte og så, at alle andre bare lå i haverne og svedte med 26 grader, så havde vi havgus og knap 15 grader.
Det skulle selvfølgelig ikke ødelægge vores glæde ved den her weekend i sommerhus, og tro mig, det fik den heller ikke lov til. Vi stor hyggede os, og pigerne var seje, de var nemlig i havet alligevel, og Jesper var også under en enkelt gang…. Men det der med, at vi kun havde pakket stropkjoler og shorts, det var simpelthen lige friskt nok, til de ret kolde vinde vi gik rundt i. Og det gjorde selvfølgelig, at vi ikke var helt så meget ude, som vi havde drømt om.
Men vi fik selvfølgelig det optimale ud af det, vi lavede lækker mad, vi gik lange ture ved vandet, vi spillede spil, så film, spiste is og drak vin. Det er altid så dejligt at være i sommerhus, for det føles bare meget nemmere at slappe af og trække stikket fra hverdagen. Det var tiltrængt, virkelig….. Så vi nød det…..
Men da vi kunne se, at alle dage desvære tegnede SÅ meget koldere, så besluttede vi dog, at køre hjem en dag før tid. Vi ville altså gerne hjem og mærke den dejlige varme på kroppen, fylde bassinet i haven, og ikke tænke på at fryse overhovedet. Så lørdag morgen støvsugede vi sommerhuset, og pakkede bilerne. Lørdag aften grillede vi med mine forældre og spiste på terrassen. Pigerne badede fra kl. 13.00 til kl. 19.00, og hold op hvor de nød det. Vi fortrød ikke, at vi var kørt hjem, for hvor var det dog vidunderligt med det gode vejr og den varme luft.
Idag har været lidt koldere, og mere blæsende. Men vores lille frimærke af en have, den er efterhånden så dejlig tilgroet, at den vind vi fx har haft idag, den mærkede vi ikke det helt store til. Så vi har også idag været ude hele dagen. Haven og bedene har fået en ordentlig tur og jeg har fået lidt sol på næsen.
Pigerne og jeg har også været ude og plukke årets første markbuketter idag, ÅH hvor jeg dog elsker når valmuer og kornblomster kan pryde mine vaser. Der er bare noget helt særligt over de røde danske valmuer…. De emmer i den grad af sommer og solskin.
De næste 3 dage bliver Neels aller sidste i børnehaven, det bliver en virkelig mærkelig uge…. Jeg ELSKER at hun bare glæder sig helt vildt til alt det nye hun nu skal til at opleve, og det gør også det hele meget nemmere for os….. Men hvis der rammer et følelseladet indlæg i løbet af ugen, så ved I allerede nu hvorfor.
Jeg vil slutte af med en masse gyldne glimt fra min vidunderlige mini ferie med familien….. Jeg håber også I der ude, har nydt jeres…..
Ingen kommentarer