Farvel til børnehaven….. Et nyt liv begynder….

Igår var jeg ikke i stand til at skrive det her indlæg, det var simpelthen for følsomt for mig. Jeg har kunnet mærke det hele ugen, hvordan jeg mandag og tirsdag havde ondt helt ind i maven når jeg hentede Neel, og hvordan jeg onsdag simpelthen ikke kunne håndtere det. Om eftermiddagen kom flere pædagoger hen for at sige farvel til Neel, fordi de er tilknyttet stuerne på de mindre børn, og derfor ikke ville deltage i afskedsfesten som vi var til igår aftes…. Puha, allerede her blev jeg bevæget. Den daglige gang i børnehaven i 6 år er forbi, det var simpelthen så mærkelig at gå ned langs gangen, kigge ind på stuerne, trykke hende ud og for at sige “tak for idag” for aller sidste gang….

Om aften var alle forældre og børnehavebørn (- søskende) inviteret til fest sammen med pædagogerne tilknyttet havørnene. Der var pyntet på bordene med markbuketter som børnene havde plukket om formiddagen. Der var lasagne og cookies som de også havde været med til at lave i dagene op til. Børnene havde malet flag til flagranker der hang i rummet, og et par forældre havde sørget for de fineste afskedsgaver til alle pædagoger. Det var simpelthen så fin en aften, omend meget bevæget. Jeg havde svært ved at koncentrere mig om ret meget andet, end af forsøge ikke at bryde decideret ud i gråd. Tårene i øjenkrogen havde de fleste mødre…. Også et par fædre så jeg…. Men decideret hulkende, det var de altså ikke, så jeg skulle virkelig tage mig sammen.

Det lykkedes også på bedste vis at komme igennem middagen, den fine tale fra pædagogerne og de to sange som børnene sang for os alle…. Men da vi så skulle sige farvel til nogle af Neels yndlingspædagoger, hente hendes mappe og hendes sidste kreationer fra atelieret, der må jeg nok sige…. Så ville jeg godt ud der fra…. Der kunne jeg faktisk ikke mere. Jeg var simpelthen så bevæget, at nu måtte nok være nok….. Jeg endte også med at gå 11 km med en veninde bagefter, jeg skulle simpelthen have blæst hovedet igennem.

Jeg har noget med afsked og ting der slutter, jeg er elendig til det. Jeg hader alt for meget forandring, tingene skal ligesom bare gerne være som de plejer, så trives jeg bedst……

Men når det er sagt, så har vi også set på Neel, hvordan hun virkelig har trængt til forandring, i hvert fald hele det her år. Hun var den ældste i børnehaven, og det kunne bare godt mærkes. Hun har glædet sig fuldstændig vildt til at komme videre, og hun sagde igår da vi kørte hjem “ej hvor jeg bare glæder mig til at lege med noget legetøj der ikke er for babyer”….. Hun var helt høj af lykke efter dagen igår, hun havde glædet sig til festen og til at vi skulle se hendes mappe og spise de kager de havde bagt. Og så glædede hun sig bare helt vildt til idag, hvor brobygningstiden er startet, og vil køre frem til sommerferien om små 4 uger.

Da jeg hentede hende idag, efter første dag i brobygning var hun lige så glad, det havde været super godt, hun havde leget og oplevet en masse. Mest af alt, så synes hun det med at have madpakke med var helt fantastisk. Vi som forældre har jeg været lykkelige over vores Mette i køkkenet i børnehaven, Mette har kørt et 100% økologisk køkken i al den tid vi har været der, børnene har smagt de mest vidunderlige ting, og man vidste bare ALTID, at de havde fået et sundt og solidt måltid. Men Neel har længe tænkt lidt anderledes, hun har været lidt misundelig på den der madpakke der blev smurt til Merle, så da hun skulle putte hendes i den lille taske idag, der var hun ikke til at skyde igennem.

Da jeg hentede hende havde hun ikke spist den sidste, så den der følelse af, at sidde i bilen og spise det sidste af sin madpakke, det var altså virkelig med til at fuldende hendes dag. Faktisk sagde hun “Mor, imorgen må du godt hente mig kl. 2 så jeg kan nå at spise min sidste madpakke”… Det har hun aldrig sagt før, hun har altid ville hjem så hurtigt som muligt…..

Over aftensmaden har vi snakket om dagen, hun har fortalt og fortalt, og allerede idag, der føles det meget nemmere i maven….. Jeg skulle simpelthen bare på den anden side af den der afsked. Jeg vidste godt det blev hårdt….. Men samtidig så er det også helt ok, at vi er der hvor vi er nu…… Hvor vores mindste lille mus, skal til at gå en helt ny epoke imøde……

PS…. Husk du kan vinde den finde NORDLUX lampe i indlægget HER….. Vinderen trækkes imorgen.