Hvordan har jeg det så med MIN krop…..

Det er i øjeblikket meget oppe i tiden, at tale om de her kropsidealer. Om man er er fast, stram, har store bryster eller små numser, om man er fast i kødet eller dansker dellerne rundt…. Der er i det hele taget meget snak om det. Jeg har som udgangspunkt aldrig rigtig gået op i den her slags debatter og snakke, og faktisk, så er jeg også gået på sommerferie, men jeg fik alligevel lyst til at berette lidt om min krop og hvad jeg synes om den.

Det hele kommer sig af, at jeg i weekenden lagde 2 stories op på Instagram, de er væk nu, og jeg fik ikke gemt dem, så jeg kan ikke ligge dem ind i indlægget her. Men sagen er den, at jeg de sidste 3 måneder har gået virkelig meget. Jeg har altid gået meget, men længden de sidste 3 måneder er forøget og turene meget hyppigere end jeg har gjort i mange år.

Det hele kom sig af, at min veninde skulle holde 40 års fødselsdag, og meget gerne ville gerne tabe 10 kg inden. Festen var for halvanden uge siden, så målet startede for de her ca. 3 måneder siden. Jeg inviterede hende med på mine gåture, så slap Jesper, og jeg fik selskab alligevel. Jeg kan nu også godt li at gå en tur med musik i ørene, men de her 11 km ture, de er altså lange alene.

Så vi startede med at gå, og inden jeg fik set mig om, så var vi faktisk afsted næsten hver eneste dag. Og min veninde havde tabt sig hver 2 uge når hun stod på vægten. Det kørte bare for hende, og jeg synes egentlig også, at jeg selv begyndte at kunne mærke lidt forandring.

Vi ejer ikke en vægt her i huset, så jeg anede ikke om min vægt ændrede sig. Men jeg følte mig godt til pas, og det var jo det vigtigste….. For en måned siden hoppede jeg så af ren nysgerrighed på mine forældres vægt. Det er den jeg vejer mig på når jeg vejer mig, og derfor også den jeg har min seneste vægt fra. Jeg vil tro jeg har vejet mig i februar sidst….. Og til min store overraskelse, så havde jeg faktisk taget 2,5 kg på….. Og da jeg så i weekenden prøvede igen, så var vi oppe på en vægtøgning på 4 kg….. Og det var så her, jeg fik lyst til at spørge ud i forum, om det mon var normalt sådan at tage på, når man faktisk rør sig virkelig meget. Min mand som jo har levet af sin sport i mange år, han er ret overbevist om, at det selvfølgelig er musker der vokset, og muskler vejer mere end fedt. Alt det her, det ved jeg jo egentlig godt. Men jeg synes rent motivationsmæssigt, at det tricker mig lidt.

Som barn dyrkede jeg masser af sport, og jeg har også løbet af flere omgang i mine teenageår, men hver gang jeg løber, så bliver mine lårmuskler virkelig store, og det gider jeg bare IKKE. Jeg er ikke den store motionsfreak, jeg kan godt li et par gåtur og noget frisk luft, og jeg gad da også godt, at min krop så ud som da jeg var 20. Men jeg gider det alligevel ikke så meget, at jeg vil yde en hel masse sport for det. De lange gåture har altid være bedst for mig, både for mit sind, men også for mit temperament og min krop…..

Jeg var dog rasende overrasket over, at jeg på 3 måneder har taget 4 kg på, mens min veninde til slut havde tabt 10,5 kg…..

Men når man ligger den slags ud i forum, så ved jeg godt, at man kan forvente respons både i øst og i vest….. Og dem jeg fik aller flest af, de lød sådan her ” GLEM DEN VÆGT, DET ER IKKE VIGTIGT, DU SER GODT UD, VÆR GLAD FOR DEN KROP DU HAR”…… Ja…… Det er jeg så også, for det meste i hvert fald, men jeg synes bare det var en anelse umotiverende, at stige så markant i vægt, når jeg rent faktisk har bevæget mig så meget. Vi snakker gennemsnitligt 70 km om ugen, med en forholdsvis høj fart. Min kost er den samme, så det er ikke fordi jeg bare har indtaget det dobbelte….. Jeg begynder nu også at mærke, at mine bukser sidder strammere om lårene, og det irriterer mig, at mine jeans sidder så tæt, når lårmusklen vokser….. For som jeg sagde før, så gider jeg kun bevæge mig, for at blive lidt mere fit.

Det er jeg så også blevet, mine ben er i den grad strammet op, men også vokset…… Jeg ved jo dog, at det er muskler, og de vejer mere. Jeg ved alt det her, men det jeg sagde var bare, at det irriterer mig.

Lad os vende tilbage til mit syn på egen krop….. Jeg er 38 somre om 2 uger, jeg er 172,5 cm høj og jeg vejer – normalt ca. 62,5 – lige nu 66,5. Når jeg ser mig i spejlet så tænker jeg, det er helt ok, jeg ser sund, frisk og rask ud, men jeg gad da godt være lidt strammere. Sådan har jeg altid tænkt, også da jeg mødte Jesper og vejede 16 kg mindre…. For ja, det gjorde jeg. Men det med at være blevet ældre, have født børn og bare spiser lidt mere, det har gjort, at jeg nu i 9 år har vejet og målt ca. sådan her….. Og det er jeg altså helt og aldeles tilfreds med….. Jeg har længe forliget mig med at jeg nu er str. 38/40 og ikke længere en str. 36.

I skrivende stund, der sidder jeg også og ser noget på Go morgen Danmark om Bikinikrop….. Som i deres oplæg burde hedde “krop i bikini”…. Vi kvinder ER forskellige, og vores kroppe reagerer forskelligt både på kost og motion. Og min har så åbenbart tendens til vokse hurtigt, når jeg yder lidt mere end jeg plejer….. Men alt i alt, så er jeg helt og aldeles tilfreds med at være den jeg er, og med at være i den krop jeg nu en gang er født i…..

Det havde jeg simpelthen lige brug for at fortælle, fordi jeg var nervøs for, om nogen havde en tro på, at jeg skulle være med til at at lave en forvridningen af synet på kvindekroppen….. Til det her jeg overhovedet ikke nogen holdning, folk må se ud præcis om de har lyst til…. For det gør jeg også selv 🙂