Post New York thoughts……

Shit…. En turbulent følelse at sidde med, anti som bare fanden…..

Mandag aften, Rita på skærmen, pigerne puttet, opvaskeren kører og Jesper er smuttet til badminton, det føles fuldstændig som om, at ingenting er forandret. Det er det jo heller ikke, vi er bare kommet hjem igen…. Det er bare SÅ uvirkeligt, at jeg for ca et døgn siden sagde farvel til Time Square, spiste frokost i Central Park og nu sidder her i sofaen med min yoghurt og knasende honningdrys….

Jeg rammes ALTID af det her, specielt når vi har været i USA, som barn havde jeg det meget svært, kunne græde i flere dage når vi kom hjem der ovre fra. Vi rejste meget i USA da jeg boede hjemme, et år var vi der faktisk 3 gange på 11 måneder. Så det er naturligvis noget jeg har med i opvæksten, at rejse der over. Min far har det lidt ligesådan. Med årene er han dog også blevet glad for at komme hjem igen, de vante ramme, sin egen seng og alt det der, men jeg ku godt mærke på ham, da vi vinkede farvel i lufthavnen, at han virkelig gerne ville have været med…. Det handler også lidt om, at mine forældre altid er ret bekymrede for os, på den gode måde selvfølgelig… Men de synes bedst om at vide hvor vi nu er…. Så jeg har sagt til dem, at de må simpelthen tage med igen snart…..

Det der med at lande i lufthavnen, duften der bare rammer mig med det samme, sproget…. ALT…. Jeg mærker det helt ind i hjertet…. Da jeg fredag aften, for 10 dage siden, endelig stod på Time Square, der rendte tårene ned af kinderne på mig…. Jeg har svært ved at beskrive hvad det er, men jeg ELSKER bare det land…. Så SÅ højt…. Det er også oplevelsen af, at mine børn nu oplever det for første gang. Sidste år var det Miami, Orlando og Key West de oplevede for første gang, i år var det så New York…. At se på dem, hvordan de bare overvældes, ligesom jeg gjorde som barn… Det er svært at forklare, den der storhed, selv kantstenene er så voldsomme, at små hunde i kan smutte ned under dem, shampoo flaskerne er større, supermarkederne er gigantiske….

Jeg lover at jeg laver et rigtig New York indlæg en af de næste dage, det kræver nemlig lidt lidt mere, end hvad mit hoved kunne rumme idag. Jeg blev nemlig desværre ramt af influenza på aller første dag, høj feber, snot og hoste…. Jeg var på apoteket flere gange og prøvede alverdens medicamenter, og det lykkedes mig også at komme ud og opleve hver dag. Men det satte selvfølgelig sine begrænsninger for vores oplevelser….. Jeg er stadig ret sløj faktisk, mega snottet og hoster. Var forbi lægen idag for at få taget infektionstal, lyttet på lunger og kigget i ørene. Men som altid går jeg hjem med beskeden om “Det er desværre bare en kraftig Virus, hvor er det synd du altid rammes så hårdt”….. Ja for f… sake, det er pisse træls….

Det er nok også det, at man sidder her, og har lidt ondt af sig selv, ferien – som var SÅ LÆNGE VENTET – er slut…. Det kan jeg ikke rigtig finde ud af at være i….. Jeg har så mange rejsedrømme, og vi er selvfølgelig også i planlægningsfasen af noget nyt, men pengene er brugt lige nu…. Så der skal lige spares igen, før vi kan se hvor mange af drømmene der kan realiseres indenfor overskuelig fremtid….

Men fortæl mig lige, er jeg den eneste der bare ELSKER USA…. Eller er der andre der ude, der også bare føler de er født i det forkerte land….

Nå, men alt det med at male lyserødt og lave om når jeg kom hjem, det skal jeg selvfølgelig have gang i – det kan også aflede tankerne lidt igen -, skal bare lige finde ud af helt præcis hvad det er jeg vil…. Men en ting er sikkert, der skal ske et eller andet, både i stuen og på 1. salen 🙂 🙂