I sidste uge var jeg i København, ikke sådan en tur hvor jeg selv havde sat dagsordenen, det var personaletur igennem mit arbejde, og vi var derfor 12 afsted med stramt program.
Men I kender jo mig, jeg har svært ved at være i København, uden liiiige at skulle snuse lidt til byens muligheder, og jeg havde derfor også et par ønsker som jeg gerne ville have med mig hjem.
Som ofte før, så ville jeg meget gerne have blomster med hjem fra Poppykalas, heldige mig, så blev der leveret en buket på mit hotel, således jeg kunne få friske smukke Thilde blomster med mig hjem.
Men noget andet jeg ønskede, det var denne helt fantastisk lampe, designet af Matias Møllenbach. Lampen havde jeg spottet hos Normas, som kan noget ganske særligt. Og det er det, som dagens indlæg skal handle om.
For nogle måneder siden var jeg inviteret til åbning af den her vidunderlige butik, desværre ramlede det sammen med vores tur til New York, så jeg havde ikke mulighed for at deltage, det var der andre der gjorde, og der kom nogle helt fantastisk indlæg ud af det i dagene efter. Et af dem jeg var vild med, det var Trines, som du kan læse HER , og Connis, som du kan læse lige HER. Deres indlæg beskriver stemningen og oplevelsen af både butikken, men også hvordan Saxogade i den grad er med til at sætte fokus på at hjælpe andre.
Men, da vi “desværre” var på ferie den dag der var stor åbning i gaden, så havde jeg ikke mulighed for at være der, og tage mine egne fotos. Til mit store held, så er Anja, en af de store drivkrafter bag både Heidi og Bjarne samt Normas, et overskudsmennesker man ikke finder lige. Og hun kom selvfølgelig lige susende, da jeg havde 30 min til at klæde om på mit værelse torsdag aften. Anja havde lampen med til mig, da den var lidt for skrøbelig til at sende, og derfor kunne vi ordne det på den her måde. Nu er lampen landet hjemme hos mig, og den er så dejlig…. tak for dig Anja, og for det du gør.
Normas er placeret på Vesterbro i Saxogade. Sagt med andre ord, så er Saxogade idag et sted, hvor man skaber et arbejdsfællesskab, som kan rumme dem, der ikke længere er en del af det ordinære arbejdsmarked. Den er med til at sætte fokus på, at man retter sit forbrug mod et socialt ansvarligt og en miljømæssig bæredygtig retning.
Butikkerne i Saxogade er primært basseret på frivillig arbejdskraft og alle butikker har løbende borgere i forløb og beskæftiger folk på skånevilkår.
Det betyder, at mennesker som måske har gået hjemme i mange mange år, pludselig kan sige til sit barn “Mor skal på arbejde”. Den sætning betyder MEGET mere end du kan forestille dig, specielt for sådanne mennesker. Man føler faktisk man er en del af samfundet, at man yder noget, at man er et forbillede for sine børn, at man i det hele taget bidrager til livet.
Jeg ved lidt om den her følelse, fordi jeg var ufrivilligt hjemmegående i en del år. Både imellem mine graviditeter med pigerne, og også i et par år efter Neel var født. Det værste jeg vidste var når folk spurgte “Nå, hvad laver du så?” og man stod der og skulle finde alverdens forklaringer på hvorfor man gik hjemme. Forestil dig så, at have en udfordring som gør, at man faktisk ikke rigtig kan være på det ordinære arbejdsmarked, hvis man yderligere skal forklare det. Det er giver helt sikkert flere psykiske nederlag end man kan sætte sig ind i….. Og det er derfor jeg synes, at det fællesskab som butikkerne i Saxogade har stablet på benene, det er helt helt fantastik.
Når man køber noget her, så er man altså med til at støtte de her mennesker, og sørge for, at dem som gør en kæmpe indsats, de kan blive ved med at hjælpe. I Saxogade er forskellighed det normale, og derfor passer man ind, også selvom man er anderledes.
Følgende billeder er lånt på Normas Instagram, men jeg håber jeg snart får mulighed for at komme forbi og se den rigtig 🙂 Hvis du har lyst til at læse mere om fællesskabet i Saxogade, så kan det gøre på på Settlementet.dk.
Ingen kommentarer