Jeg har sagt det før, og jeg kommer til at sige det igen. Jeg er super super glad for min hverdag, og den måde vi har skruet det sammen på. Men samtidig, så kommer der også perioder, hvor jeg på forhånd godt kan se, at nu bliver arbejdspresset lige stort nok, men måske siger jeg ja i så go tid, og tænker, at det går nok alligevel…. Når jeg så kommer til det der tidspunkt, hvor jeg ser dagene som tårne der skal bestiges, så kan jeg godt mærke, at det måske ikke var helt godt alligevel.
Sådan en periode har jeg lige været igennem, og jeg “lider” under det nu…. Jeg nævnte det i sidste indlæg, at jeg er meget introvert. Når jeg har været intenst sammen med mennesker i mange timer af gangen, så kan jeg næsten ikke få luft til sidst, og skal bare være mig selv…. Jeg snubler over opgaverne for at få dem udført så hurtigt som muligt, bare for at nå til det tidspunkt, hvor jeg kan trække et tæppe op til hagen og bingewatche serier hele dagen lang. Det er sådan det er, og jeg er nødt til at lytte til kroppen, når jeg kommer der til.
I den her uge valgte jeg derfor at tage en fridag, og jeg har plottet flere ind i ugerne fra nu af og frem mod jul, i hvert fald fra mit job hvor jeg rent fysisk skal møde op. Det kan jeg selvfølgelig kun, fordi jeg har haft ekstra timer, som jeg dermed kan afvikle i mindre travle perioder….
Så der har derfor været lidt stille den sidste uge, både her og faktisk også på instagram. For jeg har ikke foretaget mig en pind.
Eller jo, jeg har været ude og gå lange ture, jeg har besøgt en veninde, og vi havde gæster fredag. Men ellers har jeg bare trukket stikket lidt fra virkeligheden, rullet gardinerne ned og set Harry Potter med Merle, arbejdet på kommende blogindlæg og ellers bare tilladt mig selv at være.
Der har været så meget fokus på stress her på det sidste, og jeg siger på ingen måde, at det er her jeg er. Slet ikke … Jeg har bare nogle signaler min krop sender mig, som jeg dermed prøver at lytte efter og agere på….. Og det tror jeg på er vigtigt at gøre
Er der mon nogen af jer, som kan relatere til at føle det sådan??
Følgende billeder er stemningsfotos fra de sidste par dage, mine yndlingskøer som vi møder på gåturen …. Og en lille lille bitte snert at jul, fordi jeg bare synes det er hyggeligt, og fordi jeg nyder at gå og finde små hyggelige detaljer til den kommende jul.
14 Kommentarer
Hanne
5. november 2017 at 18:05Det er da vist meget godt du ikke har et fuldtidsjob 😉
Louise
5. november 2017 at 19:35Hej Hanne
Først, ja det er nemlig rigtig godt…. Men når det er sagt, så bliver jeg egentlig en lille smule provokeret af sådan en kommentar. Den er nemlig lige præcis med til negligere sådan en som mig, at fortælle os, som måske i forvejen har valgt et liv, der ikke helt passer ind i alle de almindelige menneskers liv, som har det svært nok med at give udtryk for, at 37 timer i faste rammer simpelthen er FOR meget….
Det gør mig lidt ondt, at der stadig ikke helt kan være plads til alle, eller at man i hvert fald ikke må sige det højt…..
I virkeligheden, så arbejder min hjerne, mit hoved, min kreative del af mig, meget mere end 37 timer på en uge. Sådan er det nemlig at være i den anden del af det jeg laver… Der bliver aldrig helt slukket her. Det liv vælger jeg selv ja. Men jeg trives i det, og det giver mig energi…. Nogen gange, så har jeg også bare brug for et par dage på sofaen, ligesom alle mulige andre… uden selvskab, uden nogen der stiller krav. Og det var egentlig det jeg gerne ville med dagens indlæg…. Sige, at det fandme er helt OK, også at sige fra, og bare være…. Lade op…
Jeg håber, for alle andre der har valgt et liv alla mit, at de ikke lige får en knude i maven af sådan en kommentar, fordi den lige præcis, ikke virker særlig godt, på folk som selv har valgt fra…. Men alligevel forsøger at hægte sig på ude i verden!
Trine
5. november 2017 at 19:54Jeg forstår hvert et ord Louise.
Louise
5. november 2017 at 19:58Søde Trine, som jeg har sagt så mange gange før…. Vores veje bør virkelig snart krydse hinanden 🙂
Susanne
5. november 2017 at 19:54Kære Louise,
Det er så fint skrevet. Jeg har det på præcis samme måde. Din formulering af dagene som høje tårne og den efterfølgende udmattelse er så rammende. Så tak for dit skriv. Jeg ville ønske, at jeg som dig var bedre til at lytte til signalerne og planlægge dage på sofaen frem for at brænde sammen.
Louise
5. november 2017 at 19:59tusind tak for de søde ord, og tak fordi du også tør sige det højt 🙂 Dejligste søndag aften til dig
Tina
5. november 2017 at 20:03Jeg kan så meget relatere til det du skriver og har stor respekt for at du skriver det og bare gør det helt normalt👍🏻👍🏻
Altid dejligt at læse og se med❤️
Louise
5. november 2017 at 21:08Kære TIna, tuisnd tak for de fine ord, det glæder mig du kan bruge mine indlæg 🙂
Dejlig aften til dig
Lone
5. november 2017 at 20:18Dejligt indlæg! Jeg er også sindsyg introvert og føler mig nogle gange helt forkert over det. Så dejligt andre også sætter ord på det! Som jeg plejer at sige, så har jeg introverte tømmermænd, når man har været lidt for social 😉
Louise
5. november 2017 at 21:07Godt udtryk, introverte tømmermænd, det tror jeg at jeg vil til at bruge….
KH
Maria
5. november 2017 at 20:42Jeg forstår præcis hvad du mener – sådan har jeg det også.
Jeg forsøger altid at planlægge hvornår og hvor meget jeg “skal” til, i forhold til hvordan ugerne ellers er planlagte.
Det er også én af grundene til jeg arbejder deltid (32 timer i ugen i snit).
Du er ikke alene om behovet for RO og ingen planer ovenpå travle perioder / dage – det er desværre bare stadig mere anset at bare ekstrovert fremfor introvert.
Med du – vi introverte kan jo bare noget andet.
Fin søndag aften til dig,
Kh Maria
Louise
5. november 2017 at 21:07tusind tak for dit svar, og også rigtig dejlig søndag til dig 🙂 Det lyder til du også har dit liv under kontrol 🙂 🙂
Alice
6. november 2017 at 14:12Jeg kender det så godt. Det kan være svært at have det sådan og få det hele til at gå op i en højere enhed. Så skønt for dig at du har fundet en model der fungerer 😊
Louise
6. november 2017 at 19:03tusind tak for din kommentar, det er nemlig rigtig dejligt 🙂 Og vigtigt at lytte til kroppen.
Dejlig aften 🙂