Julefreden har sænket sig…. Næsten

Fredag d. 22 december, alle mand er landet i juleferien, gaverne er købt, vi krydser stadig fingre for at DAO leverer de sidste imorgen, og køleskabet er fyldt op…..

Vi startede lidt ærgerligt, Neel vågnede natten til torsdag, grædende, med ondt i halsen, snot og høj feber…. Sådan foregik det meste af torsdagen, og natten til fredag vågnede hun i febersnak op til flere gange. Jeg var bekymret, og havde hende ved siden af mig, lukkede ikke et øje, ville bare være der hvis der skulle opstå opkast eller andet….. Men børn er altså seje, hun sov tilsyneladende selv fra det, og vågnede egentlig noget bedre tilpas imorges… Stadig lidt bleg, men noget mere klar i øjnene. Fredagen har derfor foregået i morgenkåber, med tegnfilm og boller med ost og pålægschokolade…. Vi er lykkelige for, at vi ikke har planer op til juleaften, og ej heller på den anden side, så vi tager en dag af gangen.

Idag var også dagen, hvor ejendomsmægleren præsenterede os for husets værdi, den fortæller jeg naturligvis ikke, men jeg kan godt sige, at vi heldigvis går på juleferie, med en helt anderledes ro i maven, end vi havde turdet håbe på….. Nu kan vi så bruge dagene på at summe over, hvilke valg vi skal tage for 2018.

Dette bliver også mit sidste indlæg før jul, og dermed også de sidste julede billeder her fra….. Ikke fordi jeg som sådan er træt af julen, men jeg ved, når vi rammer d. 25/26 december, så har jeg faktisk fået nok, så har jeg brug for at få det væk, at få luft i hytten og få mine julegaver godt placeret.

Jeg har også fået en ny lampe, som jeg virkelig glæder mig til at vise jer, men igen, det bliver først mellem jul og nytår, for lige nu, der kommer den slet ikke til sin ret der hvor jeg har planlagt den skal stå 🙂

Jeg er heller ikke nået der til, hvor jeg refunderer over året der gik, det hører sig nytåret til for mig. Men ‘en ting skal alligevel berørers. I år er nemlig den første jul uden min mormor, det er ganske specielt. Jeg forstår slet ikke, at vi for et år siden sad rundt om julebordet her i vores hus, mormor havde fået et lille glas rødvin eller 2, humøret var skønt, hun smilede, nød og havde en vidunderlig aften. At hun ikke skulle være hos os 7 uger senere, det forstår jeg stadig ikke…. Men vi tror på, at hun simpelthen ville ha den juleaften med, og så ville hun nok faktisk ikke rigtig mere. Hun var mæt af livet og hun savnede min morfar. Jeg fortæller mig selv og pigerne, at juleaften nyder hun nu sammen med ham. Hun har lavet and i himmelovnen, og de nyder et glas vin der oppe, skåler og kigger ned på vores lille familie, og tænker, at dem fik de sendt godt ud i livet…..

Med ønsket om en rigtig glædelig jul til jer alle. Pas på hinanden, kram en ekstra gang…. Og vær’ i NUET…..

De kærligste julekram fra mig