boligindretning Børneværelser Hjem Inspiration Malede vægge Merle Mine piger mortilmernee.dk steder jeg anbefaler tendenser

Nye børneværelser VOL 2. – Merles værelse

8. februar 2018

Så blev det tid til at vise jer Merles nye værelse, jeg har virkelig glædet mig til at præsentere begge rum for jer, specielt når man nærmeste ikke har foretaget sig andet den sidste tid, så er det en befrielse, når man er i mål, med 2 meget glade piger.

Merles gulv er sådan lys peach, det har jeg vist jer, og ellers er det lidt samme procedure vi er kørt efter her inde. Hun har beholdt de fleste møbler, med undtagelse af et par bogkasser der hang der hvor hendes seng står nu, istedet har vi også her flyttet lidt rundt, så hun også kunne få plads til den lækre røde reol. Den har fået plads op af tapetvæggen, men i og med den er så luftig, så synes jeg sagtens den kunne stå der op af, uden at ødelægge det lækre jungleudtryk. Måske skal vi finde en lidt mindre monstera til hende, måske skal vi ikke. Den er egentlig med til at skrue op for jungletemaet… ha ha….

Ligeledes har jeg her solgt hendes gamle træstole, og så fik hun 1 stk.  7’er stol i samme røde/orange som Neel, de er alle 3 købt af samme forhandler på DBA.

Tapeten her hos Merle er fra Studiominishop, og tæppet på gulvet er fra Eden Outcast. Skabene på væggen er fra Ikea og hedder IVAR. Jeg får ofte stillet spørgsmålet, om vi har givet skabene noget behandling, og det har vi faktisk ikke. Det er bare tiden der giver dem den fine mørke glød. 🙂

Lige nu er her selvfølgelig pænt ryddet op, alt er rent… Sådan er det når alt har været ude, og man får en helt ren flade at indrette på. Men jeg håber også, at man kan se, at her er plads til børn, til leg og til at være et barn i den alder vores piger nu har… Jeg forsøger som sådan ikke at style pigernes værelser når jeg viser dem, opslagstavle og skrivebord er som det er… Nogen gange med mere rod end andre. Men vi bor her og vi bruger vores hjem, rigtig meget. Hvilket jeg håber også afspejles i min profil generelt.

Økonomisk har den her forandring været dyr på malerfronten. Gulv maling er bekostelig. Men set som helhed, så har hele processen ikke kostet mig en krone, udover en pokkers masse arbejdstimer. Pigerne har været med hele vejen, de har solgt ud af det legetøj de ikke længere brugte, solgt nogle møbler og lidt af deres tøj der var blevet for småt. På den måde fik vi penge til at lave det hele. Jeg synes det er ret vigtigt, at vores piger får en forståelse for, at sådan en værelsesforvandling faktisk koster penge. Det giver mere mening for mig, at de har været med i processen, hvad de ville af med, for at få noget nyt. Og på den måde lod det hele lade sig gøre.

Nu er der skruet godt op for colour volumen i vores seneste tiltag… Og det er virkelig med til at gøre en i godt humør 🙂

Vil du lige se Neels værelse igen, så kan du gøre det lige HER. Ellers er følgende billeder allesammen fra Merles ny rum.

 

  • Reply
    Thea Louise Møller
    9. februar 2018 at 9:46

    Så fint??
    Hvor er den røde reol fra?
    Mvh
    Thea

    • Reply
      Mortilmernee
      9. februar 2018 at 18:38

      tusind tak, den er fra jem og fix og så har vi selv sprayet den ;.)

  • Reply
    Hanne
    23. februar 2018 at 11:28

    Hejsa – hvad har I behandlet træskabene med – de ser lækre ud? 🙂

    • Reply
      Hanne
      23. februar 2018 at 11:29

      Sorry – det har du jo skrevet! skal vist til optikeren 😉

  • Reply
    Karen B.
    3. marts 2018 at 8:59

    Skønt rum!

    Hvilken farve har I malet bartaburetten i (den pastelgule)?

    • Reply
      Mortilmernee
      3. marts 2018 at 10:06

      det er bare sådan en pastel gul farveprøve jeg havde i kælderen 🙂

  • Reply
    Karen
    3. marts 2018 at 10:35

    Æv, for den – synes, de er så svære at finde, de flotte pastelfarver.

  • Reply
    marianne
    7. juli 2018 at 18:17

    Er helt vild med metal reolen, de er tit ret høje 🙂 Har du eventuel et link til den, kan simpelthen ikke finde den på deres hjemmeside. Ellers nogle ca. mål ? God sommer // Marianne

    • Reply
      Mortilmernee
      9. juli 2018 at 13:47

      Er det den røde reol?? Den er købt i jem og fix, ved ikek om den er online. Og så har vi sprayet den selv. Kan ikke huske målene, for vi har den ikke mere.

  • Reply
    Josefine Sandra Fouchard Roberts
    4. august 2018 at 21:48

    Hvad er størrelsen på skrivebordet? ☺️ Mvh Josefine

    • Reply
      Mortilmernee
      6. august 2018 at 13:51

      det kan jeg ikke lige huske, men ca. en meter i længden

  • Reply
    Louise
    21. oktober 2019 at 11:16

    Hej 🙂 Har I brugt andre beslag til at hænge IVAR skabene op med end dem der følger med skabene? Synes beslagene er meget ‘små’ ift. hvor tunge skabene er.

    • Reply
      Mortilmernee
      22. oktober 2019 at 15:55

      Ja, jeg mener min mand faktisk borede ekstra store skruer direkte ind i væggen for at lave dobbelt sikring, også så de kunne bære lidt mere vægt.

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar