Bevæger mig en lille smule på æggeskaller når jeg udgiver det her indlæg, I ved jantelov og stolthed og alt det her, det er sådan noget man som sådan ikke behøver skilte med. Det er sådan vi er opdraget, og det er også den gængse facon du for det meste vil møde mig i.
Hvor om alt er, så har jeg gået og summet lidt her den sidste uges tid, jeg kan se, at mine tal på instagram er i ekstrem vækst for tiden, og jo tættere følgerskaren kommer på 40, som i 40 tusinde, så kunne jeg mærke, at det her indlæg pressede sig på.
Denne sommer, fylder jeg nemlig 39 somre, så det er faktisk ikke i år, jeg runder det skarpe hjørne, men det er der flere af mine veninder der allerede er, et par stykker gør i år, og så følger jeg selv trop næste år. Det er på ingen måde til at rende fra, at jeg er i den her aldersgruppe, som jeg i min skoletid nærmeste ville betegne som den ældre ende af skalaen….
WHAT THE F… skete der lige for tiden… Jeg har hukommelse tilbage til min egen mors 30 års fødselsdag (ja hun er ret ung) men alligevel, 30 års, og jeg er så næsten 10 år ældre, end den fest som jeg kan huske vi holdt for min mor, det er syret at tænke på…. Det sætter mange tanker igang, og på mange måde, så er jeg helt og aldeles i zen med, at jeg her hvor jeg er i livet, men samtidig, så kigger jeg mig i spejlet, og ser, at jeg altså ikke er ung ung mere, hvornår er man ikke det mere, det er svært at definere synes jeg, men jeg er det i hvert fald ikke mere. Samtidig, så lever man dog anderledes idag, end man gjorde for 18 år siden, hvor min mor fyldte 40… Om det er påklædningen, stedet man bor, vennerne man omgives, eller hvad det lige er, så synes jeg alligevel, at alder, er svær at definere. Hvornår er man ung, hvornår er man in between ung og gammel og hvornår er man aldrende? Jeg synes det er svært.
Jeg skal ikke holde stor fest når jeg fylder 40, det har jeg ikke lyst til, jeg skal ud og rejse, og det er vi allerede igang med at planlægge…. Ikke fordi det ikke skal fejres, men fordi, jeg simpelthen hellere vil prioritere at se noget mere af verden, end jeg vil slå et hul i jorden en enkelt aften….
Men tilbage til det med de 40 tusinde følgere, det er jeg helt ekstremt beæret over, samtidig meget ydmyg omkring…. Jeg har været meget forundret over, hvor pokker de kom fra, alle de her følgere. Jeg har i næsten et år stået mere eller mindre stille, for sidst på året i 2017, pludselig at eskalere…. Jeg skrev om det i en story for nogle uger siden, fordi jeg simpelthen ikke forstod hvad der skete, jeg er ikke så teknisk anlagt, så det med at genneskue instagrams algoritmer, det kan jeg på ingen måde. Men jeg har ALTID været meget aktiv på intagram, som i altid. Så det som før i tiden lidt var min udfordring, er pludselig blevet en fordel for mig. Min aktivitet krediteres og min profil bliver delt af Instagram selv. Jeg kan følge statistikken på mine billeder, jeg kan se hvor langt de når ud, og jeg forundres over, hvor mange der også gemmer dem. Wauw, tusind tusind tak altså…..
Men for kort at opsummere, hvad det er jeg gør, så vil jeg lige skrive det her, for der var nemlig et par søde damer, der havde helt styr på hvad jeg det er jeg gør, og som tilsyneladende rammer noget rigtigt.
Mine billeder rammer ud i Insta explorer, og får derfor mere opmærksomhed end de plejer, dette sker, fordi billedet er fint, og generelt modtager mange likes og kommentarer lige når jeg poster det. At jeg forholdsvis hver dag laver stories, at jeg selv er aktiv og kommenterer hos andre, at jeg gemmer andres billeder og at jeg bliver tagget på andres billeder.
Altså, jo mere aktiv jeg er, jo mere “belønnes” det af instagram, ved at jeg prioriteres i deres algoritmer. Instagram lever af at sælge deres annoncører den tid vi bruger der inde, så jo mere vi bruger og jo mere vi er med til at få andre til at være online, jo mere vi er på og ligger op, jo mere “ros” får vi retur.
Disse ord er formidlet af Ann-Kristin, som var så sød at give mig en forklaring på, hvad det er der sker. Og hun er pænt skarp på det her område….
Det jeg ville med indlægget, var egentligt at give et stort ydmygt og pænt TAK fordi I følger med, at I gider min konstante forandring… Det er så fedt med den her respons, og det driver mig kun til at fortsætte der ud af…. Også ind i 40’erne…
By the way, jeg har lige købt den mest fantastiske kjole, den er pang i farverne og lige mig…. jeg forestiller mig, at jeg kommer til at bo i den hele foråret…. Er den ikke fantastisk??
Hvis du også faldt pladask for den, så er den fra Heartmade, købt hos Merci i Give, og der link til den lige HER, de lækre gule bukser jeg har på under, de er fra co’couture, og kan ligeledes købes HER.
Rigtig go weekend til jer
Ingen kommentarer