Uperfekt weekend….

Indeholder reklame da vi er inviteret på pressetur

Tit sidder jeg her søndag, og reflekterer over en dejlig weekend som går på hæld. Men sådan har jeg det ikke helt i dag, det har nemlig været lidt af en turbulent og også følelsesmæssig hård weekend.

Mens min profil sneg sig op over de 40 tusinde, som jeg skrev om i fredags, så har mine tanker været helt og aldeles optaget af noget ganske andet.

Fredag startede vi hos tandlægen, hvor Merle var til første kontrol med ganebøjlen. Hun har praktisk talt ikke haft den ude af munden siden, på nær når hun lige spiser, så vi håbede selvfølgelig på, at den allerede havde gjort stor forskel. MEN, det havde den ikke, der var lang vej endnu. Jeg ku se på min lille seje pige i tandlægestolen, at det var lidt nedslående for hende. For nok virker hun ikke påvirket af det i hverdagen, og hendes ændrede tale har heller ikke forstyrret hende overhovedet, men hun er træt af, at hun ikke bare kan tygge tyggegummi, at hun ikke impulsivt bare lige kan få en gulerod eller et stykke chokolade. For så skal den ud, og tænderne skal lige børstes bagefter… Hun håndterer det til UG og slange, det gør hun virkelig, men jeg havde bare sådan håbet, at det virkelig bar frugt…. Men nu skal vi stramme en ekstra gang ugentligt, og så skal der ny kontrol til om 4 uger, hvor vi så håber ganen efterhånden har artet sig noget mere….

Humøret var stadig højt, og lørdagen stod i gymnastikkens tegn. Merle havde sin første opvisning med springholdet, på en stor gymnastik efterskole, med ret mange mennesker som publikum… Der var nerver, men det var spændte nerver, nøj hvor hun bare glædede sig…. Desværre sker der så det, at hun halvvejs falder forkert i en hel skrue på trampolinen, og hun slår foden virkelig meget. Hun går tappert i takt med sin makker hele vejen ned langs airtracken, for at sætte sig ud i siden, og så græd hun…. Jesper og jeg sad på nåle, vi så ikke 2 sekunder mere af den opvisning, ventede bare på den var forbi, så vi kunne komme over for at se, hvor galt det var gået. Foden var blå og hævet på toppen og hun var drøn ulykkelig. Ulykkelig over det gjorde ondt, og ulykkelig over, at hun ikke var med til at gøre opvisningen færdig. ØV FOR POKKER, hvor var det bare synd. Hvis man kunne tage den her smerte på sig, så gjorde man det. Det er sådan en forældreting, der bider sig godt ind i mavsen…. Og man kan bare intet gøre, udover at trøste og heppe på det lille barn.

Om aftenen tog vi over til gode venner og fik mad, Merle sad med foden oppe, og med is på, men vi var bekymrede, for I ved jo nok, vi skal faktisk på skiferie om 2 dage… Som i OM 2 DAGE…. Kunne foden overhovedet komme ned i skistøvlen? Hun kunne nærmest ikke gå da vi gik i seng i går aftes.

Men her til morgen, stod hun op, og gik rundt på foden, den store hævelse var faldet, og et helt naturligt blåt mærke havde overtaget. Alle tæerne kunne vrikke op og ned…. Den er naturligvis stadig pænt øm og hun har sprunget søndagens træning over, og har også haft is på i løbet af dagen. Men jeg er noget mere fortrøstningsfuld omkring det hele nu, og håber af hele mit hjerte, at det ikke bliver et problem, at få den ned i skistøvlerne på onsdag.

For som I kan se på billedet, så står kufferterne klar, de er pakket, vi har stået i køkkenet det meste af dagen, og forberedt maden som vi skal have med, når vi tirsdag morgen drager mod Hovden, hvor vi skal tilbringe det meste af den kommende uge.

Jeg glæder mig virkelig…. Jeg trænger til at komme lidt væk, til at tjekke lidt ud af hverdagen, til at komme op i store åbne vidder, til at indånde den kolde norske luft, til at se de sneklædte pister, til at se min familie suse der ude af, i det hele taget, bare til at være sammen. Det tænger vi til….

Jeg kommer til at sende et “postkort” eller to mens vi er der oppe, og ellers kan I følge med på Instagram undervejs…..

Go søndag aften til jer alle 🙂