Jeg har været på ufrivillig pause et par dage, bloggen har været nede, du har måske været forbi… Eller forsøgt at komme ind, og det har ikke kunnet lykkedes. Det har det heller ikke for mig, for det sted hvor bloggen ligger, der var der noget udu på linjen, og det tog tilsyneladende nogle dage at få fikset. Men nu har det været stabilt et par dage, så jeg tør godt at udgive et indlæg igen.
Indlægget idag skal handle om vores helt vildt hyggelige påskefrokost igår, hvor min mand lavede mega surprice på os alle, og så har vi været på en lille impulsiv tur til Botanisk have i Århus idag.
Men lad mig vende tilbage til årets påske frokost, vi har altid sådan en med mine forældre, min mormor plejede naturligvis også at være her, men det er hun jo desværre ikke længere, så vi ER bare os, og det er også ganske hyggeligt. Vi sidder tilbords i virkelig mange timer, og spiser og hygger og snakker…. Årets bord var festligt pyntet, og stemningen var sat.
Jesper havde planlagt en lille æggejagt, eller det troede jeg, indtil vi kom afsted, for jøsses det var fint det han havde arrangeret….. Jeg har godt nok tænkt, at han har gået en del i kælderen på det sidste, men det gør han somend tit, så går han og pusler med nogle projekter… Og da jeg så hvad årets påskejagt indebar, så tror da pokker han havde gået så længe i kælderen.
Han havde simpelthen selv tegnet og skåret 4 top vidunderlige harer, som han havde gemt rundt omkring i Hedensted, med små poster siddende sammen med kinderæg (som er pigernes favoritter)…
Så vi gik rundt i byen, op til den store vej, over på boldbanen, over i skolegården for at slutte af i vores shelter hjemme i haven. WAUW hvor var de bare flotte, både mine forældre, jeg og i særdeleshed pigerne var enormt begejstrede for de fine figurerer….. Han er simpelthen sej ham jeg er gift med….. Shit kærligheden fik sgu lige et ekstra hak igår…..
Da vi havde rejst os fra påskebordet, og alt servicen stod i opvaskemaskinen, der var klokken ca. 21.00…. Og jeg var træt og mæt…. Så alle mand i huset fandt sin seng, pigerne gik til ro på hemsen, Jesper og jeg røg i noget film…. Og gud det var rart at få maven strakt ud efter indtagelse af alt det lækre mad…..
Idag startede jeg dagen med små 12 km i benene med en af mine skønne veninder her i byen. Hun havde også fået virkelig mange æg (som i chokoladeæg) i maven dagen før, så det var tiltrængt….
Da vi nåede retur med røde kinder, og vores tøser havde fået leget og mændende drukket en lille snaps… Blev Jesper jeg enige om, at køre en tur til Botanisk have i Århus, jeg har aldrig været der, så jeg har længe gerne villet se om det lille væksthus. Jeg rundede også lige et par butikker nede i byen, når jeg nu var der…. Men kun lige for at lure, ikke for at købe 🙂
Vi gik en tur rundt i den fine tropiske have, sluttede af med en is og fandt vej mod Hedensted igen. Her til aften står den på rester….
Heldigvis er der to dage endnu, hvor man bare er fuldstændig tjekket ud af hverdagen, og åh hvor vi nyder det…. Imorgen kommer dejlige venner til middag, og så vil jeg egentlig godt bare snart be om lidt forår….. For 2 dage siden byggede pigerne snemand i haven, og Jesper og jeg gik tur i snestorm, det gider jeg ærligt talt ikke rigtig mere….
Ellers håber jeg bare I alle har haft en skøn påske indtil videre…. Og HURRA… for at vi stadig har et par dage….
Ingen kommentarer