Ingen ferie uden projekter, sådan er det ofte her hjemme… Og der har naturligvis også været en lille opgave i denne ferie.
Vores lille bitte toilet/wc på 1. salen, har længe trængt til en overhaling, det blev lavet i forbindelse med, at Jesper lagde nyt tag, kort efter vi købte huset, der satte han kvist på taget, og byggede det her lille toilet i kvisten. Det var fantastisk, også fordi, jeg faktisk blev gravid kort tid efter, og de fleste ved, at man er ret mange gange oppe om natten, når der er baby på vej…. Så jeg var lykkelig for det toilet.
Men i mange år er det ikke rigtig blevet brugt, da pigerne var små brugte de ikke rigtigt deres værelser, så derfor har toilettet ligesom bare fået lov at stå hen…. Men pludselig indenfor de sidste par år, har vi kunnet se og mærke behovet for det igen, og den løsning som var lavet den gang, duede simpelthen ikke mere. Vasken havde dårligt hæld, så den var spækket med kalk, der var aldrig blevet fuget, så der var fugt ned bag ved vasken, og det møbel som vasken var bygget på, var simpelthen afskyeligt….
Så da vi fik en lille slat penge tilbage i skat, besluttede vi, at de skulle bruges her. Væggen som vasken var op mod skulle rives ned, og bygges op igen, da vi gerne ville have en væghængt vask, ligesom neden under. Men den gamle væg kunne ikke bære den, så derfor måtte der bygges en ny væg…
I virkeligheden syner forandringen ikke særlig stor, men når rummet er så lille bitte, så føles det helt vildt, at det møbel nu er væk, og der bare hænger en lille fin vask, med rigtig hæld.
Væggen er nu bærende over alt, så når jeg finder den rigtige hylde og rigtige lampe til over spejlet, så kommer det også op, men lige nu, der er vi simpelthen lykkedelige for den fine nye opdatering.
Jeg skal også lige ha købt et ny toiletbræt, i sort, så begge toiletter er ens, det synes jeg er fint, at den samme tråd går igen på begge toiletter….
Jeg har forsøgt at fotografere rummet det bedste jeg kan, men igen, vi snakker ca. halvanden kvm, så det er meget meget svært at få det hele med, men jeg håber alligevel I kan fornemme, hvor fint der er blevet 🙂
Ferien jo desværre slut, jeg suger de sidste timer ud af den her til aften…. Og ellers er jeg klar til nye spændende opgaver …
Dejlig aften til jer alle
2 Kommentarer
Leah Freeman
2. april 2018 at 20:06I LOVE YOUR STYLE AND TASTE! I am American and wish you could come to the states to decorate our small house in Seattle. We are moving from east to west coast this summer. Thank you for all of your lovely pictures and ideas … you are an inspiration! :))
Mortilmernee
2. april 2018 at 20:33how sweet of you to say, thank you very very much 🙂