Først tusind tusind tak for alle jeres søde beskeder, jeg håber jeg efterhånden har svaret dem alle, både på instagram og på bloggen her. Jeg er så glad for, at I har taget så pænt imod det, og hvor er det – naturligvis tris – omend befriende, at vi er flere i samme båd.
Men status er, at medicinen ramte mig som en hammer, lørdag tjekkede jeg praktisk talt ud af mit liv. Jeg følte jeg befandt mig i en slags tåget osteklokke, jeg var svimmel og død hamrende træt, nåede kun at stå op, ta et bad, for at ligge mig ned igen, og sove 3 timer…. Så stod jeg lidt op igen og faldt i søvn på sofaen, så forsøgte jeg at opstå og lave aftensmad, for midt i maden at sige “jeg er nødt til at gå ud og ligge mig”… bum, sov et par timer mere…. Stod op, børstede tænder og gik i seng, sov til søndag morgen. Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville tage flere af de piller. Meningen var jo, at jeg skulle trappe yderligere op i dosis om en uge, og det turde jeg slet ikke tænke på.
I hvert fald kunne jeg mærke, at jeg ikke ville være i stand til hverken at arbejde, eller være til stede, på den her medicin…. Søndag begyndte jeg langsomt at vågne op…. Tog sidst på dagen på planteskole med Neel, et af de steder jeg altid suger liv og energi til mig, blandt blomster, luft og natur…. Merle og Jesper var til Spring (han er fysisk træner om søndagen på deres hold)…. så det var oplagt for os, at køre en lille tur. Vi købte faktisk ikke noget, vi sugede bare blomster duften til os, og nød de smukke farver.
Jeg gik tidligt i seng søndag aften, og kunne heldigvis godt tage på arbejde, i nogenlunde normal tilstand her til morgen. Jeg er stadig ikke helt mig selv, men svimmelheden er aftagende.
Jeg ringede naturligvis til sygehuset, som nu har udskrevet noget andet, som gerne skulle have en meget mildere bivirkning. Og mange får dem slet ikke (bivirkningerne altså)…. Dem skal jeg så starte på til weekenden igen, så jeg har ro, hvis jeg – hvad jeg ikke håber – går om kuld igen…. Jeg håber håber dog ikke, at det sker, for det er godt nok en hæslig fornemmelse. Jeg HADER virkelig at være svimmel, og jeg har utrolig svært ved at komme helt af med det igen…..
Men nu må vi se, jeg håber naturligvis på det bedste…..
Idag er det fine forår endelig begyndt. Godt nok stod jeg op til et meget tåget vejr, men i løbet af eftermiddagen fik solen has på tågen, og varmen begyndte at brede sig. Jeg har været lidt rundt i haven for inspicere hvor meget det har groet. I var flere der ønskede et have indlæg efter jeg lavede en lille rundtur på stories forleden, så jeg tog lidt billeder undervejs idag.
Det er allerede groet en del siden sidst, jeg skal virkelig love for der sker noget nu…. Og med udsigten til næsten 20 grader de næste 4-5 dage, så tror jeg da på, at både kirsebærtræer, tulipantræer og måske endda syrenerne er godt på vej i næste weekend.
Men lige nu, der kan I se mine fine tulipaner, de store valmueblade og stikkelsbærbusken med fine spæde grønne skud….
Med ønsket om en dejlig mandag aften til jer alle 🙂
Ingen kommentarer