Så er der sket lidt nyt igen her i hytten…. Det er det der ofte sker, når man starter på at forandre noget, det kan tage overhånd. Det kan det virkelig, for pludselig rammer man ikke den rigtige stemning alligevel, og så er jeg på den….
Jeg er vild med den nye farve på væggen i stuen, men jeg var frustreret, fordi jeg følte, at mit yndlings view igennem huset pludselig var meget i samme farvetone – i samspil med den peach væg – og det forstyrrede mig. Jeg elsker farver, men ikke når det hele matcher for meget…
Jeg ved, når jeg har den følelse i kroppen, så kan jeg lige så godt lave det om, for det ender jeg altid med at gøre alligevel.
Her i det jyske har det været regn og gråt de sidste 4 dage, så hvad andet for, end at sætte ind i forhold til processen.
Jeg malede den peach væg hvid…. Hvilket øjeblikkeligt gav meget mere dybde til stuen…. Men med sådan en stor bar flade, var jeg pludselig i vildrede igen…. jeg har vænnet mig til hygge og masser af ting på væggene, så det skulle naturligvis ikke forblive som en tom hvid flade.
Jeg flyttede derfor det fine gamle klinikskab over på modsatte side, forandrede indretningen i skabet, og pludselig fungerede den side helt vildt godt…. I skal huske, vi bor meget småt, så hvad der virker stort og åbent på billeder, det er IKKE virkeligheden, så derfor begrænser jeg alligevel lidt, hvad der er i de forskellige rum.
Den venstre side af døren stod stadig piv tom….. Og her så jeg så mit snit til endelig at afprøve noget, som jeg har gået og sværmet lidt om.
Et smukt gammelt patchwork tæppe… Jeg føler mig SÅ heldig med det tæppe, jeg fandt det i søndags, hentede det mandag, og nu har jeg gået og kigget på det konstant de sidste 24 timer, og jeg elsker det kun mere og mere.
Tæppet er håndsyet efter japansk mønster, og som I ved, så har jeg en helt særlig kærlighed til det japanske design.
Hvor jeg har købt tæppet, det vil jeg vente lidt med at afsløre, for det var nemlig et helt særligt sted, som jeg meget gerne vil dele med jer. Jeg afventer bare nogle flere billeder af udvalget, for jeg kan vise jer det.
Men nu er der simpelthen SÅ fint på begge sider af døren….. Jeg tænker jeg må købe en kokospalme fra IKEA til at stå foran tæppet, det ville være et fint grønt twist der i indretningen….
Imorgen skal jeg bruge hele dagen sammen med min mor i hjertet af Århus, det glæder jeg mig til, og mon ikke der er en lille plante med i bilen inden vi kører retur 🙂
Onsdag aften skal vi til forårskoncert på skolen…. Det er altså ægte tegn på lyse tider…. Og vejrudsigten siger sol og varmegrader til hele Danmark i weekenden….. JUBIIIIIIII
Og apropos Japansk lykke, så spotter I nok noget ualmindelig smukt keramik der på mit bord, det er fra altid fineste General Store, som jeg elsker helt ind i hjertet. Jeg har skrevet om Sarah og hendes butik før, den er meget gerne på min liste over steder jeg helst besøger når turen går til København, og når jeg tager toget i næste uge, så håber jeg også der bliver mulighed for at kigge forbi. Sarah er eminent til at finde de alle fineste sager, hun sætter det sammen på smukkeste vis. Jeg får næsten et helt gib i maven når hun ligger billeder op på butikkens instagram, for det farvemix hun formår, det tager fuldstændig pusten fra mig. Sarah ved godt jeg har det sådan, vi har tæt på den varmeste linje i korrespondance på instagram, jeg elsker hendes råd til min indretning, for hun er bare skide dygtig. Og det er lige præcis det, som butikken også udstråler…… KIG FORBI……
4 Kommentarer
Carina
1. maj 2018 at 20:21Jeg har ikke fulgt dig så længe, men kan virkelig godt lide din indretning❤️ Nu skriver du at I bor småt. Hvor småt om jeg må spørge? For det ser så lækkert ud hos jer. Og tak for kigget. Mvh Carina
Mortilmernee
1. maj 2018 at 20:56Hej Carina
Hvor hyggeligt at du giver dig til kende, velkommen til 🙂
Vores hus er kun 114 kvm i godkendt beboelse, og det er jo så fordelt på 2 etager.
Gitte
1. maj 2018 at 20:37Det ser supergodt ud. Jeg elsker at se noget nyt, noget som ikke alle andre gør. Patchworktæppet er virkelig fint og giver så meget til rummet og indretningen 🙂 Tak for inspirationen 🙂
Mortilmernee
1. maj 2018 at 20:56Hej Gitte
Tusind tak for det, dejligt at høre du også kan li det 🙂