MIG min uforbeholdne mening mortilmernee.dk tanker

Idag drikker jeg aparol og smiler bredt…. En slags fejring er på sin plads :-)

4. maj 2018

Det er ikke fordi vi er fremme med janteloven igen, det er ikke der jeg vil hen med dagens indlæg. Men jeg er happy helt op over begge ører, for jeg har taget en beslutning, som for mig er giga, omend for nogen, sikkert pænt lille.

Jeg har gået med tankerne over et stykke tid, jeg har følt mig presset og usikker, og jeg har ikke kunnet være der hvor jeg gerne ville, lige gyldigt hvor meget jeg forsøgte, så havde jeg svært ved at trække vejret og følge med.

Men der fra, og til at finde ud af, hvordan gør jeg så?…. Hvad får mig tilbage på en roligere sti…. Der er alligevel et stykke vej.

Jeg har de sidste 3 1/2 år arbejdet 15 timer om ugen i en administrativ stilling, nogen uger har jeg haft mere, men aldrig mindre. Jeg har har ca haft fast arbejdstid mandag, tirsdag og torsdag og så de ekstra timer/dage oven i.

Men samtidig har jeg oplevet en positiv opgang/vækst på mine sociale medier, som har gjort, at jeg har haft svært ved at nå det, svært ved at besvare alle mails, svært ved at holde styr på forspørgsler og finde tiden til at udføre de opgaver som jeg elsker at lave.

De dage hvor jeg er på arbejde, kommer jeg hjem ved et tiden, når lige en bid mad, og så kommer pigerne hjem, ofte med legeaftaler, eller andre arrangementer. På de dage, når jeg sjældent at være særlig kreativ, ej heller at sætte mig ned, og fordybe mig i de indlæg, som jeg rigtig gerne vil skrive. Den energi jeg gerne vil bruge på bloggen, har jeg kun haft to dage til, og jeg kunne efterhånden mærke, at det ikke var nok.

For nogle uger siden “kom jeg til” at sige det højt, og man ved godt, når først noget er ude i luften, så er man også lidt nødt til at handle på det. I hvert fald, er det rigtig svært at slippe igen….

Så nu er beslutningen taget, jeg har fået en ny kontakt på mit arbejde – hvor jeg heldigvis blev mødt med rigtig fin forståelse -. Jeg er gået ned til kun at arbejde 2 dage om ugen, nogenlunde to faste dage, men med mulighed for flexibilitet efter behov.

Jeg har vidst det en uges tid, men det har mine kollegaer ikke før igår, så jeg har derfor ikke synes, at det var på sin plads, at skrive det før nu.

Det betyder selvfølgelig, at jeg går ned i løn på de helt faste indtægter, at jeg nu skal arbejde lidt ekstra for at yde det bidrag til vores hverdag, som jeg selvfølgelig skal.

Men jeg har en følelse af, at det skal nok gå…. Jeg tror på det, mine omgivelser tror på mig, og mit agentur tror på mig….. Så hvorfor skulle jeg ikke også tro på det?….

Jeg er jo jyde, jeg går med livrem og seler, og derfor tør jeg heller ikke satse hele butikken. Jeg er heller ikke helt sikker på jeg har lyst. Jeg er stadig rigtig glad for at være en del af min “rigtige” arbejdsplads og mine kollegaer. Så derfor slipper jeg det heller ikke lige….. Men jeg elsker at være kreativ, jeg elsker at skrive her, og jeg er dybt taknemlig for, at der er gode samarbejdspartnere, der også har lyst til at “lege” med mig.

Så fra nu….. Fra næste uge allerede, der har jeg 3 dage om ugen, hvor jeg nu er “herre i eget hus”…. Det er sgu stort, det er det virkelig for mig…. Jeg er stolt, jeg er ydmyg, jeg er fyldt med sommerfugle i maven og sprængfyldt af gå på mod…..

Så idag, der drikker jeg et glas aparol – fordi jeg hader champagne – jeg skåler for MORTILMERNEE, som I den grad gør mig glad….. Og så vil jeg ellers nyde den helt fantastiske sommer der tilsyneladende har ramt Danmark de næste mange dage.

Happy friday lovely people

  • Reply
    Gitte
    4. maj 2018 at 18:39

    Det lyder skønt ☀️
    Ønsker dig alt muligt held og lykke.
    Det er så vigtigt at følge sin mavefornemmelse .
    Har selv et langt og ret voldsomt stressforløb bag mig, men konsekvensen her af er at jeg aldrig kommer tilbage på fuld tid, og heller ikke ønsker det.
    Det er bare så vigtigt at stoppe op og mærke efter, så fedt at du gør det og handler på det.
    Har du ikke på et tidspunkt skrevet omkring dit valg mht at arbejde deltid ?

    • Reply
      Mortilmernee
      5. maj 2018 at 9:35

      Kære Gitte

      Det er helt korrekt, det har jeg skrevet om et par gange efterhånden, jeg har efterhånden stået et par gange i de her beslutninger, og har også skrevet om det et par gange. Jeg er ikke en 8-16 på kontor person, jeg ville ikke kunne holde en uge. Jeg er skabt til at styre mine egne rammer, og mærke efter hvor jeg er bedst. Utroligt det næsten skulle tage 40 år at nå her til, men det er jo en del af livet, at lære sig selv og sine egne grænser at kende 🙂

  • Reply
    Rikke
    4. maj 2018 at 18:51

    Super seje Louise, som følger dit hjerte. Jeg er ENDNU mere fan…hvis det da kan lade sige gøre. Stort TILLYKKE med din beslutning, det er fantastisk❤️
    Skål, kram og go weekend fra Hatting???

    • Reply
      Mortilmernee
      5. maj 2018 at 9:33

      Kære Rikke

      Tusind tak for din søde besked, jeg er også rigtig glad for min beslutning, og jeg satser og håber også på det hele kan bære 🙂

  • Reply
    Anne Kathrine
    5. maj 2018 at 17:19

    Stort tillykke Louise! Du er så uendelig dygtig og kreativ og vil glæde mig til at følge dig, med endnu flere friske kreative indslag! Skål til dig og det bedste din vej! ????

    • Reply
      Mortilmernee
      6. maj 2018 at 19:35

      Tusind tak søde dig, jeg elsker at du hepper på mig 🙂

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar