Indeholder reklame for Roomstore
Okay, min mentale tilstand begynder efterhånden at finde ro…. Jeg har haft vanvittig travlt de sidste par uger, hvilket nok også har gjort, at den der følelse af ikke at kunne finde ro, var forstærket. Men nu, som i for 48 timer siden, der gik jeg på sommerferie.
Altså bloggen og instagram holder jo aldrig rigtig ferie, men jeg er tjekket ud fra min lille kontor stilling, og har helliget mig mit eget univers for de næste små 5 uger….
Det betyder, at jeg nu har knoklet rundt i stuen og på Merles værelse de sidste par dage. Og stuen er nu klar til at blive vist frem til jer. Merles værelse er faktisk også, men det venter jeg lige et par dage med 🙂
Jeg havde en ide om, at jeg gerne bare ville fjerne alt og starte forfra. Det blev næsten det jeg gjorde. Sofaen, sofabordet og wegner stolen var det eneste der fik lov at blive, resten røg ud og blev tænkt om….
Så jeg malede væggen, drønede i IKEA og købte det berømte Stockholm skab, erhvervede mig en fantastisk Murano lampe til loftet og så har jeg fundet den mest vanvittige stol man kan forestille sig.
Stolen har jeg ventet på i lidt tid, fordi den lige skulle ankomme osv, men den var så absolut ventetiden værd. Og hvor er jeg også glad for, at jeg nåede at forandre rammerne, så den virkelig kommer til sin ret.
Dem der har designet stolen (og resten af Officina-serien for Magis) er Ronan og Erwan Bouroullec.
Magis er en italiensk familievirksomhed, som blev etableret i 1976. Magis’ succes skyldes bl.a. evnen til at tilbyde deres kunder designprodukter skabt af en kombination af højt funktionelle og teknologiske elementer udviklet i samarbejde med store internationale designere. Produkter fra Magis er 100% “Made in Italy”, hvilket er med til at give en garanti for høj kvalitet. Produktionsmetoderne er udviklet op gennem firserne og halvfemserne og er fortsat en af virksomhedens største og mest værdifulde aktiver i dag.
Så dem af jer der sagde, vent til du kommer hjem fra ferie, og se om ikke du har taget noget inspiration med hjem, der må jeg bare sige… Jeg tog glæden lidt på forskud. Italien er en af vores sommerferie destinationer, og min kærlighed for landet, deres farver og design, er kun blevet større siden vi besøgte landet sidste år. Og stolen er nu et stykke at smukke Italien lige her midt i vores stue.
Roomstore er distributør af fantastiske Magis her i Danmark, og I kan finde så meget lækkert fra dem lige HER, jeg er tosset med deres møbler…. Virkelig…. Er sikker på stolen ikke bliver det eneste der flytter ind her 🙂
Nå, men I vil selvfølgelig gerne se flere billeder fra stuen, så de kommer her…. Stilen er meget mere rolig end tidligere, og det var præcis det jeg havde brug for…. Som jeg skrev i indlægget her, så havde jeg ret meget lyst til at køre en mere dæmpet og rolig stil. Det er den tanke jeg har haft længe, og det var det jeg kunne mærke, at jeg var nødt til at køre efter. Alligevel synes jeg, at man stadig kan se det er MIG der bor her, at min kærlighed for farver får lov at være til stede, selvom de er i en helt anden og mere balanceret variant. Billederne fra billedvæggen har fundet plads rundt omkring i huset istedet, og her kommer de også ret godt til sin ret hver især 🙂
Den gamle lounge stol har fået plads i pigernes rum i kælderen, den er alligevel for lækker til at jeg skiller mig af med den.
Og til jer der spørg, så er farvekoden på den nye væg s1005-Y30R – og jeg har ikke engang puttet hvid i denne gang, farven var bare spot on fra begyndelsen…. Hurraaaaaa
Glæder mig til at høre hvad I synes 🙂
20 Kommentarer
Trine
6. juli 2018 at 13:29Det ser lyst, lækkert og nærmest japansk ud. Så fint!
Mortilmernee
6. juli 2018 at 19:32Tusind tak, den beskrivelse havde jeg ikke tænkt på, men det er en kompliment i mine ører 🙂
Venterpaavinblog
6. juli 2018 at 14:44Er helt vild med både stel og farve – den larmer på en diskret måde, det er fedt.
– A
Mortilmernee
6. juli 2018 at 19:32tusind tak, det lyder som en fin beskrivelse 🙂
sannienielsen
6. juli 2018 at 20:20Det ser så rart og blødt ud. Det er altid spændende at se hvad du finder på. Meget inspirerende. ✨
Mortilmernee
9. juli 2018 at 13:48Tusind tak søde du 🙂 Dejlig du kan li det 🙂
Vibeke Feldthaus
7. juli 2018 at 12:37Tak for farvekoden – er det samme farve på hver sin endevæg? Hvilke overvejelser ligger bag dit valg om at have to farvede vægge og to hvide vægge i stuen (frem for at hele stuen blev malet samme farve)? Det hele ser utroligt smult ud!
Mortilmernee
9. juli 2018 at 13:48Farvekoden er kun til den nye beige, den rosa er hjemmeblandet for længe siden…. Jeg har faktisk ikke gjort det vildeste overvejelser, den rosa var jeg bare stadig glad for, så den fik lov at blive. Hvis ikke det fungerede havde jeg nok malet den over, men det er ganske hyggeligt med begge farver faktisk.
Vanessa
8. juli 2018 at 23:20Så vakkert du har det! Kan jeg få spørre hvor putene dine er fra? 🙂
Mortilmernee
9. juli 2018 at 13:46tusind tak, puderne er henholdsvis fra eline engen og Ellies and Ivy 🙂
Sophie Sukhi
17. juli 2018 at 18:32Jeg er ret vild med skabet, det er så fint! Jeg er også vild med den lille guldvæglampe, det er en smuk detalje 🙂
Mortilmernee
2. august 2018 at 10:22Tusind tusind tak 🙂
Gry
30. juli 2018 at 18:35Så smuk en farve? Men hvad er mærket på den?
Mortilmernee
2. august 2018 at 10:23Hej Gry, der er en farvekode i indlægget 🙂
Marianne Sandvei
7. august 2018 at 10:30Sikke en smuk stue – meget inspirerende. Jeg er vild med sofaen – må jeg spørge hvor den er fra og hvilken model?
Mortilmernee
7. august 2018 at 13:17Kære marianne
Tusind tak, sofaen er en Søren Lund, kan ikke huske dens navn, men den er købt i interiør shop i Kragelund, og de har web :-9
Anne Jensen
9. august 2018 at 23:37Så smukt og inspirerende. Jeg har samme radiatorer som dig. Svæver hylden over radiatoren? El har du bare lagt den ovenpå?
Mortilmernee
12. august 2018 at 20:32Den er monteret fra husets oprindelse, jeg ved desværre ikke hvor sådanne holdere kan købes :-9
Kim
21. februar 2019 at 19:45Virkelig fin lænestol. Sådan en vil jeg have, men kan ikke finde den på nogle danske sider og kan slet ikke finde den farve. Eller pris. Er den bestilt specielt hjem?
Mortilmernee
21. februar 2019 at 21:25Hej Kim
Du kan bestille den gennem Roomstore som jeg har linket til indlægget, de kan guide dig gennem det hele.
mvh Louise