Virkelig nået meget….. Det er nu ca. en uge siden jeg parkerede mit ene job i det der ferieland, mens den anden biks, altså min egen, den langt fra er tjekket ud endnu…. Mind min lige om næste år, at jeg skal huske også at gøre det… ha ha…
Men sagen er selvfølgelig den, at jeg også liiiiiige valgte at lave huset fuldstændig om samtidig, hvilket gav mig søvnløse nætter og dumme bekymringer oven i….
Merles værelse er færdigt, BUM, Neels værelse fik sig endnu en tur for et par dage siden, men er også færdig nu. Der er billeder lige her under… Og stuen er som bekendt også faldet til ro 🙂
Jeg har også været i IKEA 2 gange på den her uge, en gang i Odense og en gang i Århus, seneste destination var igår aftes, fordi jeg fik lyst til at afprøve en lille kontorplads i vores spisestue igen, jeg synes det ser så fint ud ovre hos søde Trine, som by the way bor vildt lækkert. Så nu hvor jeg pt går og summer lidt over det her rum, så ville jeg altså prøve den her ide af.
Jeg har solgt vanvittig mange ting den sidste uge, og jeg har købt ret mange ting, så det går ca. lige op…. ha ha…. Bortset fra jeg aldrig blir færdig med at købe.
Jeg har nu fået navigeret mig ned på 2 spiseborde som jeg kunne tænke mig….. Det summer jeg lige videre over når jeg tjekker helt ud lige om lidt. Men jeg tror vi skifter snart. Måske endda også sofabordet. Der er kommet ret meget træ ind i hjemmet igen, det skal jeg liiiige ha nedjusteret lidt. Jeg elsker som altid træ, men jeg kan altså også godt li andre materialer og lidt farver 🙂
Vi har også været barnefri et par dage, haft kæreste tur til Århus og hentet børn i dejlige sommerhusland, hvor vi var på vores årlige tur med mine forældre og deres venner.
Sjovt hvordan I søde læsere/følgere genkender mit mønster efterhånden….. ha ha
Jeg har også prøvet 30 bikinier, som jeg bare må konstatere min snart 39 år gamle krop, ikke mestrer, jeg tror bare jeg bruger den samme fra sidste år…. Tør ikke finde ud af om jeg kan passe den 🙂
Glæder mig helt vildt til at vende bilen syd på, og indtage en masse skønne vidunderlige smukke nye destinationer…. Har fået SÅ mange søde beskeder fra folk der har taget vores tur fra sidste år, så jeg håber også I kan bruge inspiration fra årets kommende tur…. Jeg lover at lave et par indlæg når vi er hjemme igen….
Hvis I vil læse om vores Roadtrip sidste år, så kan i gøre det i indlægget HER & HER.
Nu vil jeg ud og nyde solen og slappe af, og glææææde mig til sæson afslutning af Handmaides Tale imorgen. Shit jeg er spændt på hvad den ender med…..
Ingen kommentarer