Ikke-kategoriseret MIG Mine piger mortilmernee.dk naturen Oplevelser Rejser steder jeg anbefaler Traveltip

Roadtrip Schweiz og Syd Italien 2018 VOL. 1 :-)

3. august 2018

Vi landede hjemme for 2 dage siden, og mens jeg langsomt forsøger at lande og samtidig fordøje alle de oplevelser de sidste 14 dage har bragt os, så tænkte jeg, at det var en rigtig go ide, at sætte ord på samtidig.

Jeg har modtaget de dejligste beskeder fra jer, omkring vores Roadtrip fra sidste år, hvor mange har brugt den som inspiration til deres tur i år, og jeg oplevede igen, at der var efterspørgsel på information på dette års tur, så jeg vil forsøge at sætte ord og information på dette års planlægning, oplevelser, tips og forbehold….

Når vi planlægger de her ture, så gør vi det gerne i meget go tid, jeg ville egentlig helst begynde allerede nu, at sætte planlægning ind for næste år, men det er nogen gange lidt svært, når man lige er landet, og måske ikke har samme overskud og udrejse lyst, som man har omkring jul, hvor vi normalt plejer at gøre det…. I år er dog lidt anderledes, da vores tur næste år bliver af lidt større omfang… Mere om det senere.

Men planlægningen for denne tur startede vi op i januar, vi havde sat os for hvad vi gerne ville se, og hvad der var muligt. Hvor langt vi ville køre, og hvor langt ned vi synes vi kunne komme faldt på plads undervejs.

Jeg havde et stort ønske om at se Amalfi kysten i år, men den ligger altså ret langt ned. Faktisk 24 i bil hjemme fra os, uden pauser. Så det er ret langt. Vi begyndte derfor at undersøge hvordan vi kunne få det tilpasset, hvor kunne vi bo (Amalfi kysten er nemlig rasende dyr at bo på), og hvor vi skulle gøre stop på vej der ned og hjem igen.

Sidste år kørte vi igennem Schweiz da vi kørte til Italien, og allerede her, besluttede vi, at her måtte vi gøre stop en anden gang. Så valget faldt derfor på et rigtig smukt sted i Schweiz. Bellwald hedder byen, og den ligger ret højt oppe. Valget faldt på det sted, fordi vi søgte på ret mange ski steder, som også har sommer sæson, på den måde er man lidt sikret, at man kommer godt op i højden. Hotellet vi boede på hed Hotel Wannenhorn, I kan finde det lige HER. Vi havde ikke erfaring med Schweiz, eller styr på hvad der sådan var at se i området, men vi faldt for hotellet, bookede det, og så undersøgte vi hvad der var at se i området bagefter. Til vores held viste det sig, at der var virkelig mange fine ting at oplevele. Store hængebroer, en ret fremkommelig og en MEGET ufremkommelig. Der var mange lækre skisportssteder i området, hvor vi benyttede os meget af lifterne, så vi kunne komme op i højderne og nyde udsigten. Vi var på en del vandre ture. Nogle mere frivillige end andre. Den ene var fordi lifterne pludselig holdt pause da vi kom op (husk at undersøg den slags) så vi gik derfor ned til mellemstationen. Det havde vi altså ikke fodtøj på til, og det var også lidt for skrå kanter vi gik på, men det gik, og vi kunne grine en del af det….. BAGEFTER. En anden lå virkelig langt oppe, vi var på en pæn vandretur, mega hårdt, meget bakket terræn, vi gik ca. halvanden time, for at nå til et sted, hvor der simpelthen var for stejle trapper, på alt for yderligt spot, til at min krop kunne magte det. Jeg kunne simpelthen ikke, at børnene skulle gå der, samtidig med, at jeg selv var pænt bange…. Men det var og er desværre den eneste vej til den ekstremt smukt hængende bro… Vi så den bare kun på afstand, da jeg altså ikke ville fortsætte. Selve vandreturen var dog på ingen måde forgæves, for smukkere natur findes næsten ikke.

Vi havde to overnatninger i smukke Bellwald, vi så en masse på de to dage. Det tog ca. 14 timer at køre her til fra os i Jylland, så det var et godt sted at holde pause på vej mod Syd Italien.

Da vi ankom til Schweiz sidst på natten sagde vores GPS pludselig vi skulle med tog, det havde vi simpelthen ikke lige fanget. Men det viste sig, at være et tog hvor bilen skulle med. Det var den eneste vej gennem passet fra den side vi kom, så der var ikke så meget at gøre. Det kostede ca. 250-300 kr, og tog kun en lille halv time. Men det var faktisk en ret sjov oplevelse.

Bellwald viste sig også at være en virkelig hyggelig lille by. Man fornemmede godt, at den nok primært beskæftiger sig med ski sæsonen, der var ret stille, og en del butikker og restauranter var ikke åbne. Men der var alligevel ret skønt at være, og ubeskrivelig smukt.

Der var dog dyrt at være, maden var meget dyr. Vi spiste ude begge aftener, og kom af med næsten 800 kr. for virkelig dårlig mad. Den slags skal man lige have med i planlægningen en anden gang. Det kan meget vel betale sig at bo et sted hvor man måske selv kan lave lidt mad og handle ind efter det…. Men vi var trætte og opholdet her var kort, så det gik. Men vi brugte en del penge på de par dage vi var der. Det er heller ikke helt billigt at køre med lifterne. Dem som lå meget tæt på vores hotel var gratis, fordi det var en aftale med det hotel vi boede på. Men kørte man lidt længere væk, så skulle man betale for dem. Det er bare en kæmpe oplevelse. Pænt grænseoverskridende hvis man har højdeskræk som mig, men virkelig storslående alligevel.

Efter 2 smukke dage i Schweiz var der tanket op til endnu en lang køretur. Vores næste stop var byen Caserta, som ligger en halv times kørsel fra Napoli. Her havde vi booket en uge på Grand Hotel Vanvitelli, og mine forældre var fløjet ned for at være sammen med os i denne uge. Turen her til var ca. 10 timer i bil, og vi havde mange skønne planer for den uge. Vi skulle besøge Rom, Amalfi kysten, Pompeii og naturligvis Napoli. I indlægget her tager vi Rom og Napoli med, og så gemmer jeg Amalfi kysten, Pompeii og vores sidste hotel i Toscana til næste indlæg.

I den her uge havde jeg også fødselsdag, så det var en virkelig dejlig uge. Vejret var skønt, hotellet var skønt, vi var samlet – hele vores lille bitte familie – og alt var skønt…. Åh hvor jeg nød det. Oplevelser, badning, italiensk mad og samvær….. For søren hvor gør det godt helt ind i sjælen.

Den første dag stod bare på badning, og et par timer på øjet, vi havde valgt at køre om natten, da trafikken er mest rolig på det tidspunkt, og der er mindst varmt i bilen. Så vi slappede bare af, og faldt på plads på det nye hotel. Vi var spændt på det her sted, billederne vi havde set lignede sådan helt slots agtige forhold… Hvilket det faktisk også viste sig at være. Omend af lidt ældre dato end billederne sådan afslørrede. Men det er man på en eller anden måde alligevel godt forberedt på. Selve placeringen var også lidt mystisk. Lige ud til en stor hovedvej, og ret tæt på motorvej. Man blev dog overraskende lidt forstyrret af trafikken…. Men jeg synes de skulle passe lidt bedre på deres omgivelser.

Poolen var virkelig fin det her sted…. Men de havde nogle skøre pool regler. Der måtte ikke være badedyr, ikke for meget larm, ikke for meget plasken osv. Der var en laaaaaang liste af ting man ikke måtte. Jeg kunne ikke dy mig for at spørge, om de var sikker på gæster måtte være der. Den slags skulle vi lige affinde os med, men det gør man selvfølgelig, når det nu er den eneste bade mulighed der er. Og heldigvis, var der overraskende få der benyttede sig af poolen, så vi havde go plads og fik også badet igennem.

Vores første udflugt gik til Rom, det  tog små 3 timer at komme der til, hvilket vi var forberedt på, men det skal man selvfølgelig vide. Man må heller ikke ta egen bil med ind i Rom, så vi fandt en lille by lidt uden for Rom. Pomezia hed den, og der var gratis parkering ved tog stationen. Så vi kørte der til, og tog toget ind til Rom, en tur på små 20 minutter. Mine forældre var ikke med den dag, så vi “kørte Rom igennem” i vores sædvanlige oplevelses gear. De gode sandaler på, godt humør og oplevelsesbrillerne skruet fast. Vi skulle se Colosseum, Trevi Fontænen, Den spanske trappe, Peters Kirken og det skønne område Trastevere. Alt ligger i nogenlunde gå afstand i Rom, hvilket er helt fantastisk, for man ser bare SÅ meget når man bevæger sig rundt på den måde. Vi gik ca. 16 km den dag, og vi var hjemme kl. 22 om aftenen. En helt fantastisk dag, Rom er meget smuk…..

Vi var der naturligvis også i pænt høj sæson, så vi var ikke inde i hverken Colosseum eller Peters Kirken, det prioriterede vi ikke, køerne var lange, og det gad vi ikke bruge vores tid på. Jeg har også set det for ca. 15 år siden, så det var ok for mig, og med 3 timers vente tid i køerne, så var resten af familien også ok med det. Det må blive en anden go gang….

Men vi oplevede alt det vi ville, vi spise lækre pizzaer, gode italienske specialiteter i Trastevere, fik is ved Trevi Fontænen…. Og alt det klassiske som man bare gerne vil i Rom. Selvom der var mange mennesker, så synes stadig vi havde luft omkring os, og en dejlig oplevelse med tilbage til hotellet.

Dagen efter havde jeg fødselsdag, og vanen tro, havde jeg naturligvis medbragt det fineste oppyntning. Det var fabelagtige balloner fra det nystartede Confettei by Panduro…. WAUW, de er altså flotte…. Flottere fødselsdagsopvågning har jeg aldrig haft før 🙂

På min fødselsdag var vi inde i Napoli, det havde vi også været på aften nr. 2, men det var en søndag, og der er alt meget lukket i Italien…. Omend trafikken CRAZY….. Vi føler os stadig meget heldige, at vi kom ud der fra med bilen i behold…. Hold nu op, Italienerne kører skrækkeligt, men i Napoli var det næsten med livet som indsats at indtage en rundkørsel…. Så da vi skulle der ind på min fødselsdag, kørte vi ind og parkerede på tog stationen i Caserta, og tog toget til Napoli. Det tog ca. 45 min, en fin lille tur.

Vi ramte Napoli sidst på eftermiddagen, i noget af en heksekeddel. Jeg elskede den her by ved første øjekast. Men man fornemmer også, at de er fattige her, at kriminalitet har sejret i mange år… Man har øje på sine børn og sin taske konstant, og man er lidt på vagt. Men samtidig, så har Napoli en puls, som kan minde om de hektiske gader jeg husker fra Bangkok og Hanoi på min rygsæk rejse, og jeg ELSKER den slags… Pigerne synes også det var spændende…. Men nogen gange lidt for spændende, de havde det bedst med at have en af os i hånden, og det forstår jeg godt. Vi tog også her fra inden det blev mørkt, fordi vi simpelthen ikke følte os helt trygge ved at skulle være her på det tidspunkt, og slet ikke med pigerne…. Men vi var her i nogle gode og intense timer, vi spiste pizza på pizzaria dal Presidente hvor Bill Clinton en gang havde besøgt ( heraf navnet, før hans besøg hed den noget andet) Bill havde udtalt, at det var den bedste pizza han nogensinde havde spist. Det var min mor der havde et ønske om at besøge det her sted, så det var her min fødselsdagsmiddag blev indtaget. Og heldigvis for det. Så hyggelig et sted. På en ekstremt levende gade, det fåes ikke mere autentisk 🙂

I den gamle del af Napoli oplever man den helt ægte italienske stemning med vasketøjet ud af vinduerne og at hvad der til hører…. Jeg har aldrig set det på samme måde nogen steder i Italien, det var så fint altså.

Den var en fed dag…. Jeg lever stadig højt på den, og jeg føler ikke, at jeg blev helt færdig med Napoli, men der skal nok gå nogle år, før vi besøger den igen.

 

  • Reply
    Mette
    3. august 2018 at 22:16

    Meget smukke billeder. Jeg vil lige komme med et lille tip hvis du eller andre der læser med, kunne tænke dig at prøve flere svævebaner. Hvis man holder ferie i Østrig – i området Salzburgerland, så kan man købe et Salzburgerland Karte som giver gratis adgang til alle svævebaner og ca 900 andre attraktioner. Det gjorde vi et år, og det var fantastisk! Elsker bjerge. Det koster 66 euro for voksne og 33 for børn for 6 dage. Vi prøvede så vidt jeg husker 6 forskellige svævebaner det år, og når det nu er “gratis”, så er man mere tilbøjelig til at prøve lidt mere end man ellers ville.

    • Reply
      Mortilmernee
      4. august 2018 at 16:52

      tak for tippet, og tak for de fine ord om mine billeder.

  • Reply
    Hanne
    4. august 2018 at 10:28

    Hvor lyder det dejligt! Hvis du er betaget af Napoli, så læs endelig “Min geniale veninde” af Elena Ferrante. Skøn bog, og her fornemmer man virkelig Napoli på godt og ondt.

    • Reply
      Mortilmernee
      4. august 2018 at 16:51

      fantastisk, dejligt at høre. Den må jeg lige tjekke ud 🙂

  • Reply
    Katrine
    4. august 2018 at 22:03

    Jeg ELSKER dine rejsebilleder!!!
    Wow bare Wow.

    • Reply
      Mortilmernee
      6. august 2018 at 13:51

      Tusind tusind tak, de var virkelig fine ord 🙂

  • Reply
    Simone
    5. august 2018 at 8:37

    I har simpelthen været på min drømmerejse, ser SÅ fantastisk ud! Smukke billeder, og tak for tips til turen.
    Kan kun bakke op og anbefalingen af Min geniale veninde, hvis du er forelsket i Napoli, så vil du elske de fire bøger i serien.
    Lige et lille spørgsmål, dine fine kjoler du har på i henholdsvis Rom (gul) og på din fødselsdag (rød), må jeg spørge hvor de er fra? 🙂

    • Reply
      Mortilmernee
      6. august 2018 at 13:50

      tak for de søde ord, håber du kommer afsted på turen en gang 🙂

      Den gule kjole er HM og den røde er Ganni 🙂

      KH Louise

Warning: Undefined variable $consent in /customers/e/3/5/mernee.dk/httpd.www/wp-content/themes/alder/comments.php on line 38

Svar