Indeholder reklame
Weekend reflektion…. For pokker hvor går det stærkt, både ugen men i særdeleshed weekenden, da jeg lagde hovedet på puden fredag aften sagde jeg til Jesper … “puha, det føles næsten ovre før det er begyndt”…. Hverdagen, den er sådan pænt pakket nu hvor skolen er begyndt, og i denne uge startede også de første gymnastik træninger for pigerne…. Jeg tror snart gymnastikken skal ha sit helt eget indlæg, da det VIRKELIG fylder meget i vores liv… Men lad mig vente et par uger, der er jeg nemlig meget klogere på alt her omkring….
Fredag startede dejligt, vi var inviteret på GORMS pizza i Kolding. Ikke fordi det er specifikt Kolding det skal handle om, men fordi den ligger tættest på os, jeg drømmer om de får en i Horsens eller Vejle, men indtil nu, der findes den i Kolding og Århus som det tætteste på os. Her i august kører de et koncept, hvor børn må vælge 3 forskellige toppings til deres pizza, for lidt at bryde med, at børn som oftest vælger en bare med ost. På den måde kan de prøve lidt af hvert, der følger også et glas limonade med, og til den nette sum af 60 kr. Har I prøvet pizza på Gorms?? De er så lækre, jeg er personligt helt vild med Sweet Truffle, den er med søde kartofler, chili-fraiche, salvie og trøffeltapenade… MUMS….
Efter Pizza besøget kørte vi hjem til Hedensted, der var nemlig Hedensted by night… Ja nu griner I måske lidt, for kan man ha det i sådan en lille by…. Og ja, det kan man så godt…. Personligt, så er det nok stadig en anelse lokalt for mig, men for vores piger, som er opvokset her, der er sådan et aften event altså en fest…. Så naturligvis måtte vi om forbi og kigge…. Merle mødtes også med sine piger, og fik lov til at rende rundt med dem et par timer…. Det synes hun var top fantastisk….
Lørdag, byggede min man så et lille skab til mig i vores soveværelse…. FANTASTISK…. Jeg har de sidste mange mange år haft kjoler hængede på rullegardinet på vores franske døre mellem spisestue og soveværelse…. Vi har skabe i kælderen, men jeg glemmer dem der nede, kjolerne, så de ender altid der oppe på rullegardinet. Min hjerne har simpelthen ikke kunnet finde en løsning, før jeg fredag morgen pludselig kom på, at vi kunne bygge et lille ‘et lige der i hjørnet…. Så det gjorde han på sådan en lørdag eftermiddag…. Mens resten af huset var lidt i dvale. Merle havde været til fødselsdag om formiddagen, så der blev slappet af om eftermiddagen…. Hold nu kæft hvor er jeg lykkelig over den løsning…. Tænk sig, at man kan tage så lang tid, om at komme på så simpel en ide…. Jeg ved egentlig ikke, hvor vanvittig kønt det er, men det fungerer, og grimt er det i hvert fald ikke…. Det bedste er, at mine elskede kjoler nu kan hænge, og jeg kan se dem og de falmer ikke, fordi de nu er skærmet af. JUBIIIII
Efter skabsbyggeri var pigerne og jeg på en lille foto tur ud på en efterårsmark…. Jeg har kørt forbi den SÅ mange gange og tænkt, at den er så flot og fotogen…. Jeg aner ikke hvad det er, men det ser nu lidt dødt ud, nok noget tørken har ødelagt, det er naturligvis synd, men Ih jeg synes den fungerede godt sammen med pigernes smukke nye rober fra Christina Rohde, vi er ret glade for hendes tøj her i huset. Det er nok ikke rigtig gået nogens næse forbi efterhånden….
Christina er simpelthen så vanvittig dygtig, til at ramme de helt rette mønstre, som kan mixes på kryds og tværs og stadig se fuldstændig fremragende ud…. WAUW…. Og så går det så til pas højt op i størrelser, at mine piger kan bruge det længe endnu… Og det er noget af det jeg er aller mest begejstret for…. Der er flere af mine yndlingsmærker der efterhånden er slut for os… Men ikke Christina Rohde, her bliver vi mange år endnu.
Og så sluttede vi ellers lørdag aften af med flæskesteg med sprød svær… brun sovs og kartofler…..
Idag har vi været søndags agtige…. Pigerne har nydt deres værelser, de har designet kjoler i papir og hygget med mormor som også har været på besøg. De har også været til spring, og jeg har gået en dejlig lang tur…. Så er der gjort klar til næste uge…. Og ja, så nyder vi en rolig søndag aften…. Inden det hele går løs igen…. Har i det også sådan, en lidt forpustet følelse efter første uge, jeg var død hamrende træt det meste af dagen igår, sådan helt vissen… Idag var bedre… Vi gik også virkelig tidligt i seng igår, og sov dejligt længe idag…. Det var tiltrængt….
Håber I alle får en dejlig søndag aften.
2 Kommentarer
Susan
20. august 2018 at 20:11Hejsa – ny læser af din blog, så ved ikke om det er nævnt. Men hvor er de fine tæpper fra på pigernes værelser? Specielt det stribede er så flot. Mvh Susan
Mortilmernee
21. august 2018 at 15:16Hej Susan
Tæpperne på deres gulve er begge fra eden outcast berber 🙂