Annonce for Sengespecialisten
Måske giver overskriften ikke mening, men det tror jeg alligevel den gør, når du har læst indlægget her. vi har, som bekendt, fået ny seng fra Dunlopillo i starten af dette år, det har haft mange mange positive effekter for særligt mig, og mit helbred. Men en af de ting, som jeg har bemærket en særlig forskel på, det er faktisk det overskud, som god søvn også bidrager til.
Lad mig starte med faktabaseret information:
… Flere studier peger på, at der kan være sammenhæng mellem søvnmangel og overvægt, fordi folk der sover under 6 timer om natten har højere BMI end gennemsnittet.
… At flere undersøgelser viser, at dårlig søvn er en af de væsentligste forhindringer for fysisk aktivitet. Dårlig søvn ødelægger simpelthen vores overskud og dermed lysten til at motionere. KILDE: TV2Nyheder
… At man lettere bliver syg, når søvnen er dårlig. Kroppen evne til at bekæmpe infektioner falder, når vi ikke når helt ind i den dybe søvn. Det er derfor, at en seng hvor du ligger godt, så du ikke vågner konstant for at finde en ny position at ligge i, er meget vigtig. KILDE: BedreBoligLiv
… At man faktisk har en tendens til at skændes mere med sin partner eller råbe af sine børn, når man er i underskud af søvn. Fordi når man er i søvnunderskud, så har man bare virkelig let til at blive irriteret og i dårligt humør… og på den måde, er tolerancen bare ikke særlig høj. KILDE: NBCI
… At man har øget risiko for depression og angst, hvis man sover dårligt. Der er lavet et forsøg på Harvard, hvor testpersoner kun sov 4 timer om natten. Resultatet var, at de mindre sociale og optimistiske. Da man skruede op til en almindelig nattesøvn igen, blev dette straks forbedret. Det er med andre ord VIGTIGT at tage sin søvn alvorligt, at have en god seng at sove i. KILDE: BedreBoligLiv
… 7 ud af 10 danskere jævnligt bruger snoozeknappen på vækkeuret eller mobilen, særligt i vinterhalvåret. Det gør os til det næstmest snoozende folkefærd i Norden, kun overgået af nordmændene. En lidt dum ære at besidde, for vi bliver ikke friskere af at snooze – tværtimod… Det er meget bedre at lade uret ringe de minutter senere. KILDE: JYLLANDSPOSTEN
Jeg må bare sige, efter jeg læste ovenstående, blev jeg overrasket. Jeg var da godt klar over, at søvn er vigtig…. Men alligevel, jeg var ikke klar over, hvor mange forskellige virkninger det faktisk har på os, når vores søvn ikke fungerer.
Men jeg kan godt mærke det, måske er det noget med alderen, måske er det bare fordi, jeg i en forholdsvis sen alder, først har fået en virkelig go seng. Det ved jeg naturligvis ikke. Men jeg kan mærke en betydelig forskel på mig selv over det sidste halve år, jeg har ikke ondt nogen steder når jeg vågner, og jeg har det så rart i min seng…. Jesper griner næsten af mig hver eneste aften, jeg udstøder sådan et vel tilfreds grynt hver eneste aften når jeg ligger mig i min seng….. Så råber han ofte inde fra stuen “ramte du puden nu”…. Og ja, det gjorde jeg så….. Jeg er virkelig glad og tilpas ude i min seng….
Ingen kommentarer