Weekenden går på hæld, den har godt nok være hæsblæsende…. Min mand afleverede jeg i Ry fredag eftermiddag, han har været på modtager kursus i Spring hele weekenden, yes, jeg har nævnt det før, og for lige at pointere det igen, gymnastik fylder pænt meget her i huset. Heldigvis er vi stadigvæk der, hvor nok kan de daglige øvelser være en prøvelse at få gennemført, men glæden i øjnene hver gang vi rammer træningsdagene, den slår det hele, og også derfor vi ligesom bare har sagt, at vi simpelthen helliger vores dyrbare fritid til gymnastikken, og Jesper har så taget det her kursus, for at kunne assistere ved træningerne….
Nå, men han kom så først hjem idag, for at suse direkte til gymnastik med pigerne fra 16-18. Sådan er søndag eftermiddag her, det var den også hele sidste år, så vi er vandt til det nu….
Men der hvor jeg begynder at blive forpustet, det var jeg faktisk allerede for en uge siden, det er når jeg begynder at tjekke forældre intra igen…. SHIIIITTTT….. For det første, så synes jeg bare der er ALT for meget information der, alt for meget direkte lige gyldig viden. Fx par terapi, sex terapi, kor her og der og alle vegne, løb, fritidsaktiviteter, foredrag – jeg føler næsten jeg åbner Hedensted avisen efterhånden. Men man er jo nødt til at åbne, for at konstatere, om det er lige gyldig viden, og ikke nok med det, så får vi alt dobbelt. Hvorfor kan sådan en smart app ikke selv gennemskue – okay, her er to børn på samme skole, vi sender kun den her info ud ‘en gang – det er kun med til at øge stress blodåren i panden, når der nærmest dagligt blinker mellem 5 og 10 beskeder. Nu skal vi også til at have en uni login som forældre, og det er kun et par måneder siden, vi har fået det nye intra op og køre…. OMG…..
I sidste uge hørte jeg en far i go’ aften Danmark, jeg lappede det i mig, han var så død træt af forældre intra, og han synes efterhånden han følte, at han også gik i hans søns klasse. Alt bliver ligesom skubbet over på os forældre. Hans eksempel var glimrende. Der var kommet en besked på forældre intra, om at han skulle sende alverdens pap og kartoner med sin søn i skolen, fordi de skulle arbejde med det ugen efter i alle mulige forskellige kategorier. Da han nævner det for sin søn, ved han det nærmeste ikke en gang.
Og her hopper kæden af for den far, “hvad skete der med, at mit barn overleverer beskeden til mig”. Han savner at have dialogen med sin søn, der kommer hjem og fortæller, “vi skal arbejde med det og det, og hvis muligt, så skal vi gerne have det og det med i skole i næste uge, kan vi det far???” Som det er nu, så er ansvaret for at min søn kan deltage, lagt over på mig….. sagde han…. Og det er altså ikke mig der skal lege pap mache i skolen i næste uge….
Og lad mig så blive ved Go morgen Danmark, for jeg hørte også Lola i onsdags, som havde fokus på ALLE de arrangementer der foregår i skolen, og hvor vigtigt det simpelthen er, for ens barn, at vi deltager. Hvor stor udenfor ish en feeling det giver, hvis man mandag morgen IKKE har være med. MEN…. der hvor kæden hopper af for hende, det er når der pludselig skal være forældre fester, hvor børn ikke er med, hvor man har drukket sig fulde sammen sidste lørdag, og pludselig står med en situation om et mobbet barn. Så er dialogen altså kun blevet mere besværlig.
Jeg var inde på det i julen, hvor jeg skrev om det HER…. Jeg var ved at drukne i julenisser, kuverter med frimærker, gaver i pige tema, overskuds legetøj til julehjælpen, julefrokoster, forældre lotteri osv osv…. Og når jeg åbner forældre intra igen, her efter ferien, så får jeg lidt den der følelse igen…..
Nu skal vi til forældre møde i begge klasser i den her uge, og jeg ved, at vi her får trukket til middag hos ned over hovedet igen, at det nu er tid til at indkøbe computer…. Og alt mulig andet.
Og så vil jeg gerne tilføje noget andet. Neel har gået i 0. klasse et år, og er lige startet i 1. klasse, hun har været til 1-2 fødselsdage hjemme hos pigerne, resten har foregået i legeland…. Helt ærlig, det er i min verden, så stort et udtryk for, at man simpelthen ikke orker at “holde mere”… og jeg synes det er SÅ SYND, de er så små, de er 10 piger i klassen, og de vil så gerne hjem og se hvordan hinanden bor, men det er der simpelthen ikke overskud til…. Eller også er det tendensen, det ved jeg selvfølgelig ikke, men i de små klasser, der synes jeg bare det er virkelig synd.
Men jeg ved IKKE, hvordan pokker vi får ændret den her tilgang til os forældre, til alt det, som vi liiiige skal vide…. Igen, jeg ELSKER natholdet og den jingle “VIGTIG VIDEN LIGE GYLDIG INFO”, for hvor er der meget af den slags…. Og hvor er det alt for meget, som jeg synes man ikke bør, putte over på os forældre.
Jeg savner dialogen med mit barn, om hvad de har lavet i skolen….. Jeg skal selv holde øje med hvornår de skal på tur, hvornår der skal pakkes ekstra tøj, inde og ude idræt, rygsæk vs skoletaske, svømmetøj osv osv osv…. For mine piger, de kommer altså ikke og fortæller om det, før de har oplevet det, for det er ikke altid, de overhovedet husker at sige det, og læreren, de sender beskeden til os, for så kan vi jo lige holde styr på sagerne…. Og det gør vi også, for som Lola siger, man ønsker jo ikke, at ens barn skal føle sig udenfor….
Men der er altså snart nogen, der må gøre noget ved det. Jeg er tydeligvis ikke den eneste, når det efterhånden tages op i diverse medier, at forældre bliver kvalt i arrangementer, krav om dit og dat samt en masse lige gyldig viden…..
Hvad er erfaringen fra jer der ude??? Er det det samme på jeres skole?? Er der nogle lærer på linjen, som kan give mig en vinkel fra den anden side?? En der måske kan give en bedre forståelse, for den mangler jeg, og har gjort det længe!
11 Kommentarer
Maiken
26. august 2018 at 19:55Helt enig. Det har grebet om sig begge veje. Som lærer behøver jeg f.eks. ikke at vide, hvis et marsvin er død i weekenden. Desuden kan diverse skriverier ofte opfattes forkert og skabe unødige konflikter.
Det var mit lille besyv.
Hilsner
Maiken
Helene
26. august 2018 at 21:34Kære Louise,
Jeg bakket dig 100% op. Vi har lige haft samme diskussion herhjemme. Jeg har et barn i 1. og et i 2. klasse og på 10 skoledage har jeg modtaget 48 beskeder på intra.
Jeg ved at flere og flere lærere bukker under for stress. Måske der skulle være langt mere fokus på deres egentlige kerneværdi: at undervise. og helt ærlig; jeg synes også som forældre det er svært at følge med samtidig med at vi også skal have arrangeret forældremøder. Forældrerådsmøder. Legegrupper. Læse med hvert barn i 20 min. Fritidsaktiviteter. Passe arbejde og så bare være der for sine egne børn.!
anonym
26. august 2018 at 22:39I min datters klasse synes jeg selv det staar fint til med intra. Vi faar ugeplaner, beskeder om arrangementer, om folk der starter og stopper paa skolen, og saaikke saa meget mere end det.
Mette
26. august 2018 at 22:46Hej
Jeg er lærer og min søn er lige startet i 0. klasse og jeg er derfor lige startet op med forældreintra på den “anden side”. Hele problematikken med forældre intra har jeg aldrig forstået. Jeg tænker de fleste forældre bruger en del tid på diverse sociale medier og tjekker op til flere ret uinteressante ting i ret mange minutter om dagen – at man så synes at info fra skolen er lidt for uoverkommeligt, det kan jeg ikke forstå. Det er så frustrerende, når man skal på cykeltur, have idræt eller andet og eleverne ikke har cykel, cykelhjelm eller idrætstøj og madpakke med. Jeg tænke ikke min dreng på 6 år selv ville huske, at han skal på tur i morgen, gerne må have et glas med eller andet. Så jeg tænker umildbart, at skrive en lille besked er en stor hjælp for barnet, læreren og det gør, at det er meget nemmere at skabe en god læringssituation hvor man ikke altid skal bruge kostbar undervisningstid på at finde ud af hvad man så gør når nogen ikke har cykel med. Og jeg er ret sikker på, at læreren har sagt i klassen, hvad der gerne må eller skal medbringes, men børnene måske bare har glemt det. Så nej, jeg forstår det ikke rigtig. Vi informerer faktisk for jeres skyld, for at I kan spørge ind og følge med. Og jeg bliver lidt provokeret af, at du skriver at det er ligegyldig info. Det er det måske nogen gange for dig, men måske er det vigtigt for andre. Facebook og Instagram er også fyldt med ligegyldig info og gad vide hvor meget tid vi gladeligt bruger på det. Og jeg synes det er vigtigt, at engagerer sig med de andre i klassen og bakke op. For det betyder noget for sammenholdet i klassen og børnene kan tydeligt mærke på ens forældre om man har lyst til det eller bare synes det er en belastning. Som lærer kan man faktisk mærke, om forældrene samarbejder eller ej. Og det med at holde fuldefester ved jeg af gode grunde ikke noget om. Og legegrupper, fællesspisning er med til at hjælpe de børn som der måske ikke trives så godt og som måske ikke har så mange at være sammen med.
Det er trods alt ret vigtigt det der sker i skolen tænker jeg og jeg synes i forvejen der er lagt så mange funktioner ind i det at være lærer i forvejen, at det er dejligt når der er et godt samarbejde med hjemmefronten ift. det sociale b.la.
Nå, som du nok kan læse, er det noget jeg har tænkt på er stykke tid, så her fik du min mening.
God uge – uden alt for mange beskeder?
Anja
28. august 2018 at 13:47Så enig, kan heller ikke se problemmet.
Birgitte Hagelskjr
27. august 2018 at 5:31Ja er bare helt enig 🙂 Min datter har flyttet skole efter sommerferien til en privatskole uden intra, det er fantastisk! En af de frste dage fik hun en hndlavet invitation til fdselsdag med hjem, det er ogs tabt med intra.
Sanne
27. august 2018 at 8:36You read my mind 🙂
Det er fuldstændig vanvittigt som intra fylder i dagligdagen også selv når man har børn i udskolingen, som bør kunne opfatte beskeder selv:)
Det er lidt skræmmende, at børns læring om at huske beskeder, den pligtopfyldelse som ligger i det og konsekvens hvis man glemmer dem, komplet udebliver.
Og ja, man føler jo at man som forældre går i sine børns klasser.
Ville ønske, at skolen var med til at give ansvar for små beskeder tilbage til børnene.
Men det er ret spændende emne, som jeg tror deler vandene i forældregruppen rigtig meget. Nogle mener de får for lidt info og vi andre kunne godt bruge noget mindre.
Dejligt du bringer det op.
Skøn dag din vej,
Sanne
Dorte
27. august 2018 at 20:21Som lærer må jeg erklærer mig enig med Mette højere oppe. Jeg er meget selektiv med hvad jeg skriver og hvor meget. Vi siger til eleverne hvad de skal huske, vi taler med dem om tingene. Det holder ikke at sige at de selv skal huske tingene for det gør de IKKE.,og det kan ødelægge undervisningen at eleverne ikke er forberedte eller har de relevante ting med. Jeg oplever også den anden side hvor forældre skriver om utrolig meget til læreren som er ligegyldigt. Jeg er enig i at det kan tage overhånd med arrangementer men det er man som forældre jo med til at bestemme….og at invitere i legeland til fødselsdag det er sku da helt i orden når hverdagen med to fuldtidsjob kører derudaf, der skal vi da netop lade folk gøre som de vil og holde vores overskuds/speltmødre ambitioner i eget hus.
Ja en mening fik du, god aften.
Signe
29. august 2018 at 20:49Det er vel en priotering. Nogle bruger dderes tid på at fotografere deres pæne hjem og andre bruger tid på deres børn.
Mortilmernee
31. august 2018 at 9:57Det var alligevel en mærkelig sammenligning i forhold til forældre intra!!!!
NA
22. januar 2019 at 8:38Hej Louise
Når man stikker ræven frem bliver den rød.
Når man siger sin mening angribes man personligt, det er nærmest en naturlov i dagens Danmark.
Børn glemmer, børn kan ikke lede efter noget, børn er meget lidt informerende, børn er generelt ligeglade med hvad der sker for snuden af dem, bare de har deres internetbærende enhed. Hvorfor mon?
Skolen afholder forældrekonsultation 1 gang om året. Skolen afholder nationalitet 2 gange om året, men må holde perspektiverende resultater hemmelige. Børn har heldagsskole og ingen lektier for vi som forældre kan hjælpe med. Børnene opdrages af skolen der mener det er forældrene der skal opdrage børnene. Børnene undervises på computer, hvilket er meget forkert. Inklusion betyder problem
Jeg kunne blive ved… Men det har jeg ikke tid til. Det er det “De” lever af…. At jeg ikke har tid, for så fik de ræven på komedie…..
/