Er nedgang i likes = med dårligt selvværd???

Her i weekenden læste jeg noget nær det mest interessante indlæg jeg længe har læst. Jeg har selv været omkring emnet flere gange, i andre afskygninger, men Sus satte ord på, der er meget interessante, og jeg fik simpelthen et behov for både at dele det med jer, altså hendes indlæg, samt sætte lidt flere ord på det.

Sus kalder indlægget Instagrams skyggeside, og jeg synes faktisk titlen er virkelig god og virkelig rammende. Indlægget springer ud af, at Sus for nogle uger siden spurgte sine følgere, om nogen havde købt følgere eller likes, og hendes belysning af de svar der kom, er virkelig interessante.

Jeg har ikke tænkte mig at gennemgå hele Sus’ indlæg, for jeg synes I skal hoppe direkte over og læse det. Men det jeg gerne vil kommentere i mit eget indlæg, det er den interessante og sørgelige konklusion, at mange af os, sidestiller likes med, om man nu ikke er mere værd.

Jeg ligger gerne hånden på hjertet, og indrømmer blankt, at det også rammer mig fra tid til anden. Det her med, at man har brugt masser af tid på et billede, og faktisk selv har en særlig kærlighed for det, og der så nærmest ingen er der liker det. At man mister et ukendt antal følgere når man viser enten sig selv eller sine højt elskede unger.

I starten var det meget tydeligt, at dem som fulgte med hos mig, primært var her for at følge med i vores hus og indretning af samme. Når jeg postede mig selv eller pigerne, så røg der virkelig mange. Det pissede mig af, og jeg kunne mærke, at jeg den gang tog en fast beslutning om, at det IKKE måtte styre hvad jeg ligger ud. For det er nu en gang mig, som står bag, og jeg ser ud som jeg gør. Det er mine piger, som er noget at det vigtigste og mest fantastiske jeg nogensinde har produceret, og som jeg er så stolt over, at det ikke rigtig kan tilpasses noget som helst.

Det tog lang tid, at vænne jer, mine søde læsere og følgere til, at de altså også var en stor del af det jeg gerne ville dele. Langsomt men sikkert kom også vores rejser til at fylde meget, fordi rejser, verden og oplevelser, faktisk er noget som fylder en stor procentdel af det som vi prioriterer og værdsætter. Jeg mister stadig en stor portion følgere når vi rejser, her tror jeg også det handler om, at jeg er meget intens i de dage vi er væk. Jeg begejstres virkelig meget over nye steder i verden, og jeg har lyst til at dele. Og igen, så lader jeg det ikke styre hvad jeg gør. Det nægter jeg simpelthen.

Men når man så ser på det antal følgere jeg faktisk har, og det antal likes jeg gennemsnitligt får på et billede, så forbander jeg igen algoritmer og dets lige langt væk, for det stemmer ikke overens på nogen måde.

Jeg rammer snart 70 tusinde følgere, og jeg ligger nogle gange under 500 likes på et foto og nogle gange op omkring 4.000….. Den gang vi havde billedvæggen røg jeg næsten på 10.000 til tider, men den har jeg så ikke mere, og igen,  her vidste jeg godt, at jeg ville fjerne en stor følger magnet da jeg fjernede den, men det skulle bare IKKE være det, som styrede mit feed.

Så nu bor vi mere roligt, og omgivelserne skifter knap så hurtigt som de plejer, det mærkes i aktivitet og kommentarer, og det mærkes også inde i mit indre.

Jeg “trøster” mig med, at jeg kan se mange andre også rammes af det…. At det i de aller fleste tilfælde drejer sig om, at man simpelthen ikke får liket eller kommenteret på billeder, og derfor langsomt men sikkert forsvinder ud af jeres feed….. Jeg har ikke 70.000 der kommer forbi mit feed hver dag, langt fra, og derfor stemmer likes og antal følgere aldrig overens.

Men hvad er det også for en følelse, at man skal trøste sig over, at det også går andre “skidt”…. Det er da virkelig en øv feeling at befinde sig i.

Men jeg ved ikke, selvom jeg faktisk bruger mange tanker på det her emne, hvordan fanden…. undskyld udtrykket, vi skal få ændret det. Først og fremmest, få ændret ens syn på sig selv, på likes og aktivitet…. Men også på, hvordan den algoritme ødelægger det for rigtig rigtig mange.

For mig, som efterhånden har en hel den af min selvstændige eksistens bundet op på mit univers, der synes det forstyrrende, at jeg måned efter måned bliver bombet tilbage, og faktisk har virkelig svært ved at komme op til overfladen…. Jeg kan ikke gennemskue, hvad det er, jeg for tiden gør forkert, siden jeg ikke rigtig når ud…. Der ud hvor jeg gerne vil….  Og hvor er det, man skal finde det der selvtillidsfilter, man lige ligger på, når man poster sig selv……

Og når jeg er på blomstertur, mark tur, ved vandet, i skoven eller ganske enkelt bare elsker billeder af mine tøser….. Så kommer jeg fortsat til at dele det med jer, for sådan er det nu engang mit univers er bygget op…. Men det gør ondt….. hver gang, der er nogen der skrider, fordi nu har de set nok af pigerne, hvor de istedet hellere ville ha set et nyt stilleben…..

Jeg tror måske ikke, i min alder, jeg sådan kan ændre helt vildt på, at jeg ofte har usikkerheden godt gemt inde i maven, og at den stikker sit grimme fjæs frem fra tid til anden…… Men jeg har stor fokus på, at bygge mine piger op således, at de i den her verden, med SÅ MANGE sociale medier, skal vide hvor vigtigt det er, at holde fast i sig selv, og hvem man er…. Og ikke lade andre styre hverken udseende, væremåde eller noget som helst andet.

Men hvad tænker I der ude, jeg ved godt hvad I tænker om købte likes og følgere…. Det har jeg også selv en ret skarp holdning til…. Det forstår jeg ganske enkelt ikke…. Men jeg ved også godt, at det ofte kan se sådan ud, når man har et højt antal følgere, og ikke tilnærmelsesvis samme antal likes. Og at der nogen gange også findes underligt udseende profiler som følger en. Men når man som jeg, har åben profil, så skal jeg ikke godkende alle dem der kommer, og når der en gang imellem kommer nogle store ryk, fordi man er delt et eller andet sted, så har jeg ikke mulighed for at filtrere computer genererede profiler fra…. De er nok desværre kommet for at blive….. Men selv top top kendis folk, de har jo heller ikke samme antal likes som de har følgere…. Det siger jeg heller ikke man hverken kan eller skal have. Jeg tror faktisk det er noget nær umuligt at opnå.

Men når man bliver ægte ked af det, fordi man pludselig synes man ikke kan præstere, så er det, at det begynder at blive lidt “farligt”. Det er en frygtelig cirkel at ramle ind i…. Og jeg vil så gerne sige, at jeg kender den helt rette kur herfor. Men desværre, så rammer den også mig, den der cirkel…. Det gør den bare…. Jeg tror det må være Instgrams skyggeside, som Sus så fint kaldte det…. Og den er nok bare en smule uundgåelig, her i dette meget populære medieræs.

Jeg håber I vil lade mig høre jeres meninger om emnet, om Instagram, om billeder, likes og aktivitet… Alle kommentarer er velkomne 🙂

Stort kram

Louise

(billedet af os alle 4 er forresten taget af Sisse – @imagesbylangfeldt ….. Et sjældent foto af os alle, som jeg synes var et perfekt match for dagens indlæg…)

Det nedereste her, det er taget af mig, af mine yndlings, i solens smukke stråler på sommerens ferie i Italien.