Gået i hi….

Jeg er sådan gået lidt i hi i øjeblikket, holder mig ret meget indendørs, i min egen lille komfortzone… Jeg har skrevet om det før, det her med at være introvert…. Sådan er det, når der har været mange ting oven i hinanden, så kan jeg mærke, at kroppen og tankerne har brug for ro, brug for bare at være i fred, og ikke skulle præstere.

Det gode ved mit liv er, at jeg har mulighed for at trække mig tilbage. Hvis man er meget opmærksom, så ser man godt, at de fleste billeder fra min Instagram, i øjeblikket er fra, netop vores hjem, fordi det simpelthen er her jeg er, og derfor er det jeg viser. Jeg forsøger, på bedste vis, stadig at holde Instagram instant… Selvom jeg da også af og til, smugler et gammelt foto af blomster ind, fordi jeg tænker, det vil gøre mit feed pænt, lige at tilføje et ældre foto.

Når jeg har det sådan her, så har jeg brug for at trække dynen ekstra op over næsen om morgnen, og ikke have planer eller aftaler i kalenderen nogle dage frem. Idag, og de næste 3 dage, har jeg derfor kun haft besøg af min veninde Simone i formiddags, og ellers skal jeg bare sidde her hjemme og skrive, nyde juletræet, dimse lidt rundt og ellers lade op, til en virkelig dejlig weekend.

Og når jeg siger lade op, så mener jeg det faktisk. Vi har en helt fantastisk weekend planlagt, en tur til København med mine forældre, vi skal både på Louisiana, vi skal på Bakken til jule matador, vi skal jule shoppe og vi skal i Tivoli…. Det bliver fantastisk…. Men jeg ved også, at jeg kommer til at være på, jeg skal også være lidt på arbejde undervejs, og jeg er bare ikke typen, der sådan kan det, oven på en uge i hæsblæsende tempo. Så derfor, har jeg bevidst valgt, at der ikke skal være ret meget i min kalender i dagene her op til.

Lige nu hjælper alle tanker også på, at der om 1 god uge er juleferie, at vi her alle 4, kan trække stikket til vækkeuret, gymnastikken, madpakker og travle skemaer. For selvom jeg elsker at opholde mig så meget ude i de her gymnastikhaller, så elsker jeg altså endnu mere, at vi lige om lidt, kan trække i ferietøjet, og nyde julefreden.

Måske jinxser jeg det ved at skrive det her, men jeg har faktisk, de sidste 3 juleferier, lagt mig med influenza… Så jeg håber virkelig, at ferien i år, ikke skal bruges på langs med feber og minus tilstedeværelse. Det magter jeg fandme ikke….. Jeg tror også, at det handler om, at der har været for meget i ugerne op til, at jeg simpelthen har tænkt mig om for sent, og derfor, når kroppen fik ro, gik fuldstændig kold….. Det er også derfor, at jeg i år prøver at skrue ned for tempoet her i juleugerne….. Så jeg ikke går ned med flaget, så snart klokken ringer ind til ferie.

Det er svært at sætte ord på den her tilstand…. Jeg bliver ofte spurgt, “er du ok?”…. Og det er et svært spørgsmål at svare på, for sådan rent fysisk, er jeg vel egentlig ok, men mentalt, er jeg ikke…. Det er simpelthen så svært at præcisere, hvad det er jeg mener…. Det er bare sådan en slags osteklokke jeg befinder mig inden i, hvor jeg ikke er sådan rigtigt til stede… Jeg tænker tit på Triste fra den fantastisk tegnefilm “Inderst Inde”. Den er så rammende…. Den beskriver ret godt, hvordan vi behøver alle følelserne for at fungere som et optimalt menneske. Men når en af dem tager over eller en forsvinder, så er det som om tingene ikke helt er hvor de skal være.

Trist er dog ikke det helt rigtige ord for min “tilstand”…. men sådan en besvarelse som “tjaaaaa, jeg er ok”, beskriver nok i virkeligheden meget godt, at det er jeg ikke, men jeg er heller ikke syg eller dårlig eller ikke fungerende i den forstand. Jeg har bare brug for ro.

Min hjerne er jo også altid lidt på arbejde, sådan er det at være i “mit game”…. Der er ikke mange stunder, hvor jeg ikke lige når at tænke, skulle jeg lige skrive om dette eller dette, huskede jeg nu foto af dette osv osv… Sådan har jeg dog altid været, jeg har altid haft tanker i mange retninger, aldrig været i ro ret længe af gangen, før jeg havde behov for forandring. Og det er jo det, som jeg idag, har fået en levevej op og stå i kraft af. Og det er jeg stolt af…. Men det er hårdt for hjernen altid at været lidt på arbejde, altid at spinde i baggrunden for historier, emner, ting jeg har lyst til at forandre…. Men det er også det der gør mig til mig…. Og heldigvis for det….

Lidt ærlige ord på en tirsdag, som jeg er blevet bedre til at dele med jer, fordi jeg heldigvis oplever, at det bliver taget så pænt imod.

Og om et par dage, så har jeg flere juleglimt klar til jer her på bloggen.

Dejlig aften der ude….