Jeg har indfriet mit største og eneste nytårsforsæt

Jeg skriver det her indlæg med bævrende hænder, bankende hjerte og 7 mio tanker susende rundt i hele kroppen.

Men samtidig med et smil op til begge ører, forventning, spænding og 7 mio sommerfugle, der slås om kamp med de betænksomme af slagsen.

Der er nemlig sket det, jeg igår sagde mit job op. Min lille faste stilling, som jeg krampagtigt har holdt fast i de sidste 4 1/2 år. Det som nok de fleste i min egen by egentlig har identificeret mig med, men som jeg selv har haft sværere og sværere ved at finde fodfæste i.

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg ikke kunne li at være der, jeg har været super glad for at være der, og ikke mindst ovenud taknemlig for, at de tog mig ind da jeg var absolut på vippen til at ryge ud af dagpenge systemet.

Men, det senste i hvert fald halvandet år, har min blog og min instagram taget så meget fart, at jeg faktisk til tider har haft svært ved at følge med, har haft svært ved at have et ben på begge stole, fordi afstanden imellem dem blev større og større. Følt at jeg ikke synes jeg rigtig var til stede i det ene job, og samtidig ikke synes jeg havde tiden og energien til at fuldføre det andet, som jeg rigtig gerne ville.

Jeg fik en besked på bloggen for et par dage siden, at en som havde fulgt mig længe, virkelig savnede nogle flere indlæg fra mig, der ikke altid havde reklame med i toppen…. Og jeg kan KUN give hende ret, for dem savner jeg også selv, og jeg savner at have tiden til dem, energien til dem og ikke mindst lysten til dem.

Sidste år til nytår, havde ‘et nytårsforsæt, at springe ud som 100% selvstændig. Men jeg turde ikke, jeg misundte hver og en der tog steppet, men JEG turde ikke. Jeg skulle altså lige se, hvordan det hele spændte sig an….. I år havde jeg så sat mig det samme, og igår, der gjorde jeg det til en realitet…..

Jeg har ikke lukket et øje i flere uger, vi har snakket om det til bevidstløshed her hjemme, om hvornår det var det rette tidspunkt.

Og vi synes aldrig rigtig vi kom frem til det… Udover, at min familie bare har kunnet mærke på mig længe, at jeg simpelthen er nødt til at give det her et skud NU.

Blogmæssigt sker der faktisk også store forandringer, måske ikke så meget for jer, men virkelig meget for mig, jeg sneak peakede lidt på instagram igår… Og jeg kommer til at fortælle meget mere lige om lidt.

Men idag, der har jeg fejret mig selv med en stor buket kæmpe valmuer og dette indlæg…. Ikke så meget tjubang chokolade mand.

Men jeg er klar…. klar på det nye liv, der d. 1 marts hedder 100% selvstændig…. avs det er nervepirrende, særligt for sådan en som mig, der virkelig går med livrem og seler…..

Men man er NØDT til at tage nogle chancer her i livet, det skal vi altså…. Så det gør jeg nu…. Jeg hopper….. og så ser vi hvad der sker…. Jeg tror på det blir godt, det gør jeg altså….